Menu luk

Jobløn: Spørgsmål + Svar

Vi får rigtig mange henvendelser om jobløn i Danske Bank. En jurist og et kredsbestyrelsesmedlem svarer her på fire af de mest stillede spørgsmål.

9. nov 2022
4 min
Af Troels Mørk
trmr@danskebank.dk
Er det frivilligt at komme på jobløn?

Det er frivilligt for kolleger, der er ansat i banken i dag, om de vil acceptere at gå på jobløn eller ej.

Hvis du har mulighed for selvstændig arbejdstilrettelæggelse og får tilbudt en lønstigning eller en forfremmelse, der bringer dig over 54.050 kroner om måneden, så vil du som udgangspunkt skulle på jobløn.

Du kan dog sige nej tak, hvis du ikke ønsker at overgå til jobløn, men så siger du også samtidig nej tak til lønstigningen. Hvis du selv søger og indgår aftale om ansættelse i et job, hvor lønnen er over 54.050 kroner, og der er mulighed for selvstændig arbejdstilrettelæggelse, så sker ansættelsen på jobløn.

Der kommer et tillæg til din ansættelsesaftale i HR-Systemet. Ændringer i løn og vilkår træder ikke i kraft, før du har underskrevet dokumentet.

Hvis din løn er over 45.000 kroner, kan du også selv søge om at komme på jobløn. Det skal i givet fald aftales med din leder.

Hvis jeg kommer på jobløn – forventes det så, at jeg skal arbejde 45 timer eller mere om ugen?

Ansatte på jobløn har en arbejdstid på 37 timer om ugen som alle andre fuldtidsansatte.

Det, der arbejdstidsmæssigt adskiller joblønnere fra andre, er, at honoreringen for merarbejde anses for indeholdt i den faste månedsløn. Det betyder, at der godt kan være situationer, hvor merarbejde betyder at man har en arbejdsuge på 45 timer eller mere, som du ikke får ekstra honorering for.

Jobløn betyder ikke, at du permanent har en arbejdstid på det niveau (systematisk overarbejde). Der skal være tale om særlige situationer og kortvarige perioder, og merarbejdet må ikke overskride de almindeligt gældende rammer for, hvor meget merarbejde, medarbejdere må have.

Efter en periode med mange timer, skal der være mulighed for at komme tilbage til normalen og genskabe balancen. Hvis den mulighed ikke er der og normalen bare bliver flere og flere timer, skal du først tage en samtale med din leder om sammenhængen mellem dine opgaver og din arbejdstid, og hvis ikke I kan finde en løsning, hører vi gerne fra dig i Finansforbundet i Danske Bank.

Hvis jeg er på jobløn, skal jeg så ikke registrere mine timer i timebanken som hidtil?

Der er ikke krav om, at du skal registrere din arbejdstid, men joblønnere har også mulighed for at registrere deres arbejdstid i det registreringssystem, som banken bruger.

Finansforbundet i Danske Bank anbefaler, at joblønnere registrerer deres arbejdstid for at kunne dokumentere arbejdstiden i en eventuel snak med chefen om opgavemængden og det deraf følgende merarbejde (ud over de 37 timer).

Kan min leder bestemme, at jeg fx skal arbejde fra kl. 8-16, når jeg er på jobløn?

Når du er joblønner har du ret til selvstændig arbejdstilrettelæggelse. Det betyder, at du selv tilrettelægger din arbejdsdag med respekt for løsningen af dine opgaver, dine kolleger, kunder, svarfrister m.v.

Indførelsen af faste arbejdstider (fx hver dag fra 8 til 16) eller andre permanente minimumskrav til arbejdstiden vil oftest være så indgribende et krav, at du så ikke reelt har tilstrækkelig selvstændig arbejdstilrettelæggelse til at kunne være ansat på jobløn.

Der kan godt stilles krav om at du skal deltage i faste ugentlige møder eller obligatorisk deltagelse i enkeltsituationer eller lignende, der ikke griber væsentligt ind i den selvstændige arbejdstilrettelæggelse, når du er på jobløn.

Din leder kan også stadig beordre merarbejde i særlige situationer, men det må ikke ske så ofte og i et omfang, der i realiteten sætter den selvstændige arbejdstilrettelæggelse ud af kraft.

Kilder: Kredsbestyrelsesmedlem i Finansforbundet i Danske Bank, Kirsten Lund, og jurist i Finansforbundet i Danske Bank, Peter Schlütter.

Har du yderligere spørgsmål til jobløn? Tag fat i din tillidsrepræsentant eller kontakt Finansforbundet i Danske Bank.