Menu luk

Din pension har fået bedre samvittighed

Pensionsselskaber har ryddet ud i de mest kontroversielle investeringer, og klimaet er kommet højt på dagsordenen. Der er dog stadig plads til forbedringer, mener en række eksperter og organisationer, der holder øje med, hvordan danskernes pensionsmilliarder investeres.

31. dec 2017
10 min

​Klyngebomber, børnearbejdere, miljøsvineri. Siden midten af nullerne har danske pensionsopsparere været vidne til et voksende antal afsløringer af pensionsselskabernes investeringer i alt fra diktaturstater til konventionsstridige våben.

Den samlede danske pensionsformue steg i 2016 til 3.000 milliarder kroner, hvoraf pensionskasserne ifølge Finanstilsynet forvalter 80 procent eller cirka 2.400 milliarder kroner.

Desværre tager mange pensionsselskaber skyklapper på, når de mange milliarder skal investeres. Det har blandt andet resulteret i overskrifter om fagforeninger, der har investeret medlemmernes kollektive opsparinger i bananplantager med slavelignende forhold, og læger og sygeplejersker, som har fået deres pensioner anbragt i selskaber, der sælger dødssprøjter og tobak.

Men forandringens vinde blæser: For pensionsselskaberne er i højere grad begyndt at ekskludere selskaber, der agerer uansvarligt. Samtidig er de blevet mere åbne omkring deres investeringer. Og langt de fleste selskaber driver i dag "aktivt ejerskab" – ikke mindst på klimaområdet.

Vindmøller giver afkast

WWF udarbejdede sin første rapport om pensionsselskabernes investeringer i 2013. Dengang var klima ikke et selvstændigt punkt, men snarere en del af den større miljødagsorden, fortæller Hanne Jersild, klimafaglig medarbejder hos WWF.

"Men når man kigger på det nu, er der ingen tvivl om, at det fylder mere", siger hun og fremhæver de grønne investeringer som et område, hvor der er sket rigtig meget over de sidste 5-6 år.

"I 2010 foretog PensionDanmark sine første investeringer i grøn infrastruktur sammen med DONG. Det var jo banebrydende dengang. Men i dag er det jo blevet mainstream blandt de danske pensionsselskaber at skyde penge i havvindmølleparker", siger Hanne Jersild.

For pensionsselskaberne handler det ikke kun om at imødekomme medlemmernes ønske om ansvarlige investeringer. Det handler selvfølgelig også om afkast. Hvor de grønne investeringer tidligere er blevet betragtet som "alternative" og "usikre", ser man ofte, at investeringer i vindmøller og anden grøn teknologi giver bedre afkast end mere traditionelle former for investering, eksempelvis i kul og olie.

Grønne investeringer er ikke bare blevet mainstream. I mange tilfælde giver de faktisk et væsentligt bedre afkast end andre investeringer.

"Pensionsselskaberne har generelt været på udkig efter nye former for investeringer, fordi mange af de traditionelle investeringer ikke giver det samme afkast i dag".

"Den anden ting, man kan hæfte sig ved, er, at flere af selskaberne har indskrevet Paris-aftalen i deres retningslinjer", fortæller Hanne Jersild.

Indtil videre har 147 lande ratificeret klimaaftalen, der først og fremmest skal sikre, at den globale temperaturstigning bliver holdt under to grader og helst tættere på 1,5. Aftalen trådte i kraft i 2016, men gælder først fra 2020.

"Det betyder selvfølgelig, at man viser, at der er et engagement, i forhold til hvordan det kan spille sammen med ens investeringer", siger Hanne Jersild og understreger, at de gode hensigtserklæringer ikke nødvendigvis udmunder i reelle handlinger.

"Men vi håber selvfølgelig, at det kommer til at afspejle sig i måden, man investerer på", siger hun.

Investeringer med mening

Sidste år toppede PKA WWF's rating af 16 pensionsselskabers klimainvesteringer. PKA har 300.000 medlemmer i den offentlige sektor og investerer årligt 250 milliarder kroner. Og det gør PKA ifølge WWF så klimaansvarligt, at selskabet blev tildelt 9 ud af 10 point og en kyssesmiley.

Pelle Pedersen leder PKA's afdeling for ansvarlige investeringer, og han er ikke i tvivl om, at de grønne investeringer giver afkast:

"Big time! Det her handler jo ikke kun om etik og moral. Kigger vi alene på vores investeringer i vindmølleparker, så har de haft et afkast på mellem 13 og 14 procent om året siden 2011".

PKA har investeret cirka 12 milliarder i vindmøller; et beløb, der kommer til at vokse, fortæller Pelle Pedersen.

