Klar til afgørende OK-forhandlinger

​Hvad er den væsentligste udfordring for sektoren, som overenskomsten skal håndtere i næste overenskomstperiode?

Mariane Dissing: "En af de væsentligste udfordringer har vi faktisk selv skabt, nemlig en overenskomst, der er så omfangsrig og ufleksibel, at den risikerer at blive en spændetrøje for virksomheder og medarbejdere. Derfor er det afgørende, at vi ved Overenskomst 2017 indgår en overenskomst, der er mere fleksibel end den, vi kender i dag. Kort sagt en overenskomst, der rækker ind i fremtiden. Konkret handler det eksempelvis om, at overenskomsten skal give virksomheder og medarbejdere rum til, at de kan indgå aftaler, der er tilpasset lokale forhold. Det kan være aftaler om løn og arbejdstid.

Det korte af det lange er, at tiden er løbet fra, at vi kan sidde i København og i detaljer diktere, hvornår og hvordan arbejdet ude på den enkelte virksomhed skal foregå. Det ved den enkelte arbejdsgiver og de enkelte medarbejdere bedst selv".

Kent Petersen: "Overenskomsten skal skabe et fundament for at håndtere de store forandringer, som sektoren gennemgår. Der sker rigtig mange ting i og omkring sektoren – særligt på det digitale område – og det udgør en stor udfordring for både medarbejderne og virksomheder i forhold til at stå bedst muligt rustet til fremtiden. Den udfordring håndterer vi kun ved at skabe et holdbart fundament omkring medarbejderne, for det er her, at kompetencer, udvikling og fremtidens forretning ligger. Det kræver, at vi betragter en række elementer, for eksempel kompetenceudvikling og trivsel, i et lidt andet og mere holdbart perspektiv. Den udfordring skal vi tage hul på med Overenskomst 2017".

Hvad gør du dig af tanker om virksomhedernes og medarbejdernes behov for kompetenceudvikling?

Kent Petersen: "Det er svært at se noget, der er mere centralt, netop hvis man kigger bare en smule frem. Både virksomheder og medarbejderne kommer til at arbejde med kompetenceudvikling for at kunne modsvare de krav, der stilles. Det vil være nødvendigt for virksomheder for simpelthen at være i stand til at skabe forretning, og det er centralt for medarbejderne, fordi kompetencerne er nøglen til den enkeltes markedsværdi, ikke mindst på et arbejdsmarked i forandring".

Mariane Dissing: "Tilbage i oktober lavede vi en opgørelse over uddannelsesomkostningerne i finanssektoren. Opgørelsen viser, at vi i finanssektoren investerer langt mere i efter- og videreuddannelse af medarbejderne end andre brancher. I finanssektoren investerer virksomhederne 5,07 kroner per medarbejder per time, mens gennemsnittet for landets virksomheder og organisationer er 1,5 kroner per medarbejder per time. Vi ligger med andre ord tre gange over gennemsnittet. Der vil fortsat være behov for kompetenceudvikling af medarbejderne i sektoren, men om niveauet kommer til at ligge lige så højt de kommende år, er jeg ikke sikker på".

Er I begyndt at tale om, hvor meget lønnen skal stige?

Mariane Dissing: "Vi er slet ikke begyndt at drøfte økonomi. Det drøfter vi ved forhandlingsbordet. Helt generelt kan man dog sige, at prisudviklingen er meget afdæmpet i øjeblikket. Det vil selvsagt smitte af".

Kent Petersen: "Lønnen kommer til at spille en rolle, fordi vi selvfølgelig skal have en rimelig anerkendelse af den værdi, medarbejderne skaber for deres virksomheder. Regnskaberne taler et rimelig tydeligt sprog om en sektor, som faktisk over en bred kam skaber mere end bare fornuftig forretning. Virksomhederne skal anerkende, at de ansatte er det væsentligste aktiv i den henseende, og derfor skal resultaterne naturligvis også smitte af på medarbejderne".

Drøfter I også virksomhedernes udfordringer med, at medarbejderne skal blive længere og længere på arbejdsmarkedet?

Kent Petersen: "Det er klart, at vi er nødt til at tænke lidt mere holdbarhed ind i arbejdslivet, når man kan se frem imod, at man skal være på arbejdsmarkedet i længere tid. Den udfordring løses ikke med et snuptag i en enkelt forhandling, men der er behov for, at vi tager fat på at se på arbejdslivet i et lidt mere holdbart perspektiv. Det kan betyde, at man måske skal skifte lidt gear undervejs i karrieren og måske også have 'pauser' til kompetenceopbygning eller noget helt andet. Den udfordring skal vi tage fat på i forhandlingerne, men det er klart, at vi ikke kommer i mål med hele opgaven i 2017".

Mariane Dissing: "Jeg oplever det ikke, som om det er finansielle virksomheder, der lige nu har udfordringer med medarbejdernes tilbagetrækningsalder".

Forventer I et resultat den 27. februar, eller skal vi i Forligsen?

Mariane Dissing: "Jeg både håber og tror på, at vi lander et resultat på egen hånd. I Finanssektorens Arbejdsgiverforening er vores bekymring selvfølgelig, at man fra forbundets side får talt forventningerne hos medlemmerne for højt op, så de bliver urealistiske og ikke kan indfries. I den situation kan Forligsinstitutionen blive en landingsbane for forbundet. Men helt principielt mener jeg, at vi i fællesskab bør være ansvarlige nok til selv at kunne løfte opgaven og indgå en aftale, begge parter kan se sig selv i".   

Kent Petersen: "Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, og jeg forventer intense og hårde forhandlinger, men jeg både forventer og fornemmer også en vilje til at nå hinanden. Vi går selvfølgelig til forhandlingsbordet for at opnå et resultat, og det håber vi bestemt også, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening gør. Det er nu engang at foretrække, hvis vi kan gøre det selv i stedet for at skulle have hjælp i Forligsen".