Her er vi ET hold

Det er årets første kolde efterårsdag, men kulden mærker du ikke meget til idet du går ind i Jyske Banks afdeling i Hasseris – Aalborgs pendant til strandvejen i København. Her bliver Magasinet Finans' udsendte mødt af store smil, kække kommentarer og faste varme håndtryk af de ti medarbejdere, der hver dag arbejder sammen for at betjene afdelingens godt 4.000 kunder.

Jeg har taget den lange vej fra København til Nordjyllands største by, for at blive klogere på hvordan en afdeling, hvor fire arbejder på deltid, to har forskudt arbejdstid, og resten flittigt gør brug af både timebank og flekstid, og hvor afdelingsdirektørens bastante udmelding er, at "Hos os arbejder ingen over" samtidig kan vi indtage en fornem førsteplads, som den privatafdeling i Jyske Bank, hvor der var størst indtjening pr. medarbejder sidste år og ydermere har ligget behageligt i toppen igennem de sidste seks år, når koncernen har haft forskellige kampagnefremstød, såsom "Boliglån" og "Nye kunder".

"Der er en helt speciel stemning og fællesskabsfølelse i den her afdeling, som jeg aldrig har oplevet andre steder. Der er tillid til, at du som rådgiver kan træffe den rigtige beslutning, og du bliver altid inddraget i beslutningerne. Der er bare en helt anden arbejdsgang, end hvad jeg har været vant til", siger 32-årige privatkunderådgiver Peter Lundgren Kjær, der er allernyeste skud på medarbejderstammen.

Han fik jobbet i afdelingen for et halvt år siden, efter han i mange år havde arbejdet i en lille afdeling i Nordea.

"Jeg har haft mange gode år i Nordea, men de senere år blev fokus flyttet fra kunden og medarbejderne til forretningen, og selvom vi kun var fire medarbejdere, så det var meget få beslutninger, du som rådgiver selv kunne beslutte uden at skulle højere op i hierarkiet og "få lov". Derudover var der meget lidt fleksibilitet i en lille afdeling og med to små børn blev hverdagen hurtig meget presset, og det gik udover min arbejdsglæde", siger Peter, der med skiftet ikke blot har fået en hverdag, der kan hænge sammen, men også en fornyet arbejdsglæde.

Bare en opgave der skal løses

Hierarki er der i det hele taget ikke meget af i afdelingen. Lederen for privat Bettina Kjær, kan nærmest ikke huske sin egen titel, da jeg spørger om den korrekte formulering, og det samme gør sig gældende for afdelingsdirektøren Michael Johansen. "Vi går ikke så meget op i det med titler", får jeg at vide. Her er det holdet, der vinder. Det er ikke den enkelte rådgiver, det er det, der skabes i fællesskab, der er i fokus, lader jeg mig fortælle.

"Fordi vi er ledere, er det ikke ensbetydende med, at vi sidder med alle svarerne. Så derfor er det vigtigt, at alle bliver inddraget, og at jeg som leder har tillid til, at mine medarbejdere kan træffe fornuftige beslutninger. Det der motiverer mig som leder, er det som vi kan skabe i fællesskab som et hold", siger afdelingsdirektøren, der har som erklæret mål at ingen skal arbejde over… med mindre alle gør det. For der er spidsbelastningsperioder, og nye hvidvaskregler er da også en hurdle i afdelingen i Hasseris. Men indstillingen til den slags opgaver er meget klar: "Det er bare noget, vi skal gøre".

"Vi bruger ikke energi på at være ærgerlige over, at opgaven skal løses. Det er en "To do" opgave, og så ser vi på sammen, hvordan vi bedst kan løse den opgave, og hvad vi bliver nødt til at nedprioritere for at få løst opgaven. Det betyder, at alle tager ansvar og opgaven bliver løst", siger Michael Johansen.

En fremstilling, der bliver underbygget af de medarbejdere, jeg taler med.

"Der er ingen, der siger "Hold kæft det gider vi ikke", alle tager del i det, men det er jo også fordi vi ser det som "vores" opgave og ikke som Bettina og Michaels. Der er en klar teamfølelse i afdelingen, som gør, at vi trods vores meget forskellige personligheder, ser os som et hold, der præsterer og ikke som individer", siger tillidsmand Line Bentsen Jeppesen.

Vi vil gerne vinde

Men hvordan skabes sådan en teamfølelse? Afskaffelse af individuelle målinger er selvfølgelig én ting. Inddragelse og beslutningskompetence hos den enkelte en anden. Men det er min klare fornemmelse som interviewet skrider frem, at den fleksibilitet, som de ansatte møder hos ledelsen, er med til at forstærke holdfølelsen.

"Hvis man imødekommer de behov, som de ansatte hver især har – og som kan være vidt forskellige – så udviser du jo også en respekt for dem, som mennesker, der gør, at de føler sig som en del af et forpligtende fællesskab, hvor man både giver og tager", siger Leder for privat Bettina Kjær, der selv flittigt benytter sig af Timebanken og går tidligere, når hun har behovet.

Den kollegiale omsorg er et andet parameter, som jeg støder på. Det er ikke fordi de ansatte slider lårene af hinanden i fritiden med diverse sociale arrangementer. Egentlig er de alle ti meget forskellige.

"Men vi har en meget dyb respekt for hinandens forskelligheder, og en vilje til at ville hinanden det bedste. Vi værdsætter virkelig hinanden. Jeg har personlig aldrig været et sted, hvor der var så stor kollegial omsorg", siger Bettina Kjær, mens tillidsmanden supplerer:

"Vi er også meget åbne. Jeg kan sagtens sige til Michael (afdelingsdirektøren red.), at han opfører sig som en skovl, uden at han bærer nag. Hvis der er en, der til morgenmødet siger, at han/hun føler sig presset, er reaktionen straks – "hvordan kan vi hjælpe?". Det tror jeg hænger sammen med, at vi ser det som et fælles problem, hvis nogle har for travlt, fordi vi i sidste ende har det samme mål, nemlig at levere de bedste resultater. For der skal heller ikke være tvivl om, at vi alle har en stor portion vindermentalitet".

Interviewet er ved at være slut, og efterårskulden kalder. Jeg tænker stille for mig selv, som jeg bevæger mig ud på gaden: "Det er jo holdmentaliteten, der gør hele forskellen".