Menu luk

Barndommen påvirker dit forhold til chefen

Typisk vil toplederen minde én om forældrene, mens mellemlederen snarere minder én om ældre søskende, som er blevet forfremmet i hierarkiet, forklarer professor Steen Visholm om de overføringer, voksne foretager sig ud fra oplevelser i barndommen

26. jun 2017
5 min

Vi gør det alle - tillægger andre mennesker egenskaber, de i virkeligheden ikke har. Fejlfortolker situationer, fordi de går gennem et filter af vores tidligere erfaringer og kommer forvrængede ud på den anden side.  Og nu hører vi noget andet end det, der rent faktisk blev sagt. Oplever noget andet end det, situationen reelt indeholder.

Indenfor psykologien er denne menneskelige egenskab helt central, og går under betegnelsen 'overføringer'.

Oplevelser i den tidlige barndom afgør, hvad vi som voksne overfører på andre og hvilke situationer, som får os til det. Specielt er det velkendt, hvordan forholdet til forældre, søskende, partnere og nære venner kan rode op i bagagen, når vi føler os truede.

Mindre opmærksomhed er der, ifølge professor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet Steen Visholm, på, at vores forhold til chefen - magtpersonen i arbejdslivet - hører med i den lille håndfuld arketypiske relationer, som kan sætte os i tilpas meget alarmberedskab til, at overføringer kan få frit løb.

 "Hvis man står i en situation på sit arbejde og fx føler sig overset af sin leder, så vil tidlige oplevelser køre ind over de fleste menneskers bevidsthed.

Typisk vil toplederen minde én om forældrene, mens mellemlederen snarere minder én om ældre søskende, som er blevet forfremmet i hierarkiet. De kan påtage sig en vis autoritet en enkelt aften, hvor forældrene er ude, men så er forventningen også, at der skal være slik og cola. Hvis storesøster pludselig snakker om sund mad, opleves det som forræderi", siger Steen Visholm og fortsætter:

"Forholdet til øverste leder – forældrene – er mere magisk. Det er præget af enten grænseløs beundring eller oprør, ikke så meget ind imellem. Har man den slags oplevelser med sig fra barndommen – og hvem har ikke det? - kan man meget vel komme til at gennemspille scenerne igen, nu på arbejdspladsen". 

Ned fra piedestalen

Den dybdepsykologiske karakter af forholdet mellem medarbejderen og lederen handler ikke kun om erfaringer i de nære relationer. Samfundsudviklingen spiller også ind, pointerer han.

"Det er kun et halvt århundrede siden, at medarbejdere kun ganske sjældent så deres leder. Han – for det var en mand – holdt sig inde på kontoret. Den lange vej op til chefen gjorde, at han blev opfattet som et overmenneske, positivt eller negativt. Genstand for næsegrus beundring eller had. Super klog eller meget ond", forklarer Steen Visholm.

Det ændrede sig, da fjernsynet kom til.

"Nu kunne man pludselig se ledernes ansigter. 'De er jo egentlig bare helt almindelig mennesker', tænker man så. Mange reagerer med at blive skuffede over at se chefen nede fra piedestalen.  Og derfra starter en helt ny historie om lederrollen, som ikke længere per automatik indgyder respekt", siger Steen Visholm.

Autoritetstroen er for nedadgående. Men det betyder ikke, at medarbejderens klassiske anspændte forhold til deres leder er holdt op med at fylde i bevidstheden, pointerer han.

"Hierarkiet kan virke fladt. Men tag endelig ikke fejl af, at den moderne medarbejder stadig ser chefen som en magtperson. I langt højere grad end lederen ofte er klar over. Måske endda mere end medarbejderen selv er klar over", siger Steen Visholm.

Tag det ikke personligt

En slags dokumentation på det problematiske forhold mellem lederen og medarbejderen, kan man med en vis ret påstå det er, når man ser hvad Google brugervenligt foreslår det også kunne være, man var interesseret i, når man har søgt på 'min chef'.  I skrivende stund, og baseret på et enormt antal data på, hvad folk skriver og søger efter på internettet, spytter algoritmerne følgende 'autofuldførelse' ud lige under søgefeltet:
snyder mig, drikker, vil ikke udbetale min løn, hader mig.

Ledelsesrådgiver Bo Heimann er ikke i tvivl om, at den korte lunte på specielt de sociale medier vil gøre, at de negative udgydelser får mere vind i sejlene end de positive. Dermed er det ikke noget sandfærdigt billede søgemaskinen giver. Men det er ikke uinteressant af den grund, mener han.

"Her får man et særdeles virkelighedsnært indtryk af, hvordan lederen fremstår som magtperson overfor mange medarbejdere. Når man er leder bliver man per automatik genstand for sine ansattes overføringer af deres egne værdier, drømme, nederlag, indebrændthed, angst og meget andet. Uanset om man vil det eller ej, bliver man nødt til at forholde sig til det som leder", siger Bo Heimann, der med en enkelt sæson på AGF´s Superligahold for år tilbage på egen krop har mærket det store skift, hvor mange mennesker pludselig tager stilling til, hvad man siger, og hvad man gør. Et vilkår elitesportsfolk deler med kändisser, politikere – og ledere.

En af de vigtigste dyder en moderne leder skal besidde, er evnen til at tage ting upersonligt, mener han.
"Det er ikke en evne, man kan beherske til perfektion. Vi tager alle sammen visse ting personligt, og det er også personligt, hvis medarbejdere begynder at bagtale deres leder i krogene.

Men alligevel er det afgørende, at man som leder kan træde et skridt tilbage og skelne. Nogle ting er der gods i – dem skal lederen tage alvorligt. Men rigtig meget er der ingen gods i. Det er bare noget, som foregår inde i hovedet på medarbejderen, som meget vel kan have noget at gøre med vedkommendes egne udfordringer og ikke mindst tidlige oplevelser" siger Bo Heimann og tilføjer:

Tilsvarende hviler der også et ansvar på medarbejderne om ikke at gå i selvsving over lederen, hvis det i virkeligheden handler mest om ens eget forhold til det at have en autoritet over sig i sit arbejdsliv".