Banker bør tage et socialt ansvar

​En inder med en mobil tog i 2013 et billede af en trøje med et mærkat, hvori navnet Benneton kunne anes, blandt de mange murbrokker fra en nedstyrtet tøjfabrik i Bangladesh, hvor 1.200 syersker døde i det, der er kaldt en af tøjindustriens største tragedier. Forinden havde tøjfirmaet benægtet, at det fik produceret sine varer på stedet. Billedet gik med lynets hast verden rundt, og en regulær shitstorm var i gang.

Noget nær det samme oplever Maersk i øjeblikket, efter at skjulte optagelser fra mediecenteret Danwatch har dokumenteret, at virksomheden har ophugget to store containerskibe på åben strand i Alang, Indien. Metoden betragtes som farlig for både arbejdernes sikkerhed og miljøet, fordi olie og giftstoffer blandt andet skylles ud i havet. To af landets mest indflydelsesrige investorer, PFA og ATP, har efterfølgende erklæret, at de vil have en "seriøs dialog" med Maersk, og politikerne kræver handling.

Begge eksempler viser, at virksomheder meget hurtigt kan risikere image, omdømme, forretning og i sidste instans eksistensberettigelse, hvis de ikke udviser tilstrækkelig ansvarlighed. Netop derfor bør Corporate Social Responsibility (CSR) stå øverst på virksomhedernes dagsorden, mener CSR-direktør i Jyske Bank Lene Hjorth.

"Vi lever i et samfund, hvor både forbrugere, investorer og medarbejdere kræver langt større transparens af os alle sammen i alt, hvad vi gør. Jeg tror virkelig på, at virksomheder i fremtiden er nødt til at tage CSR meget mere seriøst, end vi ser det i dag. Der er så mange ting, der hurtigt kan give bagslag, hvis du prøver at arbejde uden at tage et ansvar, ligesom du taber kampen om fremtidens forretninger".

CSR skal skabe "license to operate"

Hun blev for to år siden CSR-direktør i Jyske Bank, efter at BRFkredit og Jyske Bank fusionerede. Forinden havde Lene Hjorth arbejdet 11 år i realkreditinstituttet, som i mange år har arbejdet med en meget tydelig CSR-profil både internt ved at ansætte blinde i omstillingen og udviklingshæmmede i rengøringen og eksternt ved at være engageret i forskellige almenboligprojekter i hele landet.

"Velfærdssamfundet er under forandring, og vi kan ikke forlade os på, at det tager sig af de svage i vores samfund på samme måde som tidligere, ligesom klima- og miljødagsordenen bare bliver mere og mere nærværende. Den yngre generation forventer, at virksomhederne tager ansvar, og hvis de ikke gør det, svarer især de yngre borgere hurtigt tilbage via for eksempel sociale medier. Ligesom de allerdygtigste hjerner vil vælge de virksomheder, som tager et socialt ansvar", mener Lene Hjorth, der understreger, at CSR-indsatserne ikke skal bero på tilfældigheder.

"CSR handler ikke om at donere en pose penge til et tilfældigt projekt i Afrika. Det skal være indsatser i virksomhedens naturlige forretningsområde. Ved at gøre noget godt for det lokale miljø styrker virksomheden sin "license to operate" og skaber relationer, som gør det mere naturligt for forbrugerne at vælge virksomheden til på den lange bane".

Vi er ikke perfekte

I Jyske Bank har Lene Hjorth været med til at rykke CSR længere op på koncernens dagsorden. Hovedemnerne er klima og miljø, kunder og den brede offentlighed. Internt betyder det eksempelvis, at madrester fra kantinen bliver genanvendt til biobrændsel, og det er stadig udviklingshæmmede, der på 13. år gør rent i BRFkredit, eksternt gennem forskellige projekter med nye utraditionelle partnerskaber som eksempelvis Nordeuropas største murmaleri på Hedegaard-siloen i Aalborg Havn. Her skaffede Jyske Bank, i samarbejde med TECHCOLLEGE i Aalborg, en kunstner og private og offentlige aktører, unge en praktikplads. Eller gennem Projekt Naborum, hvor tre områder i Århus i samarbejde med Jyske Bank fik lavet nye offentlige rum, hvor naboer kan dyrke fællesskabet.

"Når vi i tæt partnerskab med andre virksomheder, med borgerne og med lokal forankring løser et samfundsproblem, er vi tæt på kernen af den sociale ansvarlighed, vi gerne vil udøve. Vi er ikke perfekte, men vi er på vej".

Lene Hjorth har en fortid i blandt andet Dansk Flygtningehjælp, og hun mener, at de finansielle virksomheder på grund af samfundsposition, relationer, viden og ressourcer kan skabe en meget stor forandring, hvis de tør gå ind i kampen.

"Det, der er så fantastisk ved at arbejde i den finansielle sektor, er, at du kan gøre en langt større forskel, end hvis du sidder i en NGO. Både internt i virksomheden og for den store dagsorden. Den finansielle sektor har endeløse muligheder for at gøre en forskel for det samfund, som vi lever i, og det synes jeg er utroligt vigtigt, at man som virksomhed også gør".