Menu luk

Trump vil droppe regulering

”Et blodbad”. Sådan beskriver flere finansielle analytikere deres vurdering af, hvordan Donald Trump, USA’s kommende præsident, vil forholde sig til den regulering, som blev gennemført af Obama-regeringen i forlængelse af den finansielle krise. Læs også om et af de største cyberrøverier i Storbritanniens historie, om Indiens afskaffelse af de to største pengesedler og om Veneto-regionen i Norditalien, der har store problemer.

12. dec 2016
5 min
Af Elisabeth Teisen
et@finansforbundet.dk

​Umiddelbart lyder de store amerikanske formueplejere, som Financial Times har talt med, vældig optimistiske. Trump vil gennemgå reguleringen med en økse, og det vil øge profitterne, vurderer de.

Over hele verden har regulatorer indført regler, der skal beskytte forbrugerne og gøre sektoren sikrere. I USA er det den store Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act, der står for skud, når den nye præsident tiltræder. Under valgkampagnen kaldte han den "en meget negativ faktor", der forhindrede banker i at "låne penge ud til dem, der har behov".

Også regler om hvidvask og forsigtighedsprincipper om pensionsopsparinger forventes lempet. Og selvom analytikerne er opmærksomme på, at der er forskel på, hvad der bliver lovet i en valgkamp, og hvad der faktisk bliver gennemført, er vurderingen, at laissez-faire attituden til den finansielle regulering for Donald Trump er prioriteret lige så højt som laissez-faire tilgangen til miljøet. Om det på længere sigt vil gavne sektor og samfund, må fremtiden afgøre. Men som ugemagasinet Der Spiegel advarer: "Den, der tror, at han kan spå om, hvad Trump vil gøre som præsident, overvurderer sig selv. Trump bliver den mest uberegnelige præsident, USA nogen sinde har haft".

Cyber-røveri i Tesco

Et af de største cyber bankrøverier i Storbritanniens historie. Sådan beskrives angrebet på 40.000 kundekonti i Tesco Bank, dagligvaregigantens finansielle arm. Omkring en fjerdedel af de angrebne kontohavere har fået stjålet kontanter fra deres konti. Adskillige kontohavere har til avisen Financial Times fortalt, at det drejede sig om 1.000 £ eller mere. På den baggrund måtte Tesco Bank blokere internetkøb fra 136.000 kundekort.

Den administrerende direktør for Tesco Bank ville først ikke oplyse, hvor store summer det i alt drejer sig om, men han kunne berolige kunderne med, at pengene straks ville blive refunderet.

Ugemagasinet Economist har siden oplyst, at banken har refunderet i omegnen af 22 mio. kr. til kunder, der har lidt tab.

Det engelske National Crime Agency, som står i spidsen for at undersøge sagen, vurderer umiddelbart, at det handler om svindel foretaget af et organiseret forbryder-syndikat og hverken om statssponsorerede gerningsmænd eller hacktivister med et mere politisk motiv.

Tesco Bank er fortsat en mindre bank i det finansielle landskab. Nummer 24 i Storbritannien ifølge Economist. Men den er vokset pænt, siden den i 2008 blev fuldt ejet af dagligvarekæden.

Mens andre banker, som fx JP Morgan har rapporteret tyveri af kundeoplysninger ved hacking af bankens systemer, er det endnu ikke set, at der er stjålet kontanter fra så mange kontohavere på én gang.

Sedlerne ud af madrassen

Den 8. november kom den indiske regering med et overraskelsesangreb mod den sorte økonomi. Landets premierminister, Narenda Modi, adresserede befolkningen i en fjernsynstransmitteret tale, hvor han bekendtgjorde, at landets to største pengesedler med en værdi på henholdsvis 500 og 1000 rupies ville blive erklæret værdiløse i umiddelbar fremtid.

Det drakoniske træk er et led i en samlet plan om at minimere Indiens sorte økonomi. Inden årets udgang skal alle 500- og 1000-sedler veksles i banken. Det skal få dem med kuffert-fulde af kontanter til at komme frem af mørket eller til at give afkald på byttet. Det er en større operation i en økonomi, hvor "cash er konge", og hvor de ramte sedler menes at udgøre omkring 86 pct. af alle de kontanter, der er i omløb. 20 pct. af den indiske økonomi er i den uformelle sektor, hvor pengene meget sjældent parkeres i banken for ikke at tale om, at de opgives til skattevæsnet.

Men som det jo er, er der allerede opstået en ny lyssky indtjeningsmulighed for dem, der opkøber sedlerne til lav kurs og fordeler dem til fattigfolk, der mod en beskeden skilling går i banken og får dem vekslet. Regeringen har nemlig antydet, at den er ude på at ramme dem, der har kuffertfulde af sorte sedler og ikke dem, der bare kommer med et par lasede sedler bundet sammen af en elastik.

Rig region på røven

En af Europas rigeste regioner, Veneto-regionen i Nordøstitalien har voldsomme problemer på grund af regionens to lokale banker, Veneto Banca og Banca Popolare de Vincenza. Krisen kommer på bagtæppe af en skrøbelig italiensk finanssektor med rundt regnet 2.600 milliarder kroner såkaldt dårlige lån, lån hvor det er højst usikkert, om de nogensinde får pengene tilbage.

Kurserne i de to banker er siden 2014 raslet ned til det rene ingenting, og småsparere har tabt tusindvis af kroner. Bag tragedien ligger en historie, som vi efterhånden har hørt et par gange. De to banker stod i 1960'erne og 1970'erne bag et økonomisk boom, hvor tusindvis af små, nye industrivirksomheder forvandlede den landlige, vindyrkende provins til et økonomisk mirakel, og hvor nogle virksomheder som fx Benetton endda voksede til globale foretagender. Nu går historierne om alt for tætte personlige relationer og tillid snarere end objektive kriterier for at give lån. Om mindre virksomhedsejere, der fik billige lån, plus lidt mere end de havde bedt om, mod til gengæld at købe aktier i banken, og om dem, der ønskede at sælge deres aktier, men i stedet blev tilbudt stort set gratis lån mod at lægge aktierne som sikkerhed, lån som de nu får svært ved at indfri. Om politikere, der opfordrede aktionærerne til at være trofaste, for at bevare uafhængighed og beslutninger i regionen. Om direktører der hævede eksorbitante gager, og om bestyrelsesmedlemmer der fik bemærkelsesværdige finansielle ydelser. Vincenzo Consoli, Veneto Bancas forhenværende administrerende direktør har siddet i husarrest siden august. Men i Veneto, Rom og Bruxelles spørger man sig om, hvor Consob, La Commissione Nazionale per le Società e la Borsa, og Banca d'Italia har været henne.