Menu luk

Paritetisk udvalg skal bane vejen for fælles vilkår i AL Sydbank

Arbejdet med at samle de tre fusionerende banker går nu ind i en vigtig fase. Der er nedsat et paritetisk udvalg med repræsentanter fra både a- og b-siden fra alle tre banker. Udvalgets opgave bliver central i forhold til at skabe fælles rammer og sikre klarhed om medarbejdernes fremtidige vilkår i vores nye bank.

9. jun. 2026
2 min

Arbejdet med at samle de tre fusionerende banker går nu ind i en vigtig fase. Der er nedsat et paritetisk udvalg med repræsentanter fra både a- og b-siden fra alle tre banker. Udvalgets opgave bliver central i forhold til at skabe fælles rammer og sikre klarhed om medarbejdernes fremtidige vilkår i vores nye bank.

Formålet med det paritetiske udvalg er at gennemgå og nå til enighed om, hvilke overenskomstmæssige vilkår og rettigheder, personalehåndbogsgoder samt kutymer der skal indstilles til videreførelse i Samarbejdsudvalget. Arbejdet spænder bredt og omfatter både lønforhold, pension, personalegoder og øvrige aftalemæssige forhold.

For at sikre fremdrift og et grundigt arbejde er det besluttet at etablere fire underudvalg under det paritetiske udvalg:

•    “Fast track” skal behandle og indstille personalegoder og øvrige forhold, hvor der vurderes mulighed for hurtig afklaring. Her behandles der emner, som ikke er en del af overenskomstreguleringen.

•    “Lønpuljer” har analyseret de forskellige aftaler om lønpuljer. Det er det første underudvalg, som er nået til enighed om en løsning, og underudvalget har således i skrivende stund afsluttet sit arbejde.  Læs mere om suspensionen af lønpuljer i 22026 og 2027 på intranettet den 2.6.2026 Lønpulje

•    “Pension & Forsikring” får til opgave at tage stilling til en fremtidig fælles pensions- og forsikringsløsning, herunder valg af udbydere. Der sigtes om muligt efter en ny fælles ordning fra årsskiftet.

•    “Overenskomst” skal arbejde med en harmonisering af det øvrige overenskomstmæssige indhold i eksisterende aftaler.

Der venter et omfattende og komplekst arbejde, før der kan opnås en samlet aftale. De tre banker kommer med forskellige aftaler, traditioner og praksis, som skal gennemgås og vurderes grundigt. Samtidig er det afgørende, at processen sker med respekt for både eksisterende rettigheder og behovet for at skabe fælles løsninger i den nye bank.

Det kræver både tid, samarbejde og grundige drøftelser at nå i mål. Der skal tages mange hensyn, og store mængder materiale skal gennemarbejdes for at sikre, at alle relevante forhold bliver belyst. 

Målet er at skabe et solidt og bæredygtigt grundlag for medarbejdernes fremtidige vilkår og samtidig understøtte en god integration mellem de fusionerende banker.

Det paritetiske udvalg får dermed en afgørende rolle i arbejdet med at skabe fælles løsninger, som både medarbejdere og ledelse kan se sig selv i.

Se også koncernnyhed af 26.5.2026: Paritetisk udvalg

Seneste nyt