Menu luk

Spørgsmål og svar

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at du i forbindelse med din opsigelse eventuelt har ret til minimalerstatning. Derfor har vi nedenfor beskrevet reglerne om minimalerstatning, samt hvornår du har ret til minimalerstatning, således du nemt og hurtigt kan få et overblik over reglerne.

Hvad betyder minimalerstatning?

Hvis du er funktionær og fritstilles i din opsigelsesperiode, så har du altid krav på en minimalerstatning svarende til 3 måneders løn fra din oprindelige arbejdsgiver – også selvom du finder et nyt job i opsigelsesperioden.

Hvis du først fritstilles i løbet af opsigelsesperioden, vil minimalerstatningen dog længst skulle betales indtil udløbet af dit opsigelsesvarsel. Dvs. hvis der på dette tidspunkt er mindre end 3 måneder tilbage af opsigelsesvarslet, kan minimalerstatningen udgøre mindre end 3 måneders løn, og derfor kan der ikke modregnes i lønnen.

Vær opmærksom på, at hvis du får job i konkurrerende virksomhed, vil du kun være berettiget til minimalerstatning, hvis din oprindelige arbejdsgiver giver tilladelse til at konkurrere. I modsat fald skal du kontraopsige din stilling, så du kan tiltræde det nye job.

Hvornår har jeg ret til minimalerstatning?

Er du opsagt og fritstillet i din opsigelsesperiode, så kan du have ret til løn fra din oprindelige arbejdsgiver, også selvom du finder et nyt job i fritstillingsperioden.

Hvis du er fritstillet i mere end tre måneder, kan beregneren hjælpe dig med at finde ud af om du har løn til gode fra din tidligere arbejdsgiver ud over minimalerstatningen (de første tre måneders løn).

Det vil sige, hvis du er fritstillet i tre måneder eller mindre, er det ikke nødvendigt at anvende beregneren, fordi du altid har ret til fuld løn fra din tidligere arbejdsgiver, uanset du også får løn fra en ny arbejdsgiver i samme periode.