Menu luk

Louise giver dig 5 hacks til en god studieøkonomi

Du er allerede godt i gang med dit nye studie, måske også flyttet hjemmefra og for første gang være den, der betaler alle regningerne….

No stress! Chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, giver her sine bedste råd til, hvordan du styrer din studieøkonomi, så du har både får råd til elregningen og en ølbong på Roskilde.

Louise Aggerstrøm Hansen er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, hvor hun selv havde studiejob. Foto: Rune Lundø

1) Kend dine udgifter og indtægter

Det allervigtigste er at få overblik over din økonomi. Du får nye udgifter, når du flytter hjemmefra, som du måske ikke har tænkt over før. Det kan være alt fra vand- og varmeregninger til toiletpapir.

Læg et budget, fx. i et Excel-ark, følg så med i, hvad dine penge går til. Du kan sagtens bruge penge på noget sjovt, men du er nødt til at have et overblik, så dit forbrug ikke begynder at skride. Det gælder om at være on top of it og holde øje med din netbank.

2) Kedelige forsikringer kan være lifesavers

Medmindre du har en pengetank som Joakim von And, så er det meeeega vigtigt at have en ordentlig forsikring.

Din økonomi kan vælte, hvis din computer går i stykker, eller din cykel bliver stjålet.

Sørg derfor for at få de mest basale indbo- og ulykkesforsikringer. Nogle unge er dækket af deres forældres forsikring, indtil de bliver 21, så tjek det lige med dine forældre.

Et SU-lån tæller med i din samlede gæld, og din gæld har betydning for om du kan optage realkreditlån, når du skal købe din første bolig.
- Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker, Danske Bank

3) Vil du bo centralt eller billigt?

Din husleje er afgørende for, om du kan leve af SU alene. Og der gode penge at spare ved at flytte ud af centrum af din studieby. Hvis du er bor på kollegie, så er der også penge at spare. Det handler om at finde ud af, hvor du er villig til at indgå kompromisser.

Måske kan du også tale med dine forældre, om de har mulighed for at hjælpe dig til at få en fod inden på boligmarkedet. Du skal fx have penge til et depositum, som ofte er tre måneders husleje.

Måske kan du også søge boligstøtte, som er en støttemulighed fra det offentlige.

4) Fritidsarbejde eller studielån?

Det kan være svært at finde en bolig til en fornuftig pris, derfor kan det give mening, at du enten at arbejde ved siden af studiet eller benytte dig af en billig lånemulighed i form af SU-lån.

Hvis du vil have et studiejob, skal du undersøge, hvordan din tid hænger sammen. Det er tiden, der primært taler imod et studiejob, men der er også ting, der taler for det, fx at få relevant erhvervserfaring allerede i din studietid. Jeg arbejdede rigtig meget ved siden af mit studie, og nu er jeg ansat det samme sted, hvor jeg havde studiejob.

SU-lånet er nærmest det eneste lån, du kan få uden, at der bliver skelet til din evne til at betale tilbage, så det er du selv nødt til selv at være opmærksom på.

Et SU-lån tæller med i din samlede gæld, og din gæld har betydning for om du kan optage realkreditlån, når du skal købe din første bolig. Derfor skal du tænke dig godt om, hvor meget gæld du vil stifte, mens du stadig læser.

5) Spar op - også selvom du kun har 100kr.

Ja, nu bliver det hele meget fornuftigt, men det gælder altså om at komme tidligt i gang med en opsparing, så du har en buffer.

På den måde har du lidt i sokkeskuffen til fx prisstigninger mad og energi. Og så giver en opsparing dig en rar tryghed i forhold til ekstraregninger.

Selv små beløb kan bruges i en opsparing, det handler lige så meget om at vænne sig til at tænke i opsparing og sætte penge til side hver måned.