Menu luk

Intensiveret samarbejde mod hvidvask

”Vi skal have en fælles forståelse af hvidvask, hvor risiciene ligger, og hvordan vi bekæmper dem. Kun i fællesskab kan vi sikre en effektiv indsats mod kriminalitet”, lød det fra erhvervsminister Brian Mikkelsen på minikonference om hvidvask, som Finans Danmark stod bag.

3. dec 2017
3 min
Af Elisabeth Teisen
et@finansforbundet.dk

​Bankerne bruger rigtig mange ressourcer på at bekæmpe hvidvask. Hver eneste medarbejder med kundekontakt skal forholde sig til, om transaktioner ser mærkelige ud, over 1.000 medarbejdere er beskæftiget med at tjekke deres kolleger, og der er investeret massivt i forskellige overvågningssystemer.  Men bliver ressourcerne brugt rigtigt? Kunne bedre feedback fra myndigheder som Finanstilsyn og Bagmandspoliti betyde, at ressourcerne blev brugt mere effektivt, målrettet og med større udbytte?

Det skal et nyt samarbejde mellem Finans Danmark, Finanstilsynet og SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) – i daglig tale "Bagmandspolitiet" forholde sig til. Startskuddet til samarbejdet var en konference i Finans Danmark den 29. november, hvor også erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) deltog.

Den konkrete anledning er den nye lov om Hvidvask, der trådte i kraft den 26. juni 2017. Nu skal der udarbejdes en vejledning, og det er også i det lys, kravet om et styrket samarbejde skal ses. Vejledningen forventes helt færdig til sommer, hvorefter den kommer i formel høring, men kapitlerne vil løbende blive offentliggjort.

"Bekæmpelse af hvidvask har stor politisk bevågenhed, og bankerne har et betydeligt samfundsmæssigt ansvar", sagde Brian Mikkelsen til sektorens repræsentanter.

"I er gatekeepere. Det er jer, der ser transaktionerne. I spiller en betydelig rolle, når det gælder om at følge og afsløre de kriminelle handlinger. Selvfølgelig er det en fælles opgave, og Finanstilsynet har da også fået tilført flere ressourcer".

Han lagde dog ikke skjul på, at han forventer mere af bankerne.

"Det er helt uacceptabelt, at arbejdet ikke er forankret i virksomhedernes ledelser".

Og ministeren indskærpede, at medlemmer af ledelsen med den nye lov kan gøres ansvarlige, kan idømmes bødestraffe og i sidste ende afsættes, hvis ikke reglerne bliver overholdt.

"Der er 0-tolerance over for brud på reglerne. Det handler ikke om at bashe den finansielle sektor, men de seneste sager om hvidvask taler deres tydelige sprog. Hvidvask forekommer ikke blot i eksotisk lande, men også i nærområderne. De sager er dybt skadelige for sektoren.

Men ministeren understregede også, at kun i et samarbejde mellem myndigheder og virksomheder kunne man gøre sig håb om at komme problemet til livs.

"Vi skal have en fælles forståelse af hvidvask, hvor risiciene ligger, og hvordan vi bekæmper dem. Kun i fællesskab kan vi sikre en effektiv indsats mod kriminalitet."

14 medarbejdere drukner i henvendelser

Også vicedirektør fra Finanstilsynet, Thomas Brenøe, understregede nødvendigheden af samarbejdet og bankernes rolle.

"Normalt er det en myndighedsopgave at bekæmpe kriminalitet, men i spørgsmålet om hvidvask er I gatekeepere, og vi har brug for jeres hjælp. Målet er at gøre det så besværligt som muligt at bruge det finansielle system til hvidvask".

Der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt der er nok ressourcer i SØIK, hvor 14 medarbejdere skal forholde sig til de mange indberetninger, der bare i første halvår 2017 er nået op på 11.400 mod 18.700 i hele 2016. Statsadvokat Morten N. Jakobsen, SØIK, var fortrøstningsfuld og vurderede at indsatsen fra SØIK er fuldt forsvarlig.

"Bankerne ligger i den skarpe ende. De har den bedste fornemmelse for "unormale transaktioner" og bærer nøglerne til at holde uvedkommende udenfor. Der er kvalitet i deres indberetninger, og de giver myndighederne et forspring. Vi skal så også sikre feedback, for bankerne har en berettiget forventning om tilbagemeldinger, så vi sikrer at vi systematisk kan identificere trends", sagde Morten N. Jakobsen.