Menu luk

Som medarbejdere er vi kun til låns

”Og i fremtiden bliver vi endnu mere kun til låns”, siger 30-årige Varan Pathmanathan, der, siden han blev færdiguddannet som 24-årig, har arbejdet i fem forskellige stillinger i tre finansvirksomheder. Han mener, at fremtidens generationer vil kræve mere af deres arbejde, og at hans historie om ti år vil være langtfra enestående

12. jun 2017
8 min
Af Mette Marie Rosenkjær Andersen
mra@finansforbundet.dk

"Hvis jeg kommer til at kigge på mit ur og tænke på, hvornår jeg kan komme hjem, er der en alarmklokke, der ringer. Jeg skal have det sådan, at klokken bliver 17.15, og jeg må styrte ud af døren for at nå hjem", siger Varan Pathmanathan, der bor med sin kone, Gitte, og datter, Martha på 1½ år, ved søerne på Østerbro.

Det skal være sjovt at gå på arbejde, insisterer Varan, der på trods af sin korte tid på arbejdsmarkedet har prøvet lidt af hvert. Efter at have afsluttet sin kandidat i informatik fra Aalborg Universitet i 2011 blev han en del af et graduate-program i Danske Bank. Graduate-programmet blev vejen ind i finanssektoren, men ikke til et lige karrierespor.

Efter graduate-programmet fortsatte Varan i Danske Bank med it, forretningsudvikling og salg og sad i forskellige stillinger frem til 2016, hvor han den 1. september begyndte som Principal Management Consultant i NNIT's Management Consulting-afdeling. Allerede efter seks måneder i jobbet fandt Varan frem til, at han var nødt til igen at skifte job, og han arbejder nu som Associate Director i Saxo Banks forretningsudviklingsafdeling.

Generation fart påVaran Pathmanathan

Med sine 30 år er Varan en del af generation Y, og han mener selv, at hans egen generation er delt op i to. Der er dem, der efter deres uddannelse kommer til at arbejde med det samme hele deres liv, og så er der dem, der hele tiden vil springe rundt for at prøve lidt af hvert.

"I mine forældres generation bliver man i det samme job og måske på samme arbejdsplads, indtil man går på pension. Jeg tror, at mange i min generation og især de generationer, der kommer efter, vil springe mere rundt. I dag siger man, at medarbejderne er til låns, men i fremtiden bliver de endnu mere kun til låns", siger Varan.

Fremtidens medarbejdere vil dermed også stille nye krav til arbejdsmarkedet.

"Den generation, jeg tilhører, træffer beslutninger på et helt andet grundlag, end mine forældres generation gjorde. Der er mere fokus på, hvad vores arbejde skal kunne give os. Min og de fremtidige generationer kræver, at arbejdet i højere grad skal give mening for samfundet og for os på et personligt plan", siger Varan.

Derfor bliver ansættelsesperioderne kortere, og medarbejderne vil i højere grad skifte spor og prøve sig selv af i andre jobtyper.

Fail fast

I 2012 stiftede Varan i samarbejde med Finansforbundet New Young Academics, der er et netværk for unge nyuddannede akademikere. Få år efter lod han nye kræfter træde til, fordi han måtte lægge sit fokus et andet sted.

"Jeg kan mærke, at jeg hele tiden er nødt til at søge nye udfordringer for ikke at gro fast i mit job. Derfor revurderer jeg hele tiden min situation og mærker efter, om jeg stadig får noget ud af det", siger Varan.

Til det bruger Varan en teori, som de fleste iværksættertyper og andre business- og it-folk er bekendt med: Fail fast-metoden.

Når virksomheder lancerer et nyt produkt, og det ikke sælger som forventet, kan man enten blive ved med at investere i det, indtil det forhåbentlig sælger. Eller man kan droppe det med det samme og komme videre, så man ikke risikerer at tabe yderligere på det. Det sidste er oftest det mest favorable i det lange løb.

Fail fast-teorien bruger Varan i sit professionelle liv. For medarbejdere, der er i et job, som de ikke trives i, er det naturligt at blive ved med at investere tid og energi i jobbet, fordi man vil undgå at "fejle". Men skammen ved at fejle er man nødt til at gøre op med, mener Varan.

"Man må acceptere, at det er okay at fejle nogle gange. Det kan give en anledning til at reflektere over sig selv og sin situation, og det kan være det, der gør, at man finder ud af, hvad man brænder mest for", siger Varan.

Selvom mange vil forbinde det at skifte retning med et nederlag, mener Varan, at det er en opfattelse, vi bliver nødt til at vænne os af med. Selv skiftede Varan job efter at have været ansat i seks måneder, fordi jobbet ikke harmonerede med hverdagen med et lille barn og ikke var så udfordrende, som han havde håbet på.

