Menu luk

Whistleblower afviser milliondusør

Eric Ben-Artzi fortalte myndighederne om ulovligheder i Deutsche Bank, men vil ikke modtage de 8,25 millioner dollars i dusør, som han er blevet tildelt. Læs også om storbanker, der nu for alvor går ombord i blockchain og om en af de skjulte effekter af Brexit.

4. sep. 2016
4 min

​8,25 millioner dollars i dusør. "Nej tak", siger Eric Ben-Artzi, en matematiker med en fortid i Goldman Sachs, der i 2010 blev ansat som vicedirektør i Deutsche Banks afdeling for markedsrisiko. Det gør han i protest mod, at det var Deutsche Bank, der skulle betale boden for det bedrag, han whistleblowede om, og ikke de ansvarlige direktører.

Eric Ben-Artzi blev efter sin ansættelse hurtigt klar over, at der foregik noget ureglementeret. Faktisk noget rivravruskende galt. Bankens portefølje af eksotiske kreditderivater blev bogført til en alt for høj værdi. Han kontaktede bankens interne hotline, men efter en ophedet diskussion med bankens topjurist blev Eric Ben-Artzi fyret. Så whistleblowede han til regulatorerne i SEC (Securities and Exchange Commission) om sin mistanke. Det resulterede i, at Deutsche Bank blev kendt skyldig og fik en bøde på 55 millioner dollars.

Dusøren til whistlebloweren blev sat til 8,25 millioner dollars. Men Eric Ben-Artzi betakkede sig.

I et indlæg i Financial Times gør han rede for, at han er vred over, at bøden ikke blev givet til topdirektørerne, men til bankens aktionærer og indirekte til de menige medarbejdere, der bliver fyret i hobetal. Og det skyldes, skriver Eric Ben-Artzi, at der er alt for tætte bånd mellem SEC og Deutsche Bank. I andre lignende tilfælde har det været direktørerne selv, der har måttet bløde pengene. I sit indlæg nævner Eric Ben-Artzi flere topfolk med navns nævnelse, der, også mens sagen blev undersøgt, skiftede job mellem Deutsche Bank og SEC.

"Skønt jeg har mere brug for pengene end nogen sinde før, vil jeg ikke deltage i plyndringen af de folk, jeg blev ansat til at beskytte … Jeg opfordrer til, at min andel af belønningen bliver givet til Deutsche Bank og dens aktionærer, og at dusøren bliver trukket ud af de bonusser, der bliver udbetalt til Deutsche Banks ledere … hvis det var tilfældet, ville jeg hellere end gerne modtage en hvilken som helst dusør, jeg måtte fortjene", skriver han.

Brexits skjulte effekter

Nogle af de første ofre for Brexit var fra dag ét efter afstemning modtagerne af de penge, immigrantarbejdere sender hjem fra Storbritannien. Millioner af mennesker er helt afhængige af de penge, familiemedlemmer sender hjem. Globalt udgør hjemsendte penge tre til fire gange mere end verdens samlede udviklingsbistand, og værdien af de milliarder, der bliver sendt fra Storbritannien, er nu pludselig 10-15 procent mindre værd.

I alt skønner Verdensbanken, at der bliver sendt tæt på 25 milliarder dollars fra Storbritannien hvert år. Storbritannien er dermed den fjerdestørste kilde til den form for kapital i den tredje verden. Nigeria, Indien og Pakistan er de største modtagere uden for Europa. Men også for indbyggere i europæiske lande som Polen, Ungarn, Letland og Litauen er pengene, familiemedlemmerne sender hjem fra Storbritannien, et vigtigt tilskud til en stram økonomi. Financial Times anslår, at de penge udgør tre til seks procent af bruttonationalproduktet i Letland, Litauen og Polen.

Og de immigrantarbejdere, der har sparet op i pund til at bygge et hus, når de vender tilbage til deres fædreland, må nu også se deres opsparing kraftigt decimeret.

 

Banker går om bord i blockchain

Fire af verdens største banker har slået sig sammen om at udvikle en ny digital valuta. Målet er, at den skal være en standard for branchen til at afregne og afvikle internationale betalinger, og den skal bygges på blockchainteknologien.

Det er UBS, Deutsche Bank, Santander, BNY Mellon og børsmæglerselskabet ICAP, der ifølge Financial Times nu rykker på den ny teknologi. De arbejder på en forretningsmæssig lancering i starten af 2018.

"I dag er handel mellem banker og institutioner vanskelig, tidskrævende og dyr. Det er derfor, vi alle har store backofficefunktioner", siger Julio Faura, der er chef for R&D and innovation i Santander, til den engelske avis.

Der har været nogen skepsis og frygt for svindel forbundet med blockchainteknologien, der også er teknologien bag bitcoin, men den synes nu overvundet. På sigt kan teknologien, der er baseret på decentrale computernetværk, spare bankerne milliarder af dollars.

De totale omkostninger ved at afregne og afvikle handler er vurderet til at ligge mellem 65 og 80 milliarder dollars ifølge konsulentfirmaet Oliver Wyman.

Citigroup, Goldman Sachs og J.P.Morgan arbejder på lignende projekter. US Federal Reserve, Bank of England og Bank of Canada er blandt de nationalbanker, der ligeledes undersøger de mulige fordele ved brugen af digitale valutaer.

Seneste nyt