Banker verden over presses til at øge udlån
Især kinesiske og amerikanske banker er under pres fra finansmyndigheder for at låne så meget som muligt til virksomheder og private for at afbøde effekten af corona-epidemien. Amerikanske banker ønsker garanti for ikke at blive straffet for at overskride likviditetsregler.
En stribe af verdens største banker er kommet under pres fra deres respektive finansmyndigheder for at åbne for sluserne for at sikre at virksomheder, men også forbrugere, ikke løber tør for penge under den omsiggribende nedlukning.
Det gælder navnlig i Kina, hvor finansmyndighederne ifølge bankfolk har instrueret både de store statsejede banker men også mindre privatejede pengeinstitutter til at låne ud med trusler om uspecificerede sanktioner, hvis de ikke makker ret.
Og der skal lånes ud til både virksomheder og private og virksomheder for fuldt drøn, også selvom bankerne risikerer at tage tab, fortæller bankfolk, der klager over stor forvirring.
Forvirring om statsgaranti
Den kinesiske centralbank forsøger at pumpe over 800 milliarder kroner ud i økonomien. For at sikre sig, at pengene rent faktisk kommer nødlidende virksomheder til gode, har centralbanken ifølge nyhedsbureauet Reuters for første gang nogensinde koordineret sit initiativ med andre del af regeringsapparatet for at lave lister over virksomheder som de statsejede og private kan - og skal - låne til på favorable vilkår.
Blandt andet har banker i Shanghai modtaget en liste over 800 "landbrugs"-virksomheder og "små" virksomheder, som de skal tilbyde lån med statsgaranti. Men på listen figurerer også den kinesiske afdeling af de giganterne McDonalds, Kentucky Fried Chicken og Burger King.
"Vi har fået at vide at vi hver skal ringe til 50 virksomheder for at gå gennem listen", fortæller en unavngiven låne-chef i en privatejet bank til nyhedsbureauet. "Men jeg er forvirret over, hvordan nogle af virksomhederne kan blive betragtet som "små" eller "landbrug".
Andre bankfolk fortæller, at virksomhedslån, de troede var statsgaranterede, alligevel ikke har vist sig at være det. Nogle banker forsøger derfor at genforhandle eller tilbageholde udbetalingen af sådanne aftalte lån.
Private ventes at misligholde lån
Men også kinesiske privatkunder skal have adgang til kredit, og et halvt dusin stats-ejede banker er begyndt at promovere forbrugslån til halvdelen af den normale rentesats - og fordoble den sum kunderne må låne. Vel vidende at mange af disse lån sandsynligvis aldrig vil blive tilbagebetalt.
"Vi bliver nødt til at deltage i operationen, fordi regeringen vil støtte realøkonomien med billig kredit. Disse lån kan blive misligholdt, hvis økonomien fortsætter med at svækkes", fortæller en en risiko-manager i en stor kinesisk bank til Financial Times.
Det samme fortæller Ji Shaofeng, en tidligere embedsmand i centralbankens afdeling for overvågning af banksektoren, til den britiske finansavis. Han er ikke i tvivl om, at de såkaldte forbrugslån overhovedet ikke bliver brugt til køb af nye biler eller forbrug, eftersom salget af biler og turistrejser er i frit fald. "Hovedårsagen til at folk låner lige nu er for at betale af på gæld, og det er sandsynligt at disse låntagere misligholder deres lån ved økonomisk tilbagegang".
USA's centralbank presser på
Mens corona-epidemien er på retur i Asien, og bankfolk således er på vej tilbage til kontorerne arbejde i Kina, Hong Kong og ikke mindst Singapore, er deres kolleger på Wall Street på vej hjem til lejligheder og huse i New York.
Men ikke for at drive den af.
Den amerikanske centralbank har nemlig også lagt offentligt pres på bankerne for at skrue maksimalt op for udlånene. For at anspore bankerne foretog centralbanken for en uge siden ifølge amerikanske medier den største rentesænkning i sin historie, så pengeinstitutter også i USA nu kan låne penge nærmest gratis sådan som det længe har været tilfældet i Europa.
Centralbanken har derudover eksplicit opfordret bankerne til at reducere deres kapital- og likviditetsreserver til det lovpligtige minimum. Men amerikanske banker beder nu om en eksplicit garanti for at de ikke bliver straffet, hvis de går under likviditetsgrænse, altså niveauet for hvor mange kontanter eller højlikvide værdipapirer de skal holde i forhold til udlån - regler der som bekendt blev skærpet efter finanskrisen.
"Der kan være dage, hvor man falder under grænsen afhængigt af hvordan markederne bevæger sig. Vi ønsker at være sikre på, at hvis vi dykker under, at vi så ikke bliver straffet, fordi vi gør, hvad vi er blevet bedt om at gøre", fortæller en amerikansk bankdirektør til Financial Times.
Dansk finanstilsyn lemper udlånsvilkår
Finansmyndigheder i både USA og Danmark understreger dog, at bankerne takket være de skærpede regler i dag er langt bedre polstrede til at kunne modstå krisen end i 2008.
Herhjemme har Finanstilsynet også accepteret midlertidigt at lempe vilkårene for pengeinstitutternes udlån til solvente kunder, der har behov for nødlån til at klare krisen.
"Finanstilsynet har forståelse for, at der konkret kan være behov for forenklede bevillingsprocedurer i forhold til sædvanlig praksis, så gode kunder kan få opfyldt rimelige ønsker om yderligere likviditet i en begrænset periode", skrev Finanstilsynet i et notat i sidste uge.
"Midlertidige kreditlempelser til kreditmæssigt gode kunder som direkte følge af COVID-19 situationen medfører ikke i sig selv en væsentlig forringelse af kundens kreditværdighed og øget nedskrivningsbehov".