"Ser man på risikoen, i forhold til hvor stabilt afkastet er, så hersker der ingen tvivl om, at det er en rigtig god investering – også på lang sigt".

Også hos PFA, der forvalter 450 milliarder af pensionsopsparernes kroner, er man begyndt at kridte skoene. I den forbindelse ansatte selskabet sidste år Andreas Stang som Head of ESG. ESG står for "Environmental, Social, Governance" og er tidens gangbare begreb, når man taler om ansvarlige investeringer.

"Det er på investeringsområdet, vi er rigtig store, så her giver det bestemt mening at fokusere på ESG", siger Andreas Stang, der skal sørge for, at ESG-politikkerne også kan ses i PFA's investeringsporteføljer.

På PFA's hjemmeside kan man læse, hvordan PFA forsøger at sikre, at kundernes penge investeres ansvarligt. De fleste danske pensionsselskaber benytter sig i dag af aktivt ejerskab, hvorved man via dialog forsøger at styre aktieselskaber i den rigtige retning. Lever de ikke op til pensionsselskabets ESG-politik, ryger de på en såkaldt eksklusionsliste.

Her handler det ikke kun om miljø og klima, fortæller Andreas Stang. En række danske pensionskasser, heriblandt PFA, valgte sidste år at ekskludere selskaber involveret i mulige brud på menneskerettigheder i forbindelse med etableringen af den såkaldte Dakota Access Pipeline i USA.

"Vi måtte erkende, at der var et selskab derovre, der simpelthen ikke ønskede at have nogen dialog med os. Derfor valgte vi at placere selskabet på vores eksklusionsliste", siger Andreas Stang.

"Jeg ser helt tydeligt en stigende forventning fra vores interessenter i form af både kunder og civilsamfundet generelt, at man har en interesse i, hvordan investeringsprocessen forløber i forhold til disse ting. Vi kommer helt sikkert til at fokusere mere på gennemsigtighed fremover: Vi vil fortælle interessenter om, hvilke virksomheder vi er i dialog med, og hvad vi er i dialog med dem om", siger Andreas Stang.

Hos Nordea Liv & Pension er der også sket fremskridt og med den meget kommunikerende Head of Sustainable Finance, Sasja Beslik, profilerer Nordea-koncernen sig stærkt udadtil på klimaområdet. Også WWF mener, at Nordea har gjort fremskridt og organisationen belønnede derfor Nordea Liv & Pension 5 med klima-point i den rigtige retning i 2016.

"Vi mærker en stigende interesse hos vores kunder for dette område. Og i omverdenen, helt generelt, er der helt klart et øget fokus. Det reagerer vi på, og vi vil gerne være på forkant, så derfor bliver der investeret flere ressourcer", siger Mikkel Bro Petersen, presseansvarlig i Nordea Liv & Pension.

Man lytter mere

Flere selskaber har i dag offentliggjort både aktie- og eksklusionslister, lagt udførlige beskrivelser af deres ESG-politikker ud på hjemmesider, og enkelte offentliggør også dialogen med de selskaber, de ønsker at påvirke. Desuden er der en generel tendens til, at man lytter mere til medlemmerne, mener Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitetscenter:

"Mit indtryk er, at der faktisk har været et pres fra medlemmerne i retning af, at man skal tænke mere etisk og miljømæssigt, når man foretager investeringer. Flere pensionskasser har forstået, at de også er en værdi for deres medlemmer, hvis deres investeringer kan forsvares etisk og miljømæssigt, samtidig med at de giver et godt afkast", siger han.

"Det er jo ikke sådan, at de helt er holdt op med at investere i eksempelvis kul og tobak, men jeg tror, det er rigtigt iagttaget, at der er kommet en større bevidsthed om, at pensionskunderne også har indsigelser i forhold til andet end rent afkast", siger han.

Bent Greve peger også på, at flere investeringer, der tidligere har været kategoriseret som alternative, i dag opfattes som mainstream. Oliepriserne har eksempelvis været lave i en årrække, og det har blandt andet påvirket værdien af investeringerne i vindmøller.

"Der er nogen, der har set, at der er en fremtidig vækstrate ikke kun på grønne investeringer, men eksempelvis også på velfærdsteknologi. Det handler altså ikke kun om medlemmernes pres, men også om, at nogle af disse investeringer faktisk giver et godt afkast", siger Bent Greve.

