Menu luk

Nye hippier er på vej

Forbered dig på kunder, der vil bo skrabet og dele alt fra el-biler til køkkenmaskiner og som mener, at banklån ødelægger livskvaliteten.

23. apr 2017
5 min

​​Mikala Enghoff er 31 år og bor til leje i en to-værelses lejlighed på Nørrebro. Hun har en videregående uddannelse fra CBS og et fast job som sales manager. Så langt så godt. Her ville fortsættelsen naturligt være, at hun drømmer om en lækker penthouse ejerlejlighed, en hip bil, en designersofa og måske med tiden et sommerhus.

Men det gør hun ikke. Når Mikala Enghoff kigger efter et nyt sted at bo, går hun ind på en hjemmeside for bofællesskaber. Når hun skal bruge en bil, lejer hun en fra GoMore.

Flere gange om året annoncerer hun et værelse i sin lejlighed på Airbnb, for "til daglig har jeg ikke brug for de 56 kvadratmeter til mig selv."

Hun taler med undren om, hvordan alle familierne hjemme på barndommens villavej i Karrebæksminde ejede hver sin græsslåmaskine og hækkeklipper.

"Jamen hvor tit bruger man egentlig en hækkeklipper?" spørger Mikala Enghoff med oprigtig forbløffelse. Generelt ligger den unge forbrugers ambitioner langt fra tidligere generationers. Hendes ambition er at have få ting til gengæld for masser af livskvalitet. Men hun vil ikke kaldes en hippie.

For hende handler det ikke om at gå i genbrugstøj fra et amerikansk overskudslager eller leve af brune ris men om at få det optimale ud af sin økonomi.

"Jeg vil meget hellere sammen med fem andre købe en fed designersofa og et stort tv end investere i billigere og dårligere produkter til mig selv. Og nej, jeg er ikke en hippie, for jeg kan godt lide luksus! F ex elsker jeg at have råd til at bo på et godt hotel og ikke på et hostel i en 12-sengs sal, som jeg gjorde, da jeg læste."

Giver det dig ingen glæde at eje noget selv?

"Næ, egentlig ikke. Jeg skal  bare have adgang til at bruge ting, når jeg har brug for dem. Jeg vil hellere investere i rejser og oplevelser end betale af på banklån, rente og bidragssatser. Hvis jeg en dag skal eje en del af et boligfællesskab, vil jeg gerne betale for at have eget bad men eget køkken har jeg ingen interesse i. Hellere være med i fællesspisning og kunne nøjes med at lave mad et par gange om måneden," siger hun.

Small Living

Måske kan Mikala Enghoff i nær fremtid få indfriet nogle af sine drømme på en mark i Albertslund ved København. Her er landets første eksempel på Small Living ved at tage form.

15 minimalistiske huse opbygget efter ni dogmeregler skal efter planen opføres i løbet af 2017. 30 står allerede på listen til at få en af boligerne, der kommer til at koste cirka det halve af et standard parcelhus.

"Folk er pressede økonomisk, personligt og familiemæssigt af at skulle opretholde en indkomst, der kan finansiere en dyr bolig. I hovedstadsområdet må børnefamilierne flytte langt udenfor byen og bruge timer på at pendle til og fra arbejde. Mange er fanget i en livsstil, som de gerne vil ud af, siger teolog og fotograf Peter Friis, der er initiativtager til projektet i Albertslund.

Small Living handler om at bo enkelt og med færre ejendele i træhuse, hvor hver af de mellem 43 og 75 kvadratmeter er udnyttet optimalt.

Husene har solceller på taget og fælles arealer med "urban gardering", hvor beboerne kan dyrke økologiske grønsager. De 15 familier skal efter planen deles om et par elbiler.

Seneste udvikling i projektet er, at boligfællesskabets interessenter har budt på en byggegrund i Albertslund. Peter Friis er ikke i tvivl om, at konceptet appellerer til mange forbrugere.

"Det er en del af tidsånden, at man vil finde ro og over i et andet gear. Med det økonomiske overskud man får gennem Small Living, kan man vælge at gå på deltid, være mere sammen med familien, rejse eller deltage i det lokale kulturliv," siger han.

Oprør mod forældregeneration

Projektet i Albertslund henvender sig til både børnefamilier og seniorer. Men ser man på mønstret i deleordninger generelt, er det klart de unge, der rykker hurtigst, siger Claus Skytte, der er ekspert i deleøkonomi.

"Unge er begyndt at finansiere deres liv med deleøkonomi. Når de køber en lejlighed, indregner de fra starten en indtægt fra udlejningstjenesten Airbnb. Seerne af den norske serie Skam har måske lagt mærke til, at hovedpersonerne deler alt muligt med hinanden, både tøj og ting. Det ligger helt naturligt for dem," siger han.

Bag tendensen ligger også et stille oprør mod en forældregeneration, der har brugt livet i "hamsterhjulet" til at finansiere kreditforeningslån.

"Efter finanskrisen i 2008 føler mange unge sig snydt af forældregenerationen. Nu reagerer de ved at sige: Vi gider ikke eje noget, og vi gider ikke falde om af stress. I dag giver det mere prestige at løbe et maraton end at eje en dyr bil. Og den tendens ser ud til at blive endnu stærkere fremover. Unge er gode til at tilpasse sig til den virkelighed, de er i, og gøre den hip," mener han.

Globale tendenser på arbejdsmarkedet spiller også ind, siger Claus Skytte.

"Verden er 'shaky'. Mange unge bliver arbejdsmæssige nomader og søger job i hele verden. Så giver det ingen mening at have investeret i to biler og et parcelhus."

Drivkraften i den nye forbrugeradfærd er klart økonomien, fortæller Claus Skytte.

"Det kommer klart ind som nr. 1, at man kan spare eller tjene penge. Men når gæsterne fra USA er rykket ind som Airbnb gæster, eller når man har haft en hyggelig snak i en GoMore bil, bliver det også værdifuldt, at deleordninger giver kontakt til nye spændende mennesker."