Menu luk

Berlin skaber masser af fintechjob

FinLeap, der er fødselshjælper for fintech-firmaer i Berlin har været med til at skabe 400 job på lidt over to år. Magasinet Finans har også besøgt den nye bank N26, der blev etableret i 2014, og i dag har omkring 200 medarbejdere og 300.000 kunder fordelt over Europa.

1. maj 2017
8 min

Airberlin lander i Tegel et kvarter før planlagt, og TXL-bussen kører med det samme til Alexanderplatz og koster kun 2,80 euro. Det kan ikke blive bedre, jeg har endda tid til en kop kaffe på den gigantiske plads, inden jeg har mit første interview på min 24-timers fintechekspedition i Tysklands hovedstad, der for alvor er begyndt at blande sig i Europas finansielle fremtid. Berlin er ung og billig, og den har den største klynge fintechstartups på kontinentet, og jeg har aftalt at mødes med en håndfuld af de unge iværksættere.

Første interview er lige rundt om hjørnet på Rosa-Luxemburg-Straße, hvor jeg besøger FinLeap, der beskriver sig selv som  en "Fintech Company Builder".

FinLeap blev etableret i 2014 og har på under to et halvt år fået gang i 14 firmaer, hvoraf et par allerede er på EU-Startups' tyske top-10-liste over unge finansvirksomheder, man skal holde øje med. Det er Solaris, som er en digital bankplatform for API'er, der er for banker, hvad apps er for smartphones – en digital service, som banken kobler på sit eksisterende it-system, og så Clark, der er en insurtech-startup, der har udviklet en ny forsikringsplatform. Men vi kan garanteret vente os mere fra Rosa-Luxemburg-Straße 2 i fremtiden.

 

FinLeap tænker i platforme, og de 14 virksomheder, man har startet, og hvoraf de første har forladt adressen, spreder sig over hele finanspaletten. Hvis man lagde dem sammen, ville man have en komplet aldrig-set-før-bank for det 21. århundrede.

 

"Vi er ikke en traditionel incubator eller accelerator", fortæller co-founder og managing partner Ramin Niroumand fra FinLeap. "Vi mener, disse modeller har nogle grundlæggende fejl. De satser på at udvikle et team med en forretningsidé. Vi starter med ideen, og så bygger vi forretningen op omkring den og hjælper med at skaffe de folk og den ekspertise, som skal til for at lykkes i de forskellige faser".

"De fleste risici er ens for alle opstartsvirksomheder", siger Ramin Niroumand, "lige fra at have de forkerte partnere til at bruge uforholdsmæssig megen tid på at finde kapital og skalere forretningen op. Det er her, vi kommer ind i billedet".

400 nye arbejdspladser på to år

 

Det er tydeligvis en succesfuld formel, FinLeap har udviklet, og man mærker et fantastisk drive i organisationen. Det er mennesker, som har travlt, inden de bliver overhalet af konkurrenter fra Amerika eller Asien. FinLeap har skabt over 400 fintecharbejdspladser siden starten i december 2014 og søger yderligere 104 nye medarbejdere og får over 1.000 ansøgere om måneden, fortæller Solveig Rathenow, der er chef for FinLeaps kommunikation.

Kan Berlin klare sig selv – er man på vej til at overtage London på fintech?

"Nej", mener Solveig Rathenow, "når vi skal ud over det tyske marked og blive internationale, kræver det yderligere investeringer, som kun findes i de store internationale områder som London, Sillicon Valley, New York og Singapore".

Men hvorfor er Berlin førende foran Frankfurt, hvor alle bankerne har hovedsæde?

"Fordi det er her, talenterne er", svarer Solveig Rathenow. "Det er nemmere at flytte investeringerne til Berlin, hvor de unge vil være, end at overtale iværksætterne til at rykke til Frankfurt".

Men hvorfor laver bankerne i Frankfurt så ikke deres egne incubators?

"Det gør de også til en vis grad, men deres udfordring er, at de dels kæmper med at frigøre sig fra gamle strukturer, dels er bange for at begå fejl – en stor bank må helst ikke fejle".

På vej ud af receptionen kigger jeg på den store opslagstavle med FinLeap i midten omgivet af alle de nye startups som satellitter i et nyt fintechunivers. Der er hundredvis af polaroidfotos af unge ansigter, og om et par måneder vil der formentlig være 104 flere, hvis FinLeap da ikke er flyttet inden da. Det begynder at knibe med pladsen.

 

Neobank for de identitetsløse

Nede på gaden igen; på hjørnet er der en hip café fyldt med moderne unge med MacBooks. Det er fuldstændig som i London. Samme mennesker, samme livsstil, samme papbægre med caffe latte; det er muligvis Berlin, men det kunne have været hvor som helst.

Næste møde er i Prenzlauer Berg. Jeg tager undergrundsbanen til Bernauer Straße, hvor muren gik, og hvor jeg skal spise frokost på en vietnamesisk restaurant med en ungarer, Balázs Némethi,  der er ved at grundlægge en blockchainbaseret bank for flygtninge og mennesker uden officiel identitet. Er det et problem? Det er et gigantisk problem! Der er milliarder af mennesker over hele kloden, som ikke har en officiel identitet, og som derfor ikke kan eje noget, ikke kan åbne en bankkonto og ikke kan indgå kontrakter. Migrantstrømmen fra Mellemøsten har accentueret problemet, ikke mindst i Tyskland, som har en million flygtninge, der ofte mangler papirer – og uden papirer ingen integration.

