Menu luk

Kvinderne er stadig snøret ind

Kvinderne sakker stadig voldsomt bagud i forhold til mændene på lederposterne i den finansielle sektor. Læs også om whistleblowing i Barclays og om Indiens mål om at afskaffe kontanter.

15. maj 2017
4 min
Af Elisabeth Teisen
et@finansforbundet.dk

​Det er ikke længere snørelivet, der berøver kvinderne ilten, men myter, fordomme og vaner. Ifølge en undersøgelse foretaget af Financial Times sakker kvinderne stadig voldsomt bagud i forhold til mændene på lederposterne i den finansielle sektor.

Den store engelske avis har foretaget en rundspørge blandt verdens 50 største internationale banker, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere og andre finansielle serviceudbydere. Den viser, at andelen af kvinder falder voldsomt, jo højere op i hierarkierne man kommer. Kvinder på ledende seniorposter udgjorde 25,5 procent af det samlede antal ledere, og kvinder på mellemniveauerne udgjorde 39 procent. Det skal ses i lyset af, at kvinderne udgjorde flertallet af samtlige ansatte i de undersøgte finansvirksomheder med 58 procent.

"Frustrerende lavt", siger en direktør fra Merrill Lynch. "Ingen tror, vi er i hus endnu", siger chef i Morgan Stanley.

Bag de glittede tryksager om værdier, ligestilling og rummelighed lurer vrede, frustration og kynisme. Ikke mindst fordi der også stadig er betragtelige løngab.

"Hvis du havde spurgt mig for 10 år siden, ville jeg have spået, at vi var meget længere nu. Det er så skuffende", siger Alex Wilmot-Sitwell, lederen for Bank of America Merrill Lynch i Europa. 

Mange af undersøgelsens interviews afslører træghed og modstand mod forfremmelse af kvinderne. Det bliver anset for mere risikabelt at forfremme kvinder, og hvis de bliver forfremmet, har de vanskeligere ved at blive taget alvorligt.

En yngre medarbejder droppede for nylig sit job i en af de større banker, fordi hun ikke følte, at hun nogensinde kunne komme videre i et miljø, hvor mænd kommenterede deres kvindelige leders sko og bemærkede, at hun kun havde fået jobbet, fordi hun "så godt ud for sin alder".

"Vi har først rigtig ligestilling, når kvinder, der er lige så inkompetente som inkompetente mænd, får de samme chancer", siger Noreen Doyle, vicedirektør i Credit Suisse, til Financial Times.

 

Jagt på whistleblower i Barclays

Jes Staley, der blev udnævnt til administrerende direktør for Barclays i 2015, skulle ikke alene forbedre resultaterne og trimme bankens investmentenhed. Han skulle også gøre Barclays til en værdibaseret organisation drevet af etik og høj integritet.

Lige nu har den skandaleramte bank imidlertid fået en ny sag på halsen, idet Jes Staley for tiden bliver undersøgt for at have forsøgt at identificere en whistleblower. Whistlebloweren skulle angiveligt have peget på en udnævnelse af en person med en tæt relation til Jes Staley, der var problematisk.

Det er en anklage – altså forsøget på at spore en whistleblower – som de forskellige tilsynsmyndigheder ser på med stor alvor. Både det engelske Financial Conduct Authority, Bank of Englands Prudential Regulation Authority og New Yorks Department of Financial Services kigger på sagen.

En ekstern undersøgelse bestilt af bankens egen bestyrelse er allerede kommet frem til, at Jes Staley i sagen handlede "ærligt, men fejlagtigt", og har på den baggrund meddelt, at den vil skære et betragteligt beløb af Jes Staleys lønpakke på et flercifret millionbeløb.

 

Kontantløse Indien på vej

Premierminister Modi arbejder på at gøre Indien kontantløst for at eliminere korruption, sorte penge og tyverier, samtidig med at han har en drøm om, at lidt flere indere fremover kommer til at betale skat. Nu er det ifølge en artikel i Der Spiegel kun 1 til 4 pct. af de 1,3 milliarder indere, der bidrager til statskassen på den måde.

Modi kastede radikalt landet ud i noget tæt på kaos, da han i november sidste år med ganske kort varsel gjorde de store sedler ugangbare – 86 pct. af indernes kontantbeholdninger.

Håbet er at presse inderne til at oprette konti og downloade elektroniske pengepunge. Det går dog ikke helt så hurtigt som ønsket, og manglen på kontanter lægger en dæmper på den økonomiske vækst.

Sådan er det ofte i Indien, skriver Der Spiegel: "Ideerne er store, forventningerne er gigantiske. Men det kniber med realiseringen.

Men et halvt år er heller ikke lang tid til den kolossale omstilling. Der er udpeget mønsterbyer, der skal gå foran i udviklingen. Fx Akodara med 1.200 indbyggere, som Der Spiegel har besøgt. Her har alle de voksne nu fået en konto og en mobiltelefon. Bønderne får betalingen for deres mælk digitalt. En af Indiens største banker har stillet en WLAN-mast op, ligesom bankens logo pryder et efteruddannelsescenter og filteranlæg til drikkevand.

Vijay Shekhar Sharma, chef for betalingstjenesten Paytm, skubber på og har skabt en app, som 700.000 indere downloadede en af de første dage, mens lejet nu ligger på omkring 300.000 downloads om dagen. Fra betalingsapp'en er der nu en bank på vej, som allerede har autorisationen i hus, og der er oprettet en   Paytm Mall, så pengene ideelt – fra Sharmas synspunkt – aldrig forlader kredsløbet i Paytm. Og ja, kinesiske Alibaba har investeret i Paytm. Så det kan godt være, det ruller langsomt til at starte med, men når der kommer fart på, bliver det stort.