Hvornår er man kvalificeret til en topstilling?

De gamle mænds klub vil bestå, mens kvinder og yngre profiler ryger tilbage i køen, hvis finansielle virksomheder vælger den sikre løsning, når de skal ansætte direktionsmedlemmer og andre nøglepersoner.

Det var en af de udfordringer, der blev peget på, da Finanstilsynets rapport med anbefalinger til kompetence- og erfaringskrav til direktionsmedlemmer og nøglepersoner i pengeinstitutter blev kigget efter i sømmene af fagfolk og tilsynet selv på et webinar hos Center for Corporate Governance på CBS torsdag 8. oktober.

For at stryge igennem en godkendelse hos Finanstilsynet skal topchefer i SIFI (systemisk vigtige finansielle institutter) blandt andet have 10 års erfaring fra et tilsvarende forretningsområde – heraf en betydelig del som leder. For topchefer i ikke-SIFI er kravet er 5 års erfaring.

En topchef kan – alt efter virksomhedens størrelse og ledelsens øvrige sammensætning – godt blive godkendt uden for eksempel at matche de nævnte åremålskrav, men det kræver en mere tidskrævende og usikker ad hoc-behandling hos Finanstilsynet.

”Det kan betyde, at vi i mange år reelt ikke kan udnævne kvinder på de højeste poster i finanssektoren”, sagde professor og formand for Forenet Kredit Nina Smith med henvisning til, at kun få kvinder lever op til kravene om relevant ledererfaring.

Manglen på diversitet rammer også yngre profiler – og sektoren har brug for ungdom, bemærkede Nina Smith. Det samme gælder kandidater fra andre sektorer, som kan bidrage med værdifulde erfaringer inden for eksempelvis digitalisering.

Klapsalver og kritik

”Sektoren skal naturligvis kigge indad og køre flere kvinder i stilling til toplederposter. Men jeg frygter, at der bliver færre kandidater at vælge imellem, så vi får old boys fra de samme netværk på topposterne”, sagde Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet. 

”5-10 års relevant erfaring er ikke et voldsomt krav. Det er jo komplicerede områder. Men det skal diskuteres nærmere, hvad der er relevante erfaringer for de mindre ikke-SIFI’er”, sagde Tobias Thygesen, kontorchef i Finanstilsynet.

I løbet af sommeren er Finanstilsynets rapport blevet mødt med både klapsalver og kritik.

”En del af kritikken handler dog mere om de gældende regler og ikke om tilsynets anbefalinger”, påpegede Tobias Thygesen.

Han afviste blandt andet, at anbefalingerne vil gribe ind i ledelsesretten og organiseringen i de enkelte virksomheder.

Tidligere bankskandaler været med til at demonstrere behovet for at tydeliggøre direktionsmedlemmers og nøglepersoners ansvar, roller og arbejdsopgaver. Der er også brug for at beskytte compliance- og risikonøglepersoner, så de kan sige fra.

”Men der skal være balance i tingene. Vi går meget langt med regler og styring i Danmark”, påpegede Nina Smith.

Vejledning eller lovændring

Rapporten ’Anbefalinger til fastlæggelse af kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder’ udkom i juni og er resultatet af arbejdet i et fagudvalg med repræsentanter fra bl.a. universiteterne, Finanstilsynet, Erhvervsministeriet og erfarne medarbejdere fra den finansielle sektor.

Udvalget blev nedsat i 2018 på baggrund af en politisk aftale om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Aftalen bestemte, at der skulle fastlægges kompetence- og erfaringskrav og ansvarsområder for nøglepersonstillinger i SIFI’er, pengeinstitutter og betalings- og e-pengeinstitutter for at skabe klarhed over ansvar, roller og arbejdsdeling.

Finansforbundet har ligesom andre interesserede parter indsendt høringssvar til rapporten, som Finanstilsynet tager med i det videre arbejde med udvalgets anbefalinger.

Implementeringen af anbefalingerne er endnu ikke endeligt fastlagt. Noget kan ske som vejledning ved at gøre de nuværende krav mere eksplicitte. Noget er nye krav og regler, der kræver en ændring af loven.

Læs Finansforbundets høringssvar til Finanstilsynet her.