Banken hedder Taqanu, som er det mesopotamiske ord for "at skabe orden" og Balázs Némethis startup er blevet udviklet i et schweizisk acceleratorprogram, Nexuslab, og han vil nu bringe den videre fra Berlin. Alle er enige om, at ideen er god – alle bør have ret til en bankkonto – men hvor mange af denne artikels læsere kan åbne en konto i deres bank for en mand uden pas, personnummer eller fast adresse?

"Lovgivningen er bagud og står i vejen for min idé, siger Balázs Némethi over nudelsuppen. Og hvis EU-jura står i vejen for at hente kunder, hvem vil så investere i min bank? Det, jeg tilbyder, er det næstbedste. Selvom man ikke har en officiel identitet, så opbygger man et 'digitalt aftryk på internettet' – ens adfærd kan ikke bare kopieres af andre; de samme sikkerhedsprocedurer, som vi anvender for at forhindre kreditkortsvindel, kan vi bruge for migranterne – og jeg taler ikke om konti med millioner af euro. Jeg taler om konti til beskedne summer, som giver mennesker en chance for at integrere sig i et moderne samfund.

Balász Némethi har det ikke let med sin bankidé, men han får moralsk støtte fra mange sider. Han har observatørstatus på G20-mødet og er nomineret til at pitche sin idé ved en global konkurrence på Berkeley University i Californien. Måske kan han finde investorer dér.

N26 – europæisk bank i 17 lande

Vi siger farvel ved U-Bahn-stationen og Balász Némethi tager en selfie af os sammen. Næste stop er N26 – dem har jeg glædet mig til at møde. De holder til i Klosterstraße længere nede ad undergrundsbanen med skift på Alexanderplatz – det er let at komme rundt i Berlin.

N26 blev etableret næsten samtidig med FinLeap i 2014 af to unge østrigere Maximilian Tayenthal og Valentin Stalf, som i øvrigt udviklede deres idé om en europæisk onlinebank i en anden berlinerincubator, nemlig Axel Springer Plug og Play. Som de øvrige startups har de foden på speederen.

For to år siden investerede Valar Ventures fra New York 10 millioner dollars i Number26. Investeringsfonden er ejet af Peter Thiel, der er medstifter af blandt andet PayPal, og han dukkede op 14 dage senere og satte ekstra skub i foretagendet. I juni sidste år dukkede en af Kinas rigeste mænd, Li Ka-shing, op med 40 millioner dollars gennem sin Hongkong-baserede Horizon Ventures, og i december kunne den kun to år gamle bank, der nu var rebrandet til N26, meddele, at man var etableret i 16 lande. N26 har egen banklicens, omkring 200 medarbejdere og 300.000 kunder, og dette tal vokser med 1.000 om dagen.

Jeg havde aftalt interview med de to stiftere, men de var blevet forhindret i sidste øjeblik, så jeg blev vist rundt i bygningen af deres kommunikationschef, Helena Treeck. N26 eksisterer som en app i eurozonen, og det tager under 5 minutter at blive kunde og få sin konto. Helena Treeck viser mig rundt i appen med sin egen privatøkonomi, jeg kan se, hvad hun bruger på cafe- og restaurantbesøg, og hun viser, hvordan hun kan optage lån og etablere en kassekredit.
 

En historiefortællende organisation

"Vi kan også tilbyde kunderne at investere i værdipapirer", fortæller hun og viser, hvordan jeg opstiller min risikoprofil. Jeg har set billedet før.

"Er det ikke en robo-adviser?" spørger jeg.

"Jo", svarer hun, "vi samarbejder med Vaamo, der er en tysk fintechstartup, som tilbyder investeringsrådgivning via sin app. Vi samarbejder i øvrigt også med TransferWise, så vores kunder billigt kan overføre penge til udlandet, ligesom vi samarbejder med Barzahlen (det betyder 'at betale kontant'), endnu en fintechstartup, som omdanner 3.000 butikker i Tyskland til filialer, så N26's kunder kan hæve og indsætte penge ved kassen i de pågældende butikker".

"Men at det ikke er N26's egen teknologi, oplever kunderne ikke, for alle servicer er 100 procent integreret i vores app. Hvorfor skulle vi udvikle vores egen internationale betalingsservice, når TransferWise har 600 medarbejdere, som kan skabe en bedre service, end vi selv kan?" spørger  Helena Treeck og giver mig en kop kaffe i et krus, som der står Number26 på.

"Ja, vi må også se at få rebrandet vores service", ler hun.

N26 har en stærk narrativ. Ingen skal glemme, hvem man er, og hvor man skal hen.
Tæpperne har fået indvævet koden fra den første mobilapp, N26 udviklede, i et af møderummene er panelet lavet af 52 lister med salgstallene uge for uge det første år, man eksisterede, og på planlægningstavlen starter man ikke projekter med navn eller nummer – man starter med "story". N26 er en historiefortællende organisation.

Seneste nyt