Landsmødet gav stort udbytte
Nyuddannet tillidsrepræsentant Julie Helene Hansen, finansiel rådgiver hos Lån & Spar, var for første gang med til Finansforbundets landsmøde i september som en af kredsens delegerede. Det bød på positive overraskelser.
Hvad har du krav på, og hvad er du forpligtet til? Læs overenskomsten og få svar på spørgsmål om dit arbejdsliv.
Gode råd og vejledning til kompetenceudvikling, trivsel på arbejdspladsen eller det næste skridt i din karriere.
Få ny viden og inspiration på et morgenmøde, gå-hjem-møde , webinar, udviklingsforløb og meget mere.
Vi er fagforbundet for hele den finansielle sektor - otte ud af ti finansansatte er medlem.
Alle nyheder og pressemeddelelser fra Finansforbundet.
Vi arbejder for at påvirke sektoren og samfundets udvikling i Danmark gennem udvalgte mærkesager, der har betydning for din hverdag.
Nyuddannet tillidsrepræsentant Julie Helene Hansen, finansiel rådgiver hos Lån & Spar, var for første gang med til Finansforbundets landsmøde i september som en af kredsens delegerede. Det bød på positive overraskelser.
Hvad er det vigtigste, du tager med hjem?
”Efter min opfattelse har branchen gode vilkår, men her ved landsmødet er det gået op for mig, hvor meget der hele tiden kæmpes for dem. Det er fedt at få et indblik i. Jeg har ikke før kendt til det arbejde, jeg blev færdiguddannet tillidsrepræsentant her i sommer.”
Hvad håber du at se som resultat af landsmødet de næste år?
”Jeg håber, at Finansforbundet bliver synlig med det, de gør, og at vi kan mærke det helt ud i filialerne. Jeg brænder for mange af de ting, vi har talt om, nogle emner påvirker min hverdag mere end andre, og dem er jeg mest passioneret omkring. Jeg håber ikke, det bare er snak, at der rent faktisk sker noget.
For mig personligt er anerkendelse og opbakning til det lokale arbejde, der gøres som tillidsrepræsentant, et af de vigtige punkter. Jeg håber, at det kan være med til overordnet at gøre rollen som tillidsvalgt mere attraktiv for flere.”
Hvad har overrasket dig?
”Hvor meget arbejde, der lægges i det, at så mange stemmer bliver hørt – og jeg er positivt overrasket over, at så mange lytter. Jeg havde frygtet en masse diskussioner, at folk stod fast på små detaljer, men jeg synes, der har været god dialog og åbenhed.”
Hvad var det sjovest?
”Det har været fedt med så god mulighed for at til at lære folk at kende og udbygge mit netværk, som jo ikke er superstort endnu. Det har virkelig rykket med tre dage her ved landsmødet.”