Menu luk

Risiko for stor ekstraregning til danske boliglånere

I horisonten tegner der sig en ekstraregning på mellem 72 og 83 mia. kr. til danskere med boliglån, hvis Basel-komitéens anbefalinger til banker og realkreditinstitutters kapital bliver implementeret i dansk lovgivning.

7. dec 2017
2 min

Så kom de længe ventede Basel-anbefalinger til nye, internationale retningslinjer for kapitalkrav til finansielle virksomheder. Anbefalingerne har været undervejs i mange år, og det kompromis, der nu er nået, var stort set som forventet.

Hvis anbefalingerne uændret indføres i dansk lovgivning, vil kravene til de finansielle virksomheders kapital ifølge en ekspertgruppe nedsat af erhvervsministeriet stige med omkring 30 pct., eller et beløb i størrelsesordenen 72 til 83 mia. kr., når de nye regler er fuldt indfaset i 2027 – en indfasning, der vil starte i 2022.

Humlen i de nye anbefalinger er det såkaldte "gulv" på 72,5 pct. Det betyder, at banker og realkreditinstitutter, der bruger interne tabsmodeller, mindst skal have risikoeksponeringer på 72,5 pct. af det tal, de ville have ved at bruge en standardmodel til at måle tabsrisiko. Det vil have store konsekvenser for Danmark, hvor vi har verdens billigste boligfinansiering med verdens laveste tab. Fremover vil der ikke længere være en kapitalmæssig "rabat" for den lavere risiko på boliglån – og det betyder, at der skal opbygges en højere kapital i banker og realkreditinstitutter.

De nye anbefalinger går under navnet Basel IV, og de skal først implementeres i EU's lovgivning, hvorefter de skal en tur gennem de nationale parlamenter. En proces, der forventes at tage er par år.

Der vil undervejs være muligheder for at argumentere for, at lige præcis "gulvet" ikke passer til europæisk erhvervsstruktur og vil koste europæiske banker, virksomheder og boligejere uforholdsmæssigt dyrt. I Danmark tegner der sig en stærk front bestående af Finansforbundet, Finans Danmark, Nationalbank, Finanstilsyn og regering, der sammen vil arbejde på at få lempet gulv-kravene.

"I en dansk kontekst er kravene forfejlede", siger Michael Budolfsen. "Dels gør det boligfinansiering unødvendigt dyrere og det vil give incitament til udlån med højere risiko. Bankernes soliditet er forbedret markant siden 2008, og den tilstræbte sammenlignelighed og transparens opnår man netop ikke ved at kalkulere alle udlån lige risikable. Tvært imod vil det stimulere banker og realkreditinstitutter til at tage højere risici for at forbedre indtjeningen med en risikopræmie, når der nu skal reserveres samme kapital, uanset hvor store risiciene er. Der bør arbejdes for at få en model, der ikke skader danske boligkunder, og vi noterer os, at vice præsident i EU-kommissionen, Valdis Dombrovskis, har givet tilsagn om en grundig vurdering af effekterne, inden reguleringen gennemføres. Det er en proces, vi involverer os i – også gennem vores europæiske samarbejdspartnere."