En kanal topledelsen lytter til
I globale virksomheder inden for EU er der ret til at etablere et European Works Council, når der er mere end 1000 medarbejdere tværnationalt. Et samarbejdsudvalg på tværs af lande, som fungerer godt og til gavn for medlemmerne, fortæller kredsrepræsentanter fra tre virksomheder.
Når danske virksomheder opkøbes og bliver globale, kan det medføre store og udfordrende ændringer i virksomheden. Det kan være i form af organisationsændringer og en ny kultur, der ofte er præget af en mere autoritær ledelsesstil, end danske medarbejdere er vant til.
”Jeg har altid vores kulturelle forskelligheder med i bagagen, når jeg deltager i EWC møder. Dem skal man være opmærksom på og tage hensyn til, når man i fællesskab søger løsninger sammen med den europæiske ledelse”, konstaterer Kim Frederiksen, it-specialist hos IBM Danmark og medlem af kredsbestyrelsen i Finansforbundet Kreds Øst.
Han har mange års erfaring fra det europæiske samarbejdsudvalg i IBM og oplever, at EWC fungerer godt.
”Det giver indsigt, indflydelse i moderat grad og mulighed for at give den europæiske ledelse lidt modspil. Alt sammen noget, der påvirker arbejdshverdagen i positiv retning for kollegerne.”
Drøftelser på tværs af landegrænser
Også hans kollega i kredsbestyrelsen, Anne Nysum Dejrup, har gode erfaringer med EWC på sin arbejdsplads, BNP Paribas:
”To gange om året mødes vi, repræsentanter fra 23 lande i BNP. Her får vi vendt aktuelle emner. Det giver værdifuld viden om, hvad kollegerne får eller ikke får, så vi kan arbejde mod at ensrette reglerne.”
Og ensrette dem til den gode side, til fordel for medarbejderne, understreges det.
I øvrigt opstod EWC oprindelig for at undgå, at multinationale selskaber for at spare produktionsomkostninger vælger den dårligste fællesnævner for medarbejderne på tværs af lande.
Møder med topledelsen
EWC giver altså medarbejdernes og virksomhedens repræsentanter ret til at mødes og drøfte emner, der går på tværs at nationale grænser – og ret til at mødes med koncernens øverste, centrale ledelse.
Her kan ledelsen også orientere om beslutninger, der vedrører hele koncernen og har betydning fra den enkeltes arbejdsliv. Den europæiske ledelse har således informations- og konsultationspligt, før større ændringer på europæisk plan eller landeplan.
”Når der er organisationsændringer undervejs, er EWC også guld værd for medarbejderne,” siger Kim Frederiksen. Han peger på, at det er næsten umuligt at ændre beslutninger lokalt i Danmark, der allerede er truffet af topledelsen på europæisk plan.
”Det betyder transparens, så vi har mulighed for at kvalificere os, få overblik og faktuelle oplysninger om, hvad der er planlagt og næsten vedtaget. Vi kan nå at komme med vores input og gøre opmærksom på, at noget er uhensigtsmæssigt, før det gennemføres. Og ofte også komme med forslag til mindre justeringer, som fører til en bedre løsning for kollegerne.”
Netværk
EWC giver desuden mulighed for at danne netværk med kolleger fra andre lande. Det har kredsbestyrelsesmedlem René Paludan, Euronext Securities, allerede erfaret.
Selv om han har det første egentlige møde i det internationale samarbejdsudvalg til gode, har der igennem tre år været nedsat en gruppe som har forhandlet med topledelsen om vilkårene for et EWC.
Ved møderne er man blandt andet nået til enighed om to årlige møder, da det er hvad det nye direktiv fra EU om EWC fastslår.
”Vi kunne lige så godt med det samme lægge os op ad de nye regler,” siger Réne Paludan.
Flere undervejs
Han arbejdede i danske Værdipapircentralen, som blev opkøbt af Euronext i 2020.
Mange ansatte i danske finansvirksomheder har på samme måde oplevet at blive opkøbt og blive del af multinationale koncerner, og der er ingen grund til at tro, at det stopper foreløbig, påpeger Kim Frederiksen, tværtimod.
”Derfor er EWC meget vigtigt. Det er med til at sikre, at danske medarbejdere bliver hørt, når der sker opkøb fra lande med andre arbejdsnormer og kulturer”.