Menu luk

Hvis du har problemer med at tilmelde dig et arrangement, kan du sende en mail med navn og medlemsnummer/CPR-nummer til arrangementer@finansforbundet.dk 

Stor efterspørgsel efter en bedre verden

Bæredygtighed har på få år for alvor vundet indpas i virksomheder og pengeinstitutter.”Ud over at vi rent faktisk har en brændende platform, så er det rent også en god forretning i dag, fordi de kommercielle interesser kan gå hånd i hånd med de bæredygtige formål”, siger Tao Bindslev, der på investorplan arbejder med kommercielle initiativer med en stærk bæredygtig vinkel.

12. nov 2017
6 min
Af Sabina Furbo
sf@finansforbundet.dk

​Den tid, hvor bæredygtighed var et begreb, som mest blev diskuteret blandt velmenende idealister, er for længst forbi. Igennem det seneste par år har begrebet vundet indpas i flere store erhvervsvirksomheder og organisationer.

Da Dansk Industri (DI) eksempelvis afholdt topmøde i slutningen af september for erhvervsledere fra store og små virksomheder, var det ikke den sædvanlige diskussion om, hvordan virksomhederne kan optimere deres udbytte eller forandre deres rammevilkår, der fyldte. Men i stedet, hvordan de, som virksomheder, kan bidrage til at gøre hele samfundet bæredygtigt.

Dybest set var konklusionen på topmødet, at virksomheder i langt højere grad skal se et formål, der ligger uden for virksomheden selv. Som direktør for Grundfos Mads Nipper på mødet understregede, er det at tjene penge ikke formål nok for pumpevirksomheden, men at målet er at bidrage til at nå to af de 17 mål for bæredygtig udvikling, som FN vedtog i 2015. Nemlig målet om rent drikkevand og sanitet og målet om at bremse global opvarmning (se boks om de 17 verdensmål).

Og DI har efterfølgende udtalt, at virksomheder generelt spiller en nøglerolle i arbejdet for at nå FN's 17 verdensmål.

Bæredygtighed og kommercielle interesser kan gå hånd i hånd

Der er nemlig efterspørgsel efter en bedre verden, hvilket gør bæredygtighed til et konkurrenceparameter.  Det kan også aflæses i investeringsporteføljerne, hvor investeringer i bæredygtige projekter i dag giver afkast på 5-8 procent – et tal, der for bare få år siden var nærmere nul.

"Det er ikke bare en sur pligt for virksomhederne at skulle realisere de bæredygtige ambitioner. De kan vinde nogle nye markeder, hvis de investerer i bæredygtighed. Vi ser ikke noget problem i, at folk skal tjene penge på verdensmålene. Omstillingen kan kun lade sig gøre, hvis virksomhederne kan overleve", siger nordisk direktør for FN's udviklingsprogram Camilla Brückner, der mener, at virksomheder, der ikke omstiller deres forretningsmodel i de kommende årtier, bliver koblet af globalt, fordi der er andre, der vil gøre det hurtigere.

En holdning, som tidligere Group Vice President i Grundfos Tao Bindslev, der i dag på investorplan arbejder med kommercielle initiativer med en stærk bæredygtig vinkel, deler. 

"Ud over at vi rent faktisk har en brændende platform, så er det rent faktisk også en god forretning i dag, fordi de kommercielle interesser kan gå hånd i hånd med de bæredygtige formål".

Banker kan blive den store driver

Ved Finansrådets (nu Finans Danmark) seneste årsmøde var bæredygtighed også et begreb, der havde listet sig ind i talerne, ligesom flere pengeinstitutter smager på begrebet i deres CSR-rapporter, mens andre kører forskellige bæredygtighedsprojekter sideløbende med deres normale forretningsområder.

Men for at det virkelig skal kunne rykke på den lange bane, skal bæredygtighed ind i selve kerneforretningen også i pengeinstitutterne, mener Tao Bindslev.

"Den finansielle branche har en mulighed for at revolutionere den måde, man går til markedet på, på en kommerciel og bæredygtig måde. Vi skal have arbejdet meget seriøst på tværs af alle brancher med bæredygtighed, og den finansielle branche har en instrumental rolle i forhold til både at påvirke og sikre sig, at der bliver investeret i de rigtige ting, og at man gennemfører sin kerneforretning på en måde, hvor det bliver en naturlig del af det at drive bank, der direkte kan associeres med for eksempel FN's verdensmål", siger Tao Bindslev, der tidligere har arbejdet i Fortune 500-firmaer i USA.

Teknologien kan understøtte bæredygtighed

Og de banker, der ikke gør noget, vil på den lange bane blive koblet af, siger CEO og stifter af fintechvirksomheden Hiveonline Sofie Blakstad. Det lille techfirma, der residerer i Copenhagen FinTech Lab, er blot en ud af mange nye fintechvirksomheder, der specialiserer sig i at lave teknologi baseret på blockchain, der understøtter bankers og investorers mulighed for at lave bæredygtige forretninger.

En teknologi, der har tiltrukket sig opmærksomhed på den globale scene. Således har Sofie Blakstad lige været til World Bank IMF Meeting med store globale spillere som JP Morgan og Goldman Sachs.

"Entusiasmen har været stor, og jeg har noteret mig, at over de seneste 18 måneder har der været en udvikling fra banker, der siger: "Vi vil ikke gøre noget dårligt", til at de nu siger: "Vi vil gerne gøre noget godt". Både globalt og herhjemme. Og jeg er ret sikker på, at de banker, der ikke kobler sig på nu, vil misse den store chance, der er, for at skabe et nyt marked", siger Sofie Blakstad.

Lige nu lægger Hiveonline sidste hånd på et pilotprojekt i samarbejde med blandt andet den svenske storbank SEB og fintechvirksomheden Stockholm Green Digital Finance om en grøn obligation baseret på blockchain. Kort fortalt går det ud på, at alle transaktioner er bygget ind i en såkaldt blockchain – et computerprogram, der illuderer et forløb – og alle transaktioner er synlige for alle parter, ligesom systemet kan automatisere og låse pengene til en bestemt adfærd.

Teknologien kan på den måde skabe transparens og tillid, som indtil nu har været de manglende faktorer, når investorer skal afgøre, hvor de vil lægge deres penge. En af de store forhindringer for at få FN's verdensmål opfyldt er, at der ikke er nok investorinteresse i at investere i bæredygtige projekter i områder som Zimbabwe, Sydøstasien og dele af Sydamerika, simpelthen fordi tilliden til, at pengene rent faktisk bliver brugt til det, de skal, er lav i lande med stor korruption, bureaukrati og ustabile valutaer.

"Vi kan skabe den sikkerhed via teknologien, fordi vi kan udnytte teknologien til at vurdere, evaluere og kontrollere strømmen af pengene", fortæller Sofie Blakstad, der ser den blockchainbaserede obligation som først spæde skridt.

"Jeg ser mange muligheder for at lave endnu mere komplicerede investeringsprodukter med samme teknologi, og i en nær fremtid er jeg også sikker på, at teknologien kan være med til at ændre den måde, som markedet i dag fungerer på".

FN's 17 mål mod en bæredygtig fremtid

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og den planet, vi bor på.

De 17 mål er:

  • Afskaf fattigdom
  • Stop sult
  • Sundhed og trivsel
  • Kvalitetsuddannelse
  • Ligestilling mellem kønnene
  • Rent vand og sanitet
  • Bæredygtig energi
  • Anstændige job og økonomisk vækst
  • Industri, innovation og infrastruktur
  • Mindre ulighed
  • Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Ansvarligt forbrug og produktion
  • Klimaindsats
  • Livet i havet
  • Livet på land
  • Fred, retfærdighed og stærke institutioner
  • Partnerskaber for handling.

 

Læs mere om de enkelte mål her.

Kilde: FN