Menu luk

Ny virkelighed kræver tidssvarende rammer

I lang tid har spekulationerne om Nordeas potentielle flytning af hovedsæde fra Stockholm lydt i medierne.

18. jun 2017
2 min
Af Kristian Lind
kl@finansforbundet.dk

​Baggrunden er, at der fra politisk hold i Sverige barsles med en ny særlig afgift for finansielle virksomheder. Det kan man indtage forskellige politiske holdninger til, men tilbage står der et helt konkret eksempel på de faktorer, der afgør, hvor store virksomheder placerer sig i en global virkelighed i 2017.

Her er rammebetingelserne, uanset hvordan man vender og drejer det, en afgørende del af ligningen. De skal balancere samfundsansvar, adfærdsregulering og konkurrenceevne, men det er ikke nogen nyhed, at det siden finanskrisen har været politisk populært at gå hårdt til finanssektoren. Og eksemplet fra Sverige illustrerer den grundlæggende pointe, at der er grænser for, hvor meget man kan stramme skruen, uden at det får konsekvenser. For globale virksomheder uanset branche lader sig ikke inddæmme af landegrænser.

Den basale pointe når forhåbentlig også til de danske lovgivere, for der er behov for at give rammerne for finanssektoren et serviceeftersyn – ikke mindst fordi tempoet i udvikling og forandringer er skruet væsentligt i vejret de senere år.

Paradoksalt nok har vi stadig en særlig lønsumsafgift for finansvirksomheder i Danmark, der ikke kun svækker international konkurrenceevne, men jo også er en direkte skat på lønkroner og dermed arbejdspladser. Det giver ingen mening, for Danmark har i en tid, hvor konkurrencen bliver stadig mere global, brug for rammebetingelser, der stimulerer vækst og jobskabelse. Ikke det modsatte. Samfundet skal stille krav til finansielle virksomheder, men strafafgifter på arbejdspladser af den type, som bliver vitale for Danmark i fremtiden, er decideret kontraproduktivt.

Medarbejderne i finanssektoren skaber nemlig konkret værdi for deres virksomheder og kæmper for at løfte deres del af ansvaret i en tid, hvor kompetencekrav og arbejdsmarkedet er under stor forandring. Det kræver en forandringsparathed hos den enkelte for at kunne følge med. Samme krav må vi også sende tilbage til dem, der udstikker rammebetingelserne for vores arbejde.

For finansarbejdspladser er værdifulde for samfundet. Derfor er det også positivt, at der politisk er et øget fokus på at gribe for eksempel den teknologiske udvikling i forhold til iværksættermiljøer og ny forretning. Men det er også nødvendigt at se på, om afgiftsstrukturerne for den etablerede del af sektoren matcher vores behov som samfund.

Det har vi brug for. Vi har nemlig noget at komme med. Men skal potentialet udnyttes, kræver det, at rammebetingelserne svarer til en ny global virkelighed i mildt sagt hastig udvikling.