Menu luk

Kritisk lup på det finansielle kredsløb

”Skal vi simpelthen gentænke vores opfattelse af pengesystemet og eventuelt skabe mulighed for, at staten får mere magt over udstedelsen af penge?” spørger lektor Sine Nørholm Just fra Department of Business and Politics på CBS, der leder et nyt forskningsprojekt om, hvordan fremtidige finanskriser kan undgås.

20. feb 2017
5 min

Over otte år er der gået siden udbruddet af den internationale finanskrise. En række økonomier med en vis vægt har indgået Basel III-aftalen, der forlanger af bankerne, at de øger polstringen. Basel IV er på vej. Herhjemme klager Finansrådet over, at der er ved at ske en overregulering.

Sine Nørholm Just, ph.d. og lektor på Department of Business and Politics på Copenhagen Business School (CBS), konstaterer, at på trods af de skærpede krav er der en fornemmelse blandt eksperter af, at det kun er et spørgsmål om tid, før verden atter står midt i en krise.

"Det er blevet meget med at dreje på de kendte knapper, og så håber man at undgå finansbobler, som derpå brister. Det bliver ignoreret, at den generelle logik i systemet uvægerligt fører hen imod de store udsving, for det er dér, at aktørerne opnår de hurtige gevinster", siger hun.

Byrderne bredes ud

Sine Nørholm Just opfordrer til at gå anderledes til værks. Hun henleder opmærksomheden på nye initiativer rundtom i det finansielle kredsløb, der bryder med traditionel tænkning.

Hun og flere CBS-kolleger undersøger initiativer af netop denne slags i et nyt, stort forskningsprojekt.

"I stedet for at tale om mere eller mindre polstring skal man måske se på hele systemet – myndighedernes valg af form for regulering, banksektorens udvikling, de bankansattes rolle og mulighederne i det folkelige pres. Man skal have øje for samspillet mellem niveauerne. Måske kan byrderne, som en krise ville medføre, gøres lettere, hvis de i forvejen bliver fordelt jævnt og løbende mellem parterne", siger Sine Nørholm Just.

Stop for det syntetiske

Sine Nørholm Just påpeger, at det vil være en fordel, hvis der kan skabes en tættere forbindelse mellem den enkelte borger og finansmarkederne.

"Det var jo en af historierne om finanskrisen, at derivater og andre syntetiske finansielle instrumenter har deres egen livsførelse, upåvirket af at der er mennesker, som kan miste bolig og job et sted tilbage i kæden", siger hun.

Sine Nørholm Just opfordrer til at overveje, om konceptet om "sovereign money" er anvendeligt. Langt de fleste penge bliver sendt i omløb ikke af nationalbanken, men af de kommercielle banker, nemlig når bankerne yder lån.

"Skal vi simpelthen gentænke vores opfattelse af pengesystemet og eventuelt skabe mulighed for, at staten får mere magt over udstedelsen af penge?" spørger hun.

I Island har statsministeren bestilt en række ekspertrapporter om en grundlæggende reform af det pengepolitiske system, blandt andet fra den finansielle rådgivningsgigant KPMG, og formanden for økonomiudvalget i Altinget presser på for handling.

I Schweiz er der udsigt til en folkeafstemning om, hvorvidt kun nationalbanken skal kunne skabe penge – af fortalere kaldet "krisesikrede penge".

Transnationalt indgreb

Sine Nørholm Just er helt bevidst om, at den pengepolitiske bane ikke kun er national, men også transnational. På den anden side påpeger hun, at et mellemstatsligt organ, for eksempel EU's bankunion, har tyngde til at fremkalde finansielle nybrud.

Foreløbig har 10 EU-lande erklæret sig villige til at indføre en skat på finansielle transaktioner.

"Det er en reel introduktion af en ny mekanisme. Det traditionelle synspunkt har været, at denne skat kun kunne indføres, hvis alle var med, fordi det ellers ville skævvride konkurrencen om at tiltrække kapital", siger hun.

Den sociale faktor

Når det gælder udviklingen i banksektoren, konstaterer Sine Nørholm Just, at de såkaldte sociale banker – banker med en etisk profil – var blandt vinderne under finanskrisen, derved at de fik mange nye kunder.

Så måske kan banksektoren lære af de sociale banker i forhold til at afværge en ny finanskrise? Her er Sine Nørholm Just i tvivl:

Hun konstaterer, at banker kan være sociale på to måder: De kan være socialt ejet, eller de kan have en social profil.

Hvis banken er en andelskasse og således er ejet socialt, vil den forretningsmæssige logik nemt blive den samme som i traditionelle banker – at den skal tjene så mange penge som muligt til ejerne. Her nævner hun den britiske The Co-operative Bank som et skræmmeeksempel. Bankens ledelse investerede aggressivt og tabte flere milliarder pund.

Hvis banken arbejder med pengene socialt – for eksempel ved at investere i vindenergi og økologisk landbrug – og andre banker tager ideen til sig og bruger nogle af principperne, er der risiko for, at der skabes en ny norm. Altså at det rigtige for banker generelt bliver at foretage sociale investeringer.

Men det giver en risiko for, at de mange kunder, som ikke er enige i en elites beslutning om at foretage sociale investeringer, ignoreres. 
"Så vil et flertal måske ikke føle sig omfattet af bankens profil", siger Sine Nørholm Just.

Hun mener, at det umiddelbart er mere oplagt for banksektoren at problematisere lønningsstrukturer, herunder bonusser.

Orden i eget hus

Sine Nørholm Just siger om bankansatte, at det nylige lovkrav om whistleblowerordninger i finansielle virksomheder kan være et bidrag til at afværge finanskriser – foruden at øge medarbejderindflydelsen.

 "Det kan betyde, at banker bliver mere årvågne i forhold til deres egen praksis", siger hun.

 Sine Nørholm Just mener, at ordningen giver bankansatte mere ansvar og måske også en anden selvforståelse. Nu skal de bankansatte ud over at tjene penge hjælpe til at gøre hele finanssystemet mere solidt. Hun hilser initiativet velkommen, så længe bankansatte ikke bliver gjort til syndebuk, hvis noget glipper.

 "Der er jo et forandringspotentiale i, at banker bliver tvunget til at rette op på uregelmæssigheder for at undgå skandaler", vurderer Sine Nørholm Just.


Forskningsprojektet AlterEcos

Sine Nørholm Just er leder af et storstilet forskningsprojekt på CBS, hvor formålet er at undersøge initiativer til at forebygge fremtidige finanskriser.

Projektet har navnet "AlterEcos: Exploring Alternatives to Currently Dominant Forms of Economic Organizing".

Hensigten er at fokusere på konkrete tiltag, der findes i det nuværende finansielle system, og som samtidig har potentiale til at forandre systemet.

Forskningen er rettet mod fire niveauer: den overordnede politiske regulering af det finansielle system, banksektoren, de bankansatte og borgeraktiviteter såsom Occupy Wall Street-bevægelsen, som var en protest mod finansiel grådighed.
Forskningsprojektet har modtaget 5,8 millioner kroner af Velux Fonden, og det ventes at være færdigt om fire år.