Unge takker nej til store banklån

Yngre generationer opfører sig økonomisk mere fornuftigt end deres forældre. De vil helst undgå at optage store lån i banken og ønsker ikke at være højtfinansierede, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk, Center for fremtidsforskning.

"Får unge boligkøbere stillet et lån på 2 millioner kroner i udsigt, låner de ikke op til kanten, men nøjes for eksempel med 1,5 millioner. Vi så samme tendens efter den økonomiske afmatning i 90'erne, men denne gang varer effekten længere. Generation Y (født mellem 1978 og 1989, redaktionen) kommer til at bære erfaringerne fra krisen med sig et godt stykke ind i fremtiden", forudser han.

Både krisen, deleøkonomien og ændrede værdier hos unge har nogle klare implikationer for den finansielle sektor, siger Jesper Bo Jensen og peger på, at bankernes udlån over en periode har været faldende og stadig falder.

"Det er åbenbart svært at overbevise blandt andre unge om, at de skal til at låne igen", siger han.

Lån & Spar Bank bekræfter tendensen.

"Vi har en oplevelse af, at flere unge mennesker forbruger med omtanke, og vi ser, at færre af vores kunder vælger at optage billån og små kreditter til forbrug", siger forretningsudviklingschef Niclas Gaard, Lån & Spar Bank.

Også når det gælder erhvervslån, er tendensen klar. I stedet for at gå i banken prøver unge iværksættere at skaffe finansiering til virksomheden direkte hos venner og familie. Crowdfunding, hvor borgere og virksomheder låner andre borgere og virksomheder penge, er i vækst, blandt andet via digitale platforme som danske Lendino.

Oprør mod forældregenerationen

"Unge er begyndt at finansiere deres liv med deleøkonomi. Når de køber en lejlighed, indregner de fra starten en indtægt fra udlejningstjenesten Airbnb. Seerne af den norske serie 'Skam' har måske lagt mærke til, at hovedpersonerne deler alt muligt med hinanden, både tøj og ting. Det ligger helt naturligt for dem," siger Claus Skytte, der er ekspert i deleøkonomi.

Bag tendensen ligger også et stille oprør mod en forældregeneration, der har brugt livet i "hamsterhjulet" til at finansiere kreditforeningslån.

"Efter finanskrisen i 2008 føler mange unge sig snydt af forældregenerationen. Nu reagerer de ved at sige: 'Vi gider ikke eje noget, og vi gider ikke falde om af stress'. I dag giver det mere prestige at løbe et maraton end at eje en dyr bil. Og den tendens ser ud til at blive endnu stærkere fremover. Unge er gode til at tilpasse sig til den virkelighed, de er i, og gøre den hip", mener han.

Globale tendenser på arbejdsmarkedet spiller også ind, siger Claus Skytte.

"Verden er 'shaky'. Mange unge bliver arbejdsmæssigt nomader og søger job i hele verden. Så giver det ingen mening at have investeret i to biler og et parcelhus".

Business as usual

Globalt har både ejendomsmæglere og bilforhandlere mærket tendensen endnu stærkere. PricewaterHouseCoopers skriver i en analyse af det engelske boligmarked, at kun 26 procent af de 20-39-årige vil eje deres hjem i 2025. Til sammenligning ejede 64 procent af borgere, der blev født i 1960 og 1970, et hus, før de var fyldt 35.

I USA viser en statistik fra 2016, at unges boligvaner har ændret sig så drastisk, at næsten en tredjedel i alderen 18 til 34 år stadig bor hjemme. 22 procent bor sammen med en bror eller søster, en bekendt eller i en anden type bofællesskab.

Arbejdsløshed og krise er en del af forklaringen, men mønstret kan få varige konsekvenser for erhvervslivet, skriver den britiske avis The Guardian:

"Hvad sker der, når den yngre generation ikke har behov for at forny køkkenet, fordi de deles om et køkken med en større familie eller med vennerne? Og hvad sker der, hvis de unge opdager, at de har klaret sig fint med en cykel og en billeje i ny og næ?" skriver avisen og peger på, at nye behov må indfries med nye forretningsmodeller.