"Mine venner og kolleger sagde, at jeg skulle tænke over, hvordan det ville se ud på mit cv, at jeg kun havde været ansat der i seks måneder. Men det blev jeg bare nødt til at lade være med at tænke på. Og dem, der har set mit cv og har spurgt ind til det, har jeg bare været helt ærlig over for", siger Varan.

Perioden på seks måneder beskriver Varan ikke som spild af tid eller som en nedtur for sin karriere. Faktisk mener han, at han lærte rigtig meget om sig selv i den periode. Både personligt og professionelt.

Sharing is caring

Erkendelsen af at skulle sige op gav Varan tid til sig selv og mulighed for at reflektere over sin egen situation og sine tidligere ansættelser. Her fandt Varan ud af, hvad han syntes var det mest interessante at arbejde med inden for forretnings- og it-udvikling.

"Det, jeg syntes var sjovest set i lyset af mine tidligere ansættelser, var at bygge koncepter og lave skalérbare løsninger til kunderne, som gav den rigtige kunderejse. Altså bestemme, hvordan produkterne skulle lanceres, markedsføres, og hvordan de skulle se ud. Det var det, jeg syntes var interessant, og så måtte jeg bare finde ud af, hvordan jeg kunne komme tilbage til det", siger Varan.

For at komme til at arbejde med forretningsudvikling igen var Varan nødt til at trække på de kontakter, som han havde dannet gennem sine år i feltet. Netværksdannelse er endnu en af de ting, der kendetegner generation Y, mener Varan.

"Jeg tror på, at man skal turde være fræk og opsøgende og sige højt, hvad man gerne vil lave, så man sikrer, at der er nogen, der ved, at man går og har de tanker og ambitioner, som man har. Ellers er der jo ikke nogen, der kan hjælpe en med at komme i mål med det", siger Varan, der selv er aktiv i netværket "Pay it forward", hvor han deler ud af sine erfaringer og hjælper andre unge mennesker.

Drive og ambitioner

Varans forældre, der oprindeligt er fra Sri Lanka, har opdraget Varan med den indisk-asiatiske tilgang til uddannelse. Hele folkeskole- og gymnasietiden på universitetet blev det forventet, at Varan fik gode karakterer. Det har han nu selv taget med videre i sit professionelle liv.  

"Hvis man spørger forældre som dem om, hvad deres børn skal uddanne sig til, siger de enten læge eller ingeniør. Det lægger et pres, som for mit vedkommende har været rigtig sundt, og som har påvirket mig til altid at være den bedste udgave af mig selv professionelt", siger Varan.

Men selvom Varans far og mor, som selv arbejder som henholdsvis ufaglært og sosu-medhjælper, har pacet Varan i skolen og forventet gode karakterer, har de nu trukket sig tilbage og lader Varan styre sin karriere.

"I den kultur er mentaliteten, at når man har fået papir på, at man har en uddannelse, er man sikret. Sådan tror jeg, at der er mange, der tænker, men det vil min og de fremtidige generationer ikke stille os tilfreds med", siger Varan.

Ligesom de nye generationer ikke vil føle sig "sat", når de er kommet ud i deres første job, vil de komme til at udfordre den måde, arbejdsmarkedet fungerer på nu.

"Nogle af mine kolleger og dem, der arbejder over mig, er typisk fra generation X og er vant til, at man skal være ansat på stedet i så og så lang tid for at blive leder, og det er, tror jeg, blandt andet en af de ting, som min og de fremtidige generationer kommer til at gøre op med – erfaring kommer ikke altid kun med årene, men også med de forskellige typer af opgaver, man er stillet over for i sin karriere", siger Varan.

Jobskifte var rigtigt

Til spørgsmålet om, hvor Varan ser sig selv om ti år, er han nødt til at trække på skuldrene. Tanken om at starte sit eget firma op fra bunden har strejfet Varan flere gange, men ellers er fremtidsplanerne ikke noget, han tænker meget over.

Selv mener han, at hans nuværende job som Associate Director i Saxo Banks forretningsudviklingsafdeling vil blive ved med at være udfordrende, fordi han ser Saxo Bank som en meget agil bank, som kommer til at tilbyde ham forskellige udfordrende opgaver, som vil udvikle ham.

"I Saxo Bank er der mulighed og plads til at være vildt innovativ og tænke bank på en helt ny måde. Man har anerkendt, at kunderne ikke er så loyale over for deres bank, som de var engang, og man anerkender, at man bliver nødt til at arbejde sammen med de forskellige nystartede virksomheder og ikke imod dem for at være på forkant. Saxo Bank er derfor også godt gearet til at sikre, at jeg som medarbejder føler, at jeg konstant bliver udfordret og kan fortsætte med at udvikle mig", siger Varan.