Menu luk

Højesteret dømmer Danske Bank for forskelsbehandling

Højesteret har den 22. november stadfæstet en landsretsdom om forskelsbehandling, som Finansforbundet har ført på vegne af en tidligere ansat i Danske Bank. Medarbejderen fik tilkendt 12 måneders godtgørelse, da hun uretmæssigt blev fyret efter en operation i hjernen, som havde medført invaliderende mental træthed.

27. nov. 2017
2 min

​Danske Bank burde have truffet hensigtsmæssige foranstaltninger for at bibeholde en medarbejder, der var blevet handicappet efter en operation i hjernen, fortsat beskæftigelse. Opsigelsen af medarbejderen i 2013 var derfor i strid med forskelsbehandlingsloven, lød Højesterets dom onsdag den 22. november.

"Jeg er meget glad og lettet over, at sagen nu er endeligt afgjort, og at jeg har fået medhold i, at banken skulle have tilbudt mig et job på nedsat tid i stedet for at afskedige mig", siger Ulla Jepsen, der var ansat i 18 år i Danske Bank, senest som testmanager i en af it-afdelingerne i Ejby.

Hun blev ramt af sygdommen neurofibromatosis type 2, og efter en operation mod en tumor i hjernen i 2012 udviklede hun invaliderende mental træthed.

Ulla var sygemeldt nogle måneder efter operationen og begyndte derefter at arbejde nogle få timer. En ny nærmeste leder kom til i 2013 og gjorde det klart, at hun ønskede, at Ulla skulle op på at arbejde på fuld tid igen. Da det efter nogle måneder ikke lykkedes, fordi Ulla var kronisk træt, opsagde Danske Bank hende.

Danske Kreds – personalefagforeningen i Danske Bank – og siden Finansforbundet gik ind i sagen, fordi man mente, at Danske Bank overtrådte forskelsbehandlingsloven ved at afskedige Ulla og ikke i stedet tilbyde hende en stilling på nedsat tid i form af fleksjob.

I januar 2015 fik forbundet og Ulla medhold ved byretten, som dømte Danske Bank til at betale hende 12 måneders godtgørelse. FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) ankede på bankens vegne dommen. Østre Landsret stadfæstede imidlertid byretsdommen den 30. juni 2016. FA gik videre til Højesteret, som nu har stadfæstet de to tidligere retsinstansers domme.

" Det har været en meget hård omgang at skulle igennem en tur i både byretten, landsretten og til sidst højesteret. I over fire år har vi ikke kunnet få afsluttet det kapitel, og sagen har til tider hængt mig ud af halsen, men en stor tak til Finansforbundet og deres to advokater Bente Kjær Koch og Mette Hjøllund Schousboe, som har hjulpet mig igennem den hårde tid. De har været en stor støtte", fortæller Ulla Jepsen, der i dag har et fleksjob uden for den finansielle sektor.

Finansforbundet glæder sig over at have fået Højesterets ord for, at en arbejdsgiver ikke ensidigt kan fokusere på at få en sygemeldt medarbejder tilbage på fuld tid, uden at forholde sig til, om sygefraværet skyldes et handicap efter forskelsbehandlingsloven.

"I den konkrete sag havde Danske Bank ikke udbedt sig lægeerklæringer vedrørende Ulla Jepsens sygefravær og havde afslået at tale med fagpersoner fra et hjerneskadecenter. Banken havde derfor ikke et direkte kendskab til, hvad den lægefaglige begrundelse var for sygefraværet. Dette mente Højesteret dog ikke friholdt Danske Bank fra et ansvar efter forskelsbehandlingsloven", forklarer Mette Hjøllund Schousboe, advokat i Finansforbundet.

Danske Bank burde således have vidst, at der var tale om et handicap efter forskelsbehandlingsloven, og at man derfor havde en forpligtelse til at forsøge at fastholde Ulla Jepsen i beskæftigelse ved at tilbyde hende nedsat tid eller undersøge mulighederne for et fleksjob.

Seneste nyt