Europæiske banker strammer kreditskruen
Af frygt for flere konkurser er bankerne i eurozonen begyndt at stramme betingelserne for at låne penge ud. Også den Europæiske Centralbank frygter en bølge af misligholdte lån og opfordrer nu til at skabe en europæisk 'skraldespandsbank'.
Europæiske banker strammer nu kreditskruen overfor både virksomheder og private, netop som de rammes af en ny runde nedlukninger og andre corona-restriktioner.
Det er konklusionen af en survey, som ECB har gennemført blandt banker i eurozonen vedrørende deres lånepolitik for tredje kvartal i år.
Bankerne frygter, at pandemien vil føre til en så stor bølge af misligholdte lån, at de bliver nødt til at holde på pengene for at undgå brud på kapitalkravene. Dermed bliver der automatisk mindre at låne ud til trængte virksomheder og husholdninger.
Bankerne har ifølge surveyen fortalt ECB, at de forventer lånebetingelserne for virksomheder "vil blive strammet yderligere, hvilket afspejler bekymring omkring genopretningen, da nogle sektorer forbliver sårbare, samt usikkerhed omkring forlængelsen af finanspolitiske støtteforanstaltninger".
ECB frygter rekordtab på lån
Også ECB selv frygter en rekordstor bølge af misligholdte lån.
"Den Europæiske Centralbank anslår, at misligholdte lån i euro-områdets banker i et alvorligt, men plausibelt scenarie kan nå op på 1,4 billion euro (10.400 milliarder kroner, red.), langt over niveauet fra finanskrisen i 2008 og statsgældskriserne i EU i 2011", skriver Andrea Enria, formand for ECB's tilsynsråd, i en kronik i Financial Times.
Enria ringer derfor med den store alarmklokke og opfordrer nu til, at eurozonens lande laver en fælles 'skraldespandsbank' - mere formelt kendt som et 'kapitalforvaltningsselskab' – der kan opkøbe de misligholdte lån, der ellers risikerer at tynge eurozonens private banker i mange år fremover.
"Erfaringen viser, at da kapitalforvaltningsselskaber blev brugt efter kriserne, blev der hurtigere ryddet op i bankernes balancer hvilket førte til at bankernes evne til at låne blev genoprettet mere effektivt", skriver Enria, der advarer mod fodslæberi.
Skal stille krav for opkøb
I kølvandet på finanskrisen blev der nemlig oprettet skraldespandsbanker, men de var nationale og var for lang tid om at komme på benene, lyder argumentet fra tilsynets formand.
Konsekvensen har været, at andelen af misligholdte lån, da corona-pandemien ramte tidligere i år, faktisk stadig ikke var nået ned under niveauet fra før de tidligere kriser i en stribe europæiske banksektorer. Til trods for at store mænger af skatteydernes penge blev brugt til at redde bankerne, lykkedes det ikke at refokusere deres forretningsmodeller.
"Resultatet i dag er en skrøbelig EU-banksektor med værdiansættelser, der skraber bundet af aktiemarkedet", skriver Enria, der derfor opfordrer til at tage skeen i den anden hånd denne gang.
"I modsætning hertil kan kapitalforvaltningsselskaber kombinere støtte med passende betingelser til banker, der er belastede med misligholdte lån og dermed levere tiltrængte forbedringer af deres forretningsmodeller".
En varm kartoffel
Forslaget fra ECB om at skabe en fælles offentlig skraldespandsbank for eurozonen er en varm kartoffel, som en særlig task force i ECB's hovedkvarter i Frankfurt har syslet med i mange måneder. Hvorvidt skraldespandsbanken skal etableres eller ej, eller er en beslutning, der skal skal træffes af eurozonens lande.
Og den forhandling kommer ikke til at gå stille af, advarer direktøren i det danske finanstilsyn, Jesper Berg, der følger emnet som medlem af bestyrelsen i Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i Paris, hvor tilsynscheferne for alle EU's 27 lande mødes.
"Det vil der blive lagt arm om, det kan jeg godt love dig", forudså Jesper Berg allerede i sommers i et interview med Magasinet Finans.
"Tyskerne og andre bliver mistænksomme over for, om det her er en skjult måde at købe nogle værdier ud på til en for høj pris og dermed give et indirekte kapitaltilskud til bankerne, som bliver finansieret af fællesskabet", pointerer Jesper Berg. "Tyskerne har midlerne til selv at betale, det har italienerne ikke. Tyskerne vil derfor nok være mere bekymrede for, at de kommer til at betale for italienske banker, end de ser en mulighed for at overflytte regningen fra tyske banker til fællesskabet".
Læs også artiklen 'Armlægning om Skraldespandsbank' i Magasinet Finans nr. 4/2020 her.
Læs også artiklen 'Banker er presset fra alle sider' i Magasinet Finans nr. 5/2020 her.