Menu luk

Mordtrusler mod centralbankchef

Galoperende inflation, fastfrosne bankkonti og statsbankerot. Libaneserne er begyndt at hade chefen for landets centralbank Riad Salameh, der i årtier subsidierede import af udenlandske goder, mens den lokale økonomi blev kørt i sænk.

16. jun. 2020
4 min

Libaneserne hører til de folkefærd, hvor selv graffitimalere kan stave til navnet på chefen for centralbanken - men de omtaler ham ikke just positivt for tiden.

"Riad Salameh bør henrettes", står der sprayet på en husmur i hovedstaden Beirut, mens demonstranter i landets næststørste by Tripoli i sidste uge satte den lokale afdeling af centralbanken i brand.

Vreden skyldes galoperende inflation, der i løbet af i år ventes at sende 60 procent af landets befolkning ned i fattigdom. Og som ifølge kritikere er en direkte konsekvens af den pengepolitik, som Salameh har ført siden han tiltrådte som chef for Banque du Liban for snart tre årtier siden. 

Officielt har én amerikansk dollar siden 1997 været nøjagtig 1.507,50 libanesiske pund værd - en kunstigt lav pris for amerikanske dollar der har gjort det billigt at importere alt fra fødevarer til biler.

Centralbanken har således i mange år reelt finansieret et overforbrug, hvor især Libanons middelklasse og rige har levet over evne. Omvendt har fastkurspolitikken bidraget kraftigt til at køre den lokale realøkonomi i sænk, fordi den høje pris på libanesiske pund har gjort det ekstremt svært at eksportere libanesiskfremstillede varer.

 

Opbygget kæmpe underskud

For at holde dollarkursen lav har centralbanken permanent skullet opkøbe lokale valuta i stor stil - men for at kunne det, har man først skulle skaffe dollar.

Det er sket ved at tilbyde udenlandske investorer og eksil-libanesere stærkt attraktive renter, typisk i omegnen af 20 procent på dollar-konti i kommercielle banker eller 40 procent på libanesiske statsobligationer.

Men denne 'finansielle ingeniørkunst' har alene de sidste tre år kostet centralbanken 44 milliarder dollar på handel med udenlandsk valuta, viste en opgørelse fra myndighederne for nylig, mens de kommercielle banker menes at stå med tab for 83 milliarder dollar.

Og siden sidste sommer er fastkurs-systemet begyndt at brase sammen i takt med at centralbanken ikke længere kan skaffe tilstrækkeligt med dollar.

Først steg til prisen for en dollar fra de officielle 1.507,50 pund til omkring 2.000 pund.

Det fik panikslagne opsparere til at trække milliarder af dollar ud af bankerne, hvorefter pengeinstitutterne lukkede dørene i to uger. Da man åbnede igen, var det med kraftige hæve-restriktioner og forbud mod at sende penge ud af landet. Desuden blev indestående på dollar-konti tvangskonverteret til libanesiske pund.

I foråret steg prisen på en amerikansk dollar på det sorte marked til omkring 4.000 pund, og en ny runde voldsomme daglige protester blussede op i torsdags efter rygter på sociale medier om pludselige kursstigninger til 7.000 pund.

 

Kaos af vekselkurser

Mens præsident Michel Aoun i går havde indkaldt landets sikkerhedsråd til at "studere sikkerhedssituationen efter den seneste udvikling", forsøgte centralbanken at at sænke dollarkursen ved at "tilføre dollar til markedet".

Faktum er dog, at der i dag eksisterer ikke én, men et virvar af vekselkurser, der har enorm betydning for landets befolkning, fordi langt de fleste varer - inklusive basale fødevarer - kommer fra udlandet.

Centralbankens vekselkurs på 1.507,50 pund per dollar kan nu kun bruges til import af hvede, medicin og brændstof. Sammenslutningen af Pengevekselerere har sat deres vekselkurs til knap 4.000 pund, men mange vekselerere holder lukket på grund af strejker mod de forskellige kurser.

De private pengeinstitutter var således blevet pålagt at sælge dollar for kun 3.000 pund - eller i hvert fald indtil fredag morgen, hvor de ifølge Financial Times modtog instrukser fra centralbanken om at skrue kursen op til det samme som pengevekselerernes.

Derudover er der som nævnt kursen på det sorte marked, der generelt ligger væsentligt højere og bevæger sig i takt med at panikken hos befolkningen stiger. Her er der som regel åbent døgnet rundt, for eksempel på landets tankstationer.

 

Var enormt populær

Mens store dele af befolkningen i dag forbander Salameh langt væk, var han tidligere enormt populær, både i Libanon og udlandet hvor han blev kåret til 'bedste centralbankchef' af magasinet Euromoney og 'bedste centralbankchef i Mellemøsten' af magasinet The Banker.

Han har hyppigt optrådt i talkshow på lokalt tv, hvor han har fået lov til at vælge, hvilke tilskuere der måtte komme med i studiet.

Han bryster sig navnlig af at have forudset finanskrisen, og har fået ros fra den International Valutafond (IMF). "Jeg så krisen komme, og jeg sagde i 2007 til de kommercielle banker, at de skulle komme ud af alle internationale investeringer i forbindelse med de internationale markeder", fortalte han engang i et interview med BBC. 

I dag er det væsentlig sværere for journalister at få ham i tale, men på sociale medier gik centralbanken i torsdags til angreb på "grundløse" informationer om "vekselkurser langt fra virkeligheden der vildleder vores borgere"

 

Skyder skylden på politikerne

Salameh har indtil videre overlevet ti meget forskellige regeringer i det uroplagede land, og trods de massive protester og den katastrofale situation har han angiveligt ingen planer om at gå af, før hans nuværende mandat udløber i 2023.

Dele af den nuværende regering, der kom til sidst på året, har dog skruet op for kritikken.

Naim Kassem, viceformand for Hizbollah-bevægelsen der støtter regeringen, siger at den økonomiske nedtur - der i marts resulterede i at Libanon reelt gik statsbankerot, da man for første gang i landets historie misligholdt udbetalingen på en statsobligation - er "resultatet af akkumulerede fejl i centralbanken".

Den 69-årige centralbankchef afviste i en tv-tale for nylig enhver kritik og lagde skylden på landets politikere. "Ja, centralbanken finansierede staten, men det var ikke den, der brugte pengene", forsvarede Salameh sig.

Seneste nyt