Menu luk

Vi forhandler for dig

Lønstigninger, flere feriedage, højere ferietillæg og meget mere. Vores medlemmers opbakning giver os mulighed for at forhandle en af Danmarks bedste overenskomster.

Finansforbundet har sørget for, at finanssektoren har en af de bedste overenskomster i Danmark – og med overenskomsten skaber vi gode rammer om dit arbejds- og familieliv. Vores overenskomster sikrer dig nemlig en lang række centrale rettigheder, det gælder bl.a. retten til:

  • Seks ugers ferie
  • Fem omsorgsdage
  • Fire ekstra bank-helligdage
  • Årlige lønstigninger
  • Ferietillæg på 3,25%
  • Betalt barsel i op til 46 uger for mor og far tilsammen
  • Tandforsikring
  • Timebank
  • Yderst fleksible arbejdstidsregler
  • Og betalt kompetenceudvikling.

Dit medlemskab har betydning

Som medlem er du med til at sikre, at overenskomsterne i den finansielle sektor forbliver blandt de bedste i Danmark, og du er med til, at vi fortsat står stærkt, når vi skal varetage dine og dine kollegers interesserover for arbejdsgiverne. Du har med andre ord mulighed for at påvirke, hvordan dit arbejdsliv skal se ud.

Dine ønsker til dit arbejdsliv bliver nemlig båret videre til forhandlingsbordet via Finansforbundets politiske system og de omkring 1200 tillidsrepræsentanter ude i finansvirksomhederne. Din tillidsrepræsentant sørger også for, at du altid har tæt kontakt til Finansforbundet og adgang til lokal sparring og hjