Menu luk

Landmænd udsat for perfekt storm

Faldende jordpriser, stigende schweizerfranc, russisk boykot og ophævelse af EU-s mælkekvoter er årsagen til, at mange landbrug befinder sig på afgrundens rand. Det udfordrer pengeinstitutterne, som har mange penge i klemme.

17. okt 2016
7 min
Af Elisabeth Teisen
et@finansforbundet.dk

​På Ribe-kanten kører traktorerne med ekstra brede dæk for ikke at synke ned i marskens bløde dynd. Men traktorernes brede dæk redder ikke alle fra at synke i. På mange af markerne går malkekøerne. På resten af markerne er der græs og majs – foder til køerne, når de skal have et ekstra tilskud. I de seneste år har mælkepriserne ligget i et leje, så mange har måttet opgive ævred. Faktisk er det for tiden ren tilsætning at producere mælk.

Der er store forskelle på de forskellige mælkeproducenter, men de fleste kan holde sig flydende, hvis de kan producere et kilo mælk til under 2,50-2,60 kroner. Nu får landmændene 1,96 kroner for en liter efter et lille nøk opad i august. Det hvide chok, kalder nogle det. Når man lever af at producere mælk, som en del bønder gør, er det ren tilsætning at fodre køerne. Og har man lånt penge til at købe ejendommen i de bedrageriske år før finanskrisen med tårnhøje jordpriser, er man på den. Det samme er banken, der har lånt landmanden penge.

Mogens Kjær på Kalvslundgård har 280 malkekøer. De yder i alt tæt på tre millioner liter om året. Det er salgsprisen for den mælk, der skal holde gården kørende, og det kniber det med for tiden. Mogens Kjær er glad for, at hans kone har fast arbejde som folkeskolelærer. Det er banken sikkert også.

"Landbruget er ramt af den perfekte storm", siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges (tidligere Videnscenter for Landbrug).

"De nyetablerede og dem, der ekspanderede i nullerne op til finanskrisen, købte jorden til priser, der nu er faldet omkring 40 procent fra toppen. Samtidig faldt den globale efterspørgsel efter fødevarer kraftigt som følge af krisen. Endvidere steg den schweiziske valuta voldsomt, da investorer søgte en 'sikker havn'. Til sidst måtte den schweiziske nationalbank droppe loftet over valutakursen, så schweizerfrancen på én dag steg omtrent en tredjedel i værdi. Nye chok kom i flere omgange, da Rusland boykottede fødevarer fra EU som svar på sanktioner efter Krimkrisen, og Kina begrænsede sin import kraftigt på grund af for store lagre. Og det sidste stød satte ind, da EU ophævede sine mælkekvoter i den lange vej mod liberalisering af landbruget, så markedet nærmest blev oversvømmet af mælk. Det skal man være mere end robust for at klare", siger Klaus Kaiser.

Han vurderer, at omkring 1.000 landbrug er i risiko for ikke at stå distancen. Heraf er den overvejende del mælkeproducenter, men også en del svineavlere har det svært.

Mange landmænd havde lån i schweizerfranc, fordi renten var lavere. Den danske nationalbank har regnet ud, at erhvervet satte 10 milliarder kroner til på det valutakurschok.

"Lån i schweizerfranc var ren spekulation, som ikke burde have fundet sted. Landmændene tabte dog også på renteswaps, som var optaget af ren og skær forsigtighed i et forsøg på at sikre sig mod rentestigninger. Alt i alt har de finansielle forretninger kostet landbruget dyrt", siger Klaus Kaiser.

Tæt på toppen med konkurser

Svinepriserne har efterhånden rettet sig. Kina er for alvor vendt tilbage på det marked, og grillsæsonen har også styrket priserne lidt. Mælkeprisen er på en uge gået 9 øre op. Men det er stadig langt fra at være nok.

Inden for de seneste 12 måneder har 204 landmænd kastet håndklædet i ringen, og i perioden før var det 138, der måtte erklære sig konkurs.

Klaus Kaiser vurderer, at vi nu er tæt på toppen for konkurser, men at der også er ophobet et meget stort ejerskiftebehov.                                                                                               

Enten fordi den eksisterende ejer er tvunget til at sælge af økonomiske årsager, hvor banken reelt har sat gården under administration for at minimere tabet. Her er der skrappe aftaler om, hvor meget han må investere og trække ud til privatforbrug. Eller fordi landmanden er kommet højt op i alderen, og unge, energiske landmænd simpelt hen ikke har mulighed for at låne det, der skal til for at tage over efter den ældre landmand, der sådan set gerne vil på pension nu.

"På den konto sker der en nedslidning og en værdiforringelse, og der vil gå 5-10 år, før situationen har normaliseret sig", vurderer Klaus Kaiser.

Det er ofte de ældste landmænd, der har den mest solide økonomi. De har købt/overtaget, før det hele gik af lave. De har i nogle år haft en begrænset tidshorisont, hvor de ikke har investeret så meget. Det er især de yngre og midaldrende, der har investeret og købt op, da alt var dyrt, som er ramt. Og så er det overvejende i områder med stor husdyrtæthed, det vil sige Nord-, Vest- og Sønderjylland

"Men det er også værd at huske, at vi taler om cirka 10 procent af heltidsbedrifterne, der er hårdt kriseramt. Den overvejende del af dansk landbrug lever og har det godt. Erhvervet eksporterer hvert år for omkring 150 milliarder kroner. Danske landmænd er generelt set effektive og har en stærk konkurrenceevne.

De stærke virksomheder findes inden for alle grene af landbruget. Den gode virksomhedsleder i dag har styr på alle dele af virksomheden – eller har ansat folk, der har styr på det. Det gælder både driften, finansieringen og investeringerne. Ofte er det investeringerne, der går galt, og her betyder afkastberegninger og timing rigtig meget", siger Klaus Kaiser.

Den gode bank

Den gode bank er ifølge Klaus Kaiser én, der kan fungere som sparringspartner for landmanden. Naturligvis på finansieringsområdet, men også når det gælder forretningsudvikling og strategi. Det er områder, der fylder stadig mere. Den tid, hvor en succesrig landmand var én, der var god til at fodre grise og køre på traktor, er forbi. Nu handler det om at være en dygtig virksomhedsleder, og her må banken gerne spille en aktiv rolle som samarbejdspartner.

" Det vil være til gensidig fordel, da landmanden får plads til at udvikle sig, samtidig med at banken får en stærkere kunde. I de tilfælde, hvor banken tvivler på engagementet, skal banken heller ikke være bleg for at udskrive en recept på noget af den gode rådgivning, som står til rådighed for danske landmænd. Og kommer det så vidt, at banken ikke længere tror på engagementet, må der ikke komme en konkursbegæring ud af det blå. Hvis det er nødvendigt med en afvikling, skal der også være en åben kommunikation", siger Klaus Kaiser.

Indtjeningsløft på vej

En ny prognose fra Seges, der viser, at de danske landmænd med svineproducenterne i spidsen til et samlet indtjeningsløft på omkring 4 mia. kr. frem til 2018. For alle driftsgrene, der inkluderer svin, mælk og korn, ser Seges nu solide overskud i 2017.Opjusteringerne kommer på baggrund af en vending i de globale råvaremarkeder i løbet af sommeren, Svineproducenterne har indtil videre haft størst gavn af sommerens udvikling, der har ført til et regulært eksportboom af svinekød til Kina. I forhold til året før steg eksporten til Kina med hele 198 procent i årets andet kvartal.

Læs mere om pengeinstitutternes udfordring med landbrugskunder i Magasinet Finans, der udkommer fredag den 21. oktober

 

Vidste du, at:

  • Antallet af landrug i Danmark er reduceret fra omkring 200.00 i 1950'erne til nu 37.-38.000, hvoraf de 11.000 er heltidsbrug. Om 10 år forventes der at være 8.000 heltidslandbrug tilbage.
  • Den 1. juni oplyste Nationalbanken, at pengeinstitutternes samlede tab på udlån til landbrug over det seneste år er nået op på 1,8 mia. kr. Det er en stigning i forhold til de samlede tab i hele 2015, som udgjorde 1,6 mia. kr.
  • Landmændenes samlede gæld steg ved udgangen af 2014 til 371 mia. kr. Heraf skyldte de knap 277 mia.kr. til realkreditinstitutterne og knap 68 mia. kr. til pengeinstitutterne, fremgår det af Landbrug & Fødevarers årsrapport.
  • Blot 4,3 procent af pengeinstitutternes samlede udlån i 2015 gik til landbrug - dog udgjorde de 6,7 pct. af de samlede erhvervslån. Blandt pengeinstitutterne er der stor forskel på, hvor stor en del af deres udlån, der går til landbrug. I Danske Bank er det få procent, hvorimod Gruppe 2-pengeinstituter som Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse har omkring 25 procent af deres udlån placeret i landbrug.