Sidste chance for en særlig TAK! Nominér senest på fredag
TAK!
Nok et lille ord, men sikke en virkning! I Finansforbundet i Nordea vil vi gerne hjælpe med at hylde de superkolleger, som gør smilet lidt større hos alle os andre.
Vil du sende en særlig TAK til din kollega, så nominér ham eller hende til Skulderklappet.
Vi har allerede fået rigtig mange gode forslag, men du kan stadig nå at være med.
Fristen er nu på fredag 11. oktober, og du kan nominere din kollega på linket her!
Alle nominerede kolleger fejres med morgenmad el.lign. i deres afdeling – uanset om de vinder eller ej. Seks kolleger kommer helt op på sejrsskamlen og vinder årets Skulderklap. De fejres med frokost og et kontant skulderklap på 5.000 kr.
I skal være mindst to kolleger, som står bag indstillingen, men I må gerne være mange flere (f.eks. et team). Du kan indstille alle kolleger, der har arbejdssted i Danmark, men kun medlemmer af Finansforbundet i Nordea kan vinde. 9. december offentliggør vi navnene på de seks vindere, som bliver fejret 10. januar 2025 i anledning af Finansforbundet i Nordeas fødselsdag to dage senere.
Klap på skulderen
Se filmen med et lille uddrag af tidligere nomineringer af kolleger, der endte med at vinde Skulderklappet.