Menu luk

Informatik er fremtidens fælles sprog

Hvis du skal klare dig i ”big data-økonomien” som medarbejder og som borger, kræver det efter- og videreuddannelse i digitale kompetencer. Problemet er bare, at der mangler kortere kurser, der kan klæde dig på.

17. sep 2017
7 min
Af Elisabeth Teisen
et@finansforbundet.dk

​Den, der skriver koden, definerer fremtiden, har undervisningsminister Merete Riisager for nylig sagt.

"Digitalisering er kontrolpanel til civilisationen. Derfor er det vigtigt, at alle får en basal forståelse", siger Michael E. Caspersen, der har været med til at skabe Center for Computational Thinking på Aarhus Universitet.

"Det betyder ikke, at alle skal være programmører og systemudviklere, men man skal kunne jonglere lidt med data, forstå mekanismerne og kunne vurdere, hvordan det kan bruges i forhold til det, man nu beskæftiger sig med. Det er præcis som med skrivning. Det er ikke alle, der skal være forfattere, men vi forstår strukturerne, selvom mange af os til hverdag ikke bedriver skrivning ud over huskesedler, sms'er og fødselsdagskort. Som USA's tidligere præsident, Barack Obama, præcist har formuleret det: 'In the new economy, computer science isn't an optional skill – it's a basic skill for everyone'", fortsætter han.

Der bliver råbt febrilsk på den politiske markedsplads. Vi må skiftevis lægge øre til euforiske visioner om Danmark som den førende digitale hub og København som fintechcenter og advarsler om, at robotterne tager vores job. At vi alle må på borgerløn, og at de få af os, der er så heldige overhovedet at have et job om ti år, i hvert fald ikke laver det samme som nu. Der bliver oprettet disruptionråd, digitaliseringspaneler og "vækst dit og dat-udvalg" i ét væk. Og ja, nu kommer vi til det, denne artikel skal handle om: Vi skal alle uddanne os, øge vores kompetencer, gøre os lækre på det arbejdsmarked, som ingen rigtig ved, hvordan kommer til at se ud. Der er bare det ved det, at de af os, der altid har været villige til at gøre det, der blev forventet af os, har et problem. De kurser, vi skal bruge for at gøre os parate til fremtiden, er ikke rigtigt kommet op at stå.

Som udviklingschef på It-vest, der er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet omkring it-uddannelser og it-forskning, er Michael E. Caspersen én af dem, der har fingeren på pulsen, men også han indrømmer, at politikere og uddannelsesinstitutioner ikke har udvist rettidig omhu.

Mangel på små flasker trylledrik

"Vi har for længe udelukkende satset på at uddanne specialisterne, dataloger, softwareingeniører, datamatikere med flere, men nu er der bare en hel masse jobfunktioner i alle mulige professioner, hvor man i stigende grad får behov for en basal viden om kodning, informatik og it-baseret innovation. Her er vi stadig ikke rigtigt parate til at levere den alment relevante viden på korte, hurtige kurser, der kan tages, samtidig med at man passer sit job", siger Michael E. Caspersen og sammenligner med Obelix og Asterix.

"Vi har Obelixer, der er faldet i gryden og har fået trylledrik for livet. Vi mangler de små flasker trylledrik, som Asterix hurtigt tager en slurk af, når han står over for de overmægtige romere".

It har godt nok længe været inddraget i folkeskole og gymnasium, men det har været som en understøttende teknologi og et værktøj for de øvrige fag. Det har været ud fra et brugerperspektiv, hvor man måske også har beskæftiget sig lidt med internetsøgning og etikken på nettet. Det er bare ikke nok.

"Vi skal ikke bare kunne bruge it. Vi skal også kunne skabe it", siger Michael E. Caspersen.

Michael E. Caspersen ser informatik som et vidensområde i sig selv og som et fjerde videnskabeligt domæne på linje med humaniora, samfundsvidenskab og det store område med teknik, natur- og sundhedsvidenskab.

"Informatik er det 21. århundredes matematik, og programmering er det 21. århundredes skrivning. Digitale teknologier udfordrer radikalt den måde, vi tænker, forstår og organiserer verden på, og de griber ind i vores samfundsstrukturer over et bredt felt. Personer, der ikke forstår præmisserne for digitaliseringen, vil i stigende grad være stillet som dem, der i industrialiseringens start ikke kunne læse og skrive".

Begrebet computational thinking

Det er her, begrebet computational thinking bliver relevant som en grundlæggende måde at forstå og forandre verden på. Det er blevet beskrevet som evnen til at formulere problemer på en måde, så computere kan bruges til problemløsning og som en logisk organisering og analyse af data – eller mere bredt som brug af programmering som en udvidelse af vores bevidsthed til at erfare, forstå og manipulere verden og skabe ting, der betyder noget for os.

Altså mere jordnært at benytte de eksplosivt voksende mængder af data inden for snart sagt hvilket som helst område til at analysere, forstå og skabe nye indsigter – og i virksomheds- og jobsammenhænge at styrke forretningspositioner og skabe nye forretningsmuligheder. At gå fra at betragte it som en service på lige fod med vvs til at se it som definerende for en virksomheds forretning og strategiske udvikling og for et samfunds evne til at løse sundhedsudfordringer, fordelings- og velfærdsopgaver optimalt.

Som et eksempel anfører Michael E. Caspersen det utidssvarende i, at et vigtigt element i de uendeligt mange kommunikationsuddannelser i Danmark er kvantitative spørgeskemaundersøgelser suppleret med kvalitative interview som metode til at undersøge markedssegmenter.

"Det svarer til – med en sammenligning, der ikke er min egen, men god alligevel – at studere dyrene i zoologisk have og ud fra det konkludere, hvordan de agerer på savannen. Nu har vi så massive mængder af data og adgang til dem, så det er som at få data direkte fra savannen".

Teenagedatteren var gravid

Et berømt eksempel er den amerikanske detailhandelskæde Targets identifikation af gravide. Gravide er en vigtig målgruppe for forretninger, fordi småbørnsforældre er i en situation, hvor de er lettere end alle mulige andre segmenter at få til at skifte indkøbsvaner (de er pressede, det skal være let). Target registrerede, hvem der pludselig øgede forbruget af uparfumerede cremer og sæber og diverse vitamin- og mineraltilskud. Til dem sendte Target så efter et par måneder målrettede tilbud på babyprodukter.

Når eksemplet er blevet berømt, skyldes det måske også, at en far forarget klagede til kæden, fordi hans teenagedatter fik disse reklamer. "Var de ude på at lokke hende til at få børn alt for tidligt?" lød klagen. Hvad faderen ikke vidste endnu, vidste Target. Teenagedatteren var gravid.

Algoritmer er ikke neutrale

Eksemplet kan man mene om, hvad man vil, men evnen til at omfavne og bruge data bliver helt central. Vi lever i en "big data-økonomi". Det er vigtigt, hvad enten man arbejder inden for finans, sundhed, jura eller journalistik. Inden for snart sagt hvad som helst – og også som helt almindelig borger i et demokratisk samfund. Og nej, vi skal ikke alle programmere, men vi skal kunne forstå og se mulighederne. Og vi skal også være i stand til at se faldgruberne, big datas mørke sider. For algoritmer er ikke neutrale og objektive, og de er ikke altid transparente.

Et eksempel på det er et bredt anvendt softwareprogram i det amerikanske retsvæsen, der angiveligt kan sige noget om risikoen for, at en anklaget eller dømt vil fortsætte en kriminel løbebane. Der er man på den, hvis man er sort eller tilhører en anden etnisk minoritet, fordi programmet så forudsiger en stor risiko for gentagne lovovertrædelser. Det kan betyde, at en sort skolepige, der har stjålet en cykel, kan blive behandlet strengere end en hvid voldsmand. Algoritmernes udsagn er ikke diktater fra en "algoritmisk gud". Algoritmer med slagsider og fordomme findes også.

Hvis det holder stik, at de, der skriver koden, definerer fremtiden, er det pinedød nødvendigt, at vi alle om ikke andet kan sige: "Hov, kan det passe?" men selvfølgelig også kan være medtænkere på løsninger, der beriger vores hverdag eller løser vores daglige udfordringer lettere, billigere, hurtigere og mindre ressourcekrævende.

Så der ligger en spændende fremtid forude. Og med den opmærksomhed, der nu er kommet på, hvordan vi alle skal kunne være med til at håndtere den, skal der nok også hurtigt komme kurser, der kan klæde os på. Allerede nu er der adskillige masteruddannelser – blandt andet i It-vest-regi og på IT-Universitetet i København. Men der mangler nogle nanodegrees – mindre omfattende, hurtige kurser, der smyger sig ind i de opgaver, vi lige sidder med, og som kan bringe os i omgangshøjde med digitaliseringens udfordringer og muligheder. Som medarbejdere og som borgere.

"Men det kræver også, at vi er i stand til at bryde fagskellene. De kurser kan ikke skabes af os it-specialister alene, men må opstå i et samarbejde med andre fag, i erkendelse af at informatik er ved at blive alle fags fælles sprog", siger Michael E. Caspersen.