Menu luk

Kompetenceudvikling er også bæredygtighed

Ferie kan skabe overblik og tid til refleksion, men det er også noget, som vi skal bruge i vores hverdag. Og det er noget, som vi skal forvente og stille krav om, at vores ledelse kan.

13. aug 2018
3 min

​Først og fremmest: Jeg håber, at du har nydt sommeren og ferien. Den har helt sikkert været velfortjent. Måske har du været udenlands, måske nydt den ekstraordinære danske sommer. Under alle omstændigheder håber jeg, at du har fået brugt noget tid sammen med dine nærmeste og på det, som du holder af.

For selvom hverdagen nu har ramt de fleste af os – med hvad dertil hører af mails, møder og opgaver – må det ikke blive hverdag det hele. I al fald ikke i den forstand, som vi vist alle kan nikke genkendende til en gang imellem, hvor tiden til at løfte blikket forsvinder i alt det, man skal nå inden for de næste minutter eller timer.

Det pusterum til at skabe overblik og tid til refleksion er noget af det, som ferien kan. Men det er også noget, som vi skal bruge i vores hverdag.

Og det er noget, som vi skal forvente og stille krav om, at vores ledelse kan. For vores og vores virksomheders skyld. At det ikke kun handler om dagen i dag, men også om, hvor vi gerne vil hen.

I næste nummer af Magasinet Finans, der kommer fredag den 24. august, sætter vi fokus på et par konkrete og positive eksempler på, hvordan man kan arbejde konstruktivt og meningsfyldt med kompetencer og udvikling af medarbejderne i den finansielle sektor. Her handler det netop om at se fremad mod noget, der kan have mange ansigter og er svært at få 100 procent greb om. Men det handler også om nødvendigheden i at løfte blikket. Om rettidig omhu og en bæredygtig tilgang.

For det er sådan set det, der er på spil, når det kommer til ansvaret for udviklingen af vores kompetencer som medarbejdere. Her har vi selv en del af ansvaret. Men det har vores arbejdsgivere så sandelig også.

Derfor er det selvsagt også aldeles paradoksalt og problematisk, at vi i den trivselsundersøgelse (som du også kan læse mere i magasinet), som vi netop har gennemført, kan se, at det også er udviklingsmulighederne – eller rettere mangel på samme – der er med til at presse trivslen. Det skriger til himlen, at virksomhederne med den ene hånd efterlyser kompetenceudvikling, omstillingsparathed og "agilitet", men med den anden tilbyder udviklingsmuligheder, der er så begrænsede, at det går ud over trivslen.

Det hænger simpelthen ikke sammen. Plads og muligheder må og skal være helt naturlige elementer i den ligning og i det krav til udvikling, som hverken vi som medarbejdere, virksomheder eller samfund kan frasige os. Medarbejdernes kompetencer er et aktiv for virksomheden, der skal vedligeholdes og udvikles, så vi kan trives som medarbejdere – men også fordi det er en nødvendighed for at have en forretning om fem eller ti år. At tage kompetenceudviklingen alvorligt er kort sagt et grundlæggende spørgsmål om bæredygtighed.