Menu luk

Lej en feriebolig

Fra den 22. januar 2018 klokken 11.00 åbner vi for booking og deltagelse i lodtrækning af Finanssektorens Feriefondens ferieboliger i uge 21-52 i 2018.

16. jan 2018
2 min

Du får adgang til lodtrækningen og bookningen via hjemmesiden www.finanssektorensferiefond.dk.

Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du, i henhold til fondens vedtægter, først reservere en måned før du ønsker at bruge den.

Lodtrækning

Der er lodtrækning om alle uger til ferieboligerne.

Vær opmærksom på, at du kan oprette lodder frem til der foretages lodtrækning den 05. februar kl. 11. Da der altid er pres på feriefondens hjemmeside når vi åbner, vil vi opfordre til at vente et par dage med at oprette lodder. Når lodtrækning har fundet sted får alle direkte besked via mail, om de har fået tildelt en bolig eller ej.

Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 26. februar 2018. Har du vundet lodtrækningen er det også senest den 26. februar du skal have betalt for din feriebolig. Den 27. februar klokken 11.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen.

Booking af ferieboliger

Når du booker en feriebolig, skal du betale for ferieboligen med det samme og du får en mail der bekræfter din bookning samt den nøglekode som du skal bruge for at komme ind i ferieboligen.

Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person der først klikker på "booking", der får mulighed for at booke ferieboligen.

Lalandia i Rødby og Billund

Du kan også gennem feriefonden leje et feriehus i både Rødby og Billund. I lejen indgår adgang til Lalandias vandland og diverse underholdning i centeret. Bemærk dog at der kan være uger, hvor vandland mm. er helt eller delvist lukket. Det vil fremgå af sæsonkalenderen for Lalandia.

Lejepriserne er anført under de enkelte sommerhuse.

Lejlighederne i København og Berlin udlejes primært for en uge ad gangen. Men du kan også lægge lodder ind på miniferier.  

Læs mere på www.finanssektorensferiefond.dk