Menu luk

Engagerede medlemmer dystede i “Fun, Fast Money” efter generalforsamlingen

Lørdag efter kredsens generalforsamling blev rammerne for fællesskab og samarbejde sat på en lidt anderledes måde.

20. mar. 2026
1 min

Hele 78 morgenfriske kolleger mødte op til en formiddag, hvor fokus var på at tjene penge – men på en helt anden måde end den, de er vant til fra hverdagen i banken.

Deltagerne blev inddelt i tilfældige hold og kastet ud i spillet Fun, Fast Money. Her gjaldt det om at tjene flest mulige “Vingdollars”, mens holdene dystede mod hinanden i discipliner som forhandling, beslutningsdygtighed og evnen til hurtigt at opbygge stærke teamrelationer.

Allerede fra start blev der etableret nye alliancer. Selvom mange ikke kendte hinanden på forhånd, opstod der hurtigt et stærkt samarbejde om at finde de bedste løsninger på de forskellige udfordringer. Opgaverne krævede både kreativitet, snedighed og evnen til at tænke hurtigt.

Og i modsætning til arbejdet i banken var reglerne denne gang lidt mere frie: I et par timer var både bestikkelse og sortbørshandel nemlig tilladt – alt sammen som en del af spillets dynamik.
Engagementet var højt, og deltagerne fik samtidig en vigtig påmindelse med sig. Når mennesker med forskellige kompetencer arbejder sammen og byder ind med deres styrker, kan man nå langt – ofte længere, end man kan alene.

Arrangementet blev dermed både en underholdende og lærerig oplevelse, hvor fællesskabet på tværs af kolleger igen viste sin styrke.

To mænd og en kvinde samarbejder om at slå søm i et bræt som står på et bord.
5 personer går inden i en gul elastik som de holder over deres hoved
tre personer står på et bord med armene i vejret
To personer samarbejde om at få kugler i en lodret flade med huller

Seneste nyt