Sladder kan styrke trivslen

​Kollegaen er forandret. Fra at være favnende og alfaderlig er han blevet småsur og endda snerrende over for omgivelserne. Sladderen løber rundt i virksomheden med en forklaring: Han kone er alvorligt syg og døende.

Præcis den historie var med til at omvende lektor og institutleder på Syddansk Universitet Jeanette Lemmergaard, som i mange år har forsket i psykisk arbejdsmiljø og særligt interesseret sig for sladder.

”Inden jeg gik i gang med at forske i området, var min indstilling, at sladder var noget, der var af det onde og skulle bekæmpes i virksomheder. Men da jeg kom ud i virksomhederne og oplevede, hvilken funktion sladder også havde, ændrede jeg holdning. Sladder har rigtig meget værdi for en arbejdsplads”.

Manden med den døende kone kunne ikke holde ud at indvie sine kolleger, han forsøgte at få arbejdsdagen til at forløbe så normalt som muligt. Men hans opførsel afslørede, at noget var galt, og sladderen gav kollegerne mulighed for at forstå og acceptere hans ændrede adfærd.

”Jeg oplevede flere markante eksempler på, at sladder havde positive effekter og faktisk var afgørende for et godt arbejdsmiljø. Sladder er også at sige noget pænt eller neutralt om andre, der ikke er til stede, og det kan tjene mange formål at få informationer rundt naturligt på den måde. Og så er det en god ventil og mulighed for at lufte frustration, når der er mange forandringer og omstruktureringer på arbejdspladser – som der er i finanssektoren og mange andre brancher i øjeblikket”.

Dumme chef

Når der er forandringer og pres på medarbejderne, handler sladderen på arbejdspladsen meget om ledelsen, som næsten per definition er umulig og inkompetent og ikke forstår. Men også når der er mere ro på i virksomheder og organisationer, er cheferne yndlingsemnet.

”Mange forestiller sig nok, at der sladres mest om sidste julefrokost, og hvad de to i salgsafdelingen har gang i, men faktisk er det meste arbejdsrelateret, også når det handler om kollegerne. Om at de ikke er dygtige nok eller ikke kommer til tiden. Gode ledere sørger for at have kanaler, så de kan følge med i sladderen og gribe ind, når det er nødvendigt”, siger Jeanette Lemmergaard, der dog ofte er stødt på, at ledere ikke har lyst til at forholde sig til sladder.

”De kan føle sig hævet over at beskæftige sig med sladder eller er sladderforskrækkede og berøringsangste. Det er et forkert udgangspunkt, for det er vigtigt for arbejdsmiljøet, at lederen følger med og er god til at lytte. Hvis der eksempelvis bliver ved med at cirkulere historier om, at en bestemt person ikke magter sit arbejde, er det nok noget, lederen bør se nærmere på, for så er der som regel noget om snakken”.

Et andet eksempel kan være murrende irritation over, at en medarbejder altid møder sent i forhold til resten af sit team.
”Det ses ironisk nok især på arbejdspladser med flekstid. Så selv om medarbejderen i princippet er i sin gode ret til at møde på det tidspunkt og ikke aner, at de andre er irriterede, kan den gode leder via sladder blive bevidst om og håndtere situationen, før den udvikler sig. På den måde kan sladder indirekte bruges til at genoprette ro og orden”.

Bagtalelse og mobning

Når lederne følger med i sladderen, har de også mulighed for at sætte ind, hvis den bevæger sig og bliver ond i tonen.
”Selv om sladder har mange positive effekter, skal der selvfølgelig gøres noget, hvis den bliver til bagtalelse eller mobning. Det vanskelige er, at det enkelte menneske har sine egne grænser for, hvad der er på kanten, og hvad der er over stregen. Det, den ene bare tager som godmodigt drilleri, kan den anden opfatte som mobning. Der skal være plads til os alle, så de grænser er man nødt til at lære at kende og respektere på en arbejdsplads”.