Menu luk

Opgør med de dårlige møder

”Alt det sjove må ikke forsvinde fra møderne. Hvis det kun handler om at tonse en dagsorden igennem, så inviterer man til ineffektivitet”, siger mødeekspert Bo Krüger

23. apr 2017
4 min

​Google offentliggjorde i 2015 resultatet af det storstilede projekt "Aristoteles". Baseret på et uhørt stort antal tilgængelige data undersøgte man, hvad der er nøglen til et succesfuldt team.

Forskerne forsøgte i lang tid – men forgæves – at finde årsagssammenhænge eller mønstre, der kunne afsløre særlige kendetegn ved high performance-team inden for traditionelle analyseparametre som interesser, belønning, uddannelsesbaggrund, ekspertise og personlighedstyper.

Først da man begyndte at interessere sig for den lidt mere diffuse "kultur" i teamet, begyndte der at dukke en lang række særlige kendetegn op. To af dem holdt hele vejen igennem som faste bestanddele i de effektive team, konkluderede forskerne:
1. Når de holder møder, så taler alle nogenlunde lige meget.
2. De ligger over gennemsnittet, når det handler om kollektivt at have bevidsthed om, hvordan de enkelte medlemmer af teamet har det. Er der eksempelvis nogen, der føler sig udenfor, vil det sandsynligvis blive hurtigt registreret i et high performance-team.

Resultatet er vand på den internationalt anerkendte mødeekspert Bo Krügers mølle. Han har i årevis prædiket, at den bløde del af mødet – hvordan mødedeltagerne har det imens – er hele grundlaget for effektive møder.

"Danskerne går til rigtig mange møder. Det er der en grund til, for de er uundværlige. Det er jo her, vi deler viden, får idéer og træffer beslutninger. Hvis de ellers gør det, de skal, så kan møderne få en virksomhed til at hænge sammen og finde sin retning.
Derfor er det beskæmmende at tænke på, at så mange medarbejdere finder, at møderne enten er rent spild af tid, eller at de kunne være meget bedre og mere effektive", siger Bo Krüger.

Det sjove må ikke forsvinde

Psykologisk tryghed er den vigtigste faktor, hvis du vil have et team til at være effektivt på den lange bane, vurderer han.

"Man bør være meget opmærksom på at oparbejde nogle incitamentsstrukturer, der får medarbejderne til at kultivere fællesskabet. Som konsulent har jeg flere gange været kaldt ud til arbejdspladser i finanssektoren, hvor medarbejderne arbejder med store bonusser i millionklassen, men hvor trivslen er elendig – og det samme bliver møderne naturligvis. Folk sidder med en konstant fornemmelse af at gå glip af penge, mens de 'spilder' tiden på møder", siger Bo Krüger og tilføjer:
 
"Det handler i høj grad om at holde fast i, at alt det sjove ikke må forsvinde fra møderne. Hvis det kun handler om at tonse en dagsorden igennem, så inviterer man til ineffektivitet".


Og møder bliver der kun flere af. I 2015 dokumenterede Lederne i en undersøgelse, at der siden 2013 på blot to år løb en time på det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug på møder – fra ni til ti timer. Derudover bruger lederne over syv timer om ugen på forberedelse og efterbehandling af møder.

"Op mod halvdelen af en arbejdsuge kan for mange bestå af at sidde til møder, forberede sig til møder og transportere sig selv til og fra møder. Så det siger sig selv, at kvaliteten af dem er enormt vigtig både for den flittige mødedeltager og for selve virksomheden. Hvis man forbedrer kvaliteten af møderne med ti procent, så kan det give et løft til hele virksomheden", siger Bo Krüger.  

Hajmøder

Undersøgelser har vist, at omkring en ud af fem danskere ser møderne som rent spild af tid. Og mange flere synes, at møderne ikke er nær effektive nok.  

Bo Krüger mærker dagligt frustrationerne, fordi der bliver kaldt på ham som konsulent netop der, hvor mødekulturen halter.

"Hajmøder, kalder jeg de møder, som der bliver holdt alt for mange af, for hvis man binder en gruppe hajers haler sammen, så ligger de bare og prøver at svømme hver sin vej i dagevis, men flytter sig ikke ud af stedet.
Det er de samme rutiner og uvaner, vi gentager, når vi holder møder. Vi får ikke den kollektive intelligens aktiveret, som regel fordi vi fastholder hinanden i positioner", siger Bo Krüger, som hilser ethvert initiativ velkommen, der kan bryde den slaviske rytme, som langt hovedparten af de møder, der bliver afholdt, følger:
Man kommer ind i et møderum, sætter sig omkring et bord, og hvis man er heldig, er der en mødeleder. Så går man i gang med dagsordenen – og følger så ellers talerlisten dernedad.

Det er en udmærket form til nogle formål, men bestemt ikke til andre, mener Bo Krüger.

"Når man går efter en talerliste, så sker der nemt det, at folk taler i lang tid, når de får ordet. Det kan kvæle al kreativ dynamik.
Hvis man skal have folk til at være kreative, skal man få dem til at forlade deres positioner. Og man skal have bragt hele gruppen i spil.
I de high performance-team, som projekt Aristoteles undersøgte, talte de stille og indadvendte typer lige så meget som de andre. Den tillid får man, hvis man føler sig set og hørt. Så enkelt er det", siger Bo Krüger.