Åbenhed eller syltekrukke

Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid (MS) er traditionelt en af de mest kritiske røster i debatten om pensionsselskabernes investeringer. Siden 2016 har MS offentliggjort en årlig brancheanalyse af, hvordan pensionsselskaberne forvalter deres ansvar, når de investerer kundernes penge. Troels Børrild er Senior Policy Advisor og har beskæftiget sig med ESG igennem en længere årrække, blandt andet som rådgiver for store, internationale virksomheder. Også han ser tydelige ændringer i pensionsselskabernes adfærd:

"Der er helt klart sket noget. Der er blevet ansat flere specialister. Der er nogle, der har skiftet screeningsbureauer for at få nogle, der er bedre og mere robuste. Og generelt har mange taget skridt mod større gennemsigtighed, for eksempel i forhold til hvordan man stemmer på generalforsamlinger", siger Troels Børrild.

Han fremhæver blandt andet PKA, som har gjort det muligt for medlemmerne at søge i en database på alle de selskaber, hvor man har stemt til generalforsamlinger, og se, hvordan PKA har stemt. Og hos PFA er man begyndt at offentliggøre, hvem pensionsselskabet er i direkte dialog med:
"Der er 13 til 15 selskaber, de nævner ved navns nævnelse. Det er ellers noget, branchen i årevis har haft det standardsvar til, at man ikke kan nævne, hvem man er i dialog med, fordi det vil kompromittere resultatet af dialogen", siger Troels Børrild.

I den seneste brancheanalyse (2017) fremhæver MS som en positiv udvikling, at samtlige pensionsselskaber i dag giver udtryk for, at de søger at efterleve FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP). Til gengæld er det kun to ud af tre selskaber, der kræver, at deres kapitalforvaltere skal leve op til UNGP's krav. Og ingen af de 16 pensionsselskaber rapporterer om problematiske virksomheder på en måde, der lever op til UNGP's retningslinjer, vurderer analysen.

"Desværre bliver nogle ved med at investere i selskaber, selvom der kan være store problemer i dem. For eksempel i Walmart (amerikansk varehuskæde, redaktionen), som pædagogernes pensionskasse (PBU) har været i dialog med i fem til seks år, selvom de godt ved, at der er klare udfordringer med arbejdstagerrettigheder og retten til at organisere sig", siger Troels Børrild.

Ifølge Troels Børrild og flere af de øvrige eksperter, Magasinet Finans har talt med, er det langtfra alle pensionsselskaber, der lægger vægt bag de fine ord på hjemmesiderne. For nok har de oprustet med specialister, etableret ESG-team og fører dialog – men aktivt ejerskab bør følges op med handling:

"Det (aktivt ejerskab, redaktionen) er helt i tråd med internationale normer, men det forpligter: Man skal være åben om det, gå i dialog og lægge pres på. Hvis det ikke virker, skal man sælge fra og redegøre for det offentligt, særligt i de tilfælde, hvor man er blevet bekendt med, at der er et problem. Det er der – ud over PKA og PFA – nærmest ingen, der gør i dag".

"Aktivt ejerskab bør gå hånd i hånd med åbenhed – ellers bliver det en syltekrukke", siger Troels Børrild.

 

Fakta: Hvor ansvarlige er pensionsselskaberne?

 

Plus:

  • Samtlige pensionsselskaber giver udtryk for, at de søger at efterleve FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv (UNGP) og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder i deres investeringspraksis.

 

  • Langt de fleste selskaber offentliggør i dag eksklusionslister. Og listerne er generelt blevet længere med flere ekskluderede selskaber.

                                                                                                             

  • Pensionsselskaberne har ansat flere specialiserede medarbejdere eller skiftet screeningsbureau for at styrke arbejdet med ansvarlige investeringer.

 

  • Flere pensionsselskaber stiller i dag skriftlige krav til deres screeningsbureauer om at screene efter UNGP og OECD's retningslinjer.

 

 

Minus:

 

  • To ud af tre selskaber kræver stadig ikke på skrift, at deres kapitalforvaltere skal investere i tråd med UNGP og OECD's retningslinjer.

 

  • Ingen pensionsselskaber rapporterer om dialogen med problematiske selskaber på en måde, der lever op til ansvaret under UNGP.

 

  • Ingen selskaber udgiver en kvalificeret oversigt over de væsentligste negative menneskerettighedsindvirkninger, de (potentielt) medvirker til eller er forbundet med via deres investeringer, som foreskrevet i UNGP Reporting Framework.

 

  • Flere sager om brud på arbejdstagerrettigheder og investeringer på Vestbredden i strid med UNGP og folkeretten belyser, at selskaberne stadig ikke har systematikken på plads omkring de internationale retningslinjer.

 

(Kilde: Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid: Brancheanalyse om ansvarlige investeringer 2017 og egen research)