Menu luk

Få tab på danske realkreditlån

Knap 9.000 af de cirka 1,4 millioner boligejere var under finanskrisen i 2009 og 2010 bagud med betalingerne på deres realkreditlån. I dag er tallet faldet til 3.000. Men der er ingen viden om, hvordan det roste danske realkreditsystem klarer det, den dag renterne stiger, lød det på Realkreditrådets temadag.

23. apr 2018
2 min
Af Carsten Jørgensen
cjo@finansforbundet.dk

​Der blev uddelt masser af ros til dansk realkredit på Realkreditrådets temadag mandag den 23. april, hvor en række politikere, eksperter og topfolk fra finanssektoren var samlet til en række paneldebatter.

"Verdens bedste boligfinansieringsmodel". "Billigst i verden – trods bidragssatserne". "Hel unik". "Kommer danskere i alle sociale lag til gode". Sådan lød nogle af roserne fra talerne.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) påpegede i sin tale, at dansk realkredit stod solidt i 2008, da alt andet i finanssektoren vaklede. Ifølge tal fra Finans Danmark var kun knap 9.000 ud af de cirka 1,4 millioner boligejere bagud med betalingerne i 2009 og 2010, og de seneste tal fra 2017 viser, at blot 3.000 ikke havde betalt senest 3 ½ måned efter terminen.

Professor ved CBS Jesper Rangvid anførte i sit indlæg, at der det seneste tiår er kommet mere risiko ind i realkreditsystemet, hvor afdragsfrie og variabelt forrentede lån har vundet stor udbredelse – dog er antallet af disse lån faldet siden 2012.

"Det interessante er, hvad der sker den dag, hvor renterne for alvor stiger. Husholdningernes gæld er stor, og vi ved ikke, om realkreditten kan holde til den test", sagde Jesper Rangvid.

Carsten Nøddebo Rasmussen, der er formand for Realkreditrådet, er ikke nervøs for, at rentestigninger kan få realkreditsystemet til at kollapse, men henviste i paneldebatten til, at den enkelte realkreditkunde generelt har opført sig fornuftigt under finanskrisen.

Morten Østergaard, formand for Radikale Venstre, mente som Jesper Rangvid, at det er værd at undersøge, om kunderne har luft til at betale deres lån, hvis renten stiger markant.

Den danske realkreditmodel er lige nu under et andet alvorligt pres, nemlig Basel-komiteens anbefalinger om yderligere kapitalgulve, som – hvis EU-kommissionen vælger at implementere dem – kan betyde, at danske realkreditinstitutter skal polstre sig med 70-80 milliarder kroner ekstra over de kommende år. De foreløbige forhandlinger på embedsmandsniveau mellem Danmark og EU har ikke givet anledning til optimisme i forhold til at få Danmark undtaget fra kravene, lød det på Realkreditrådets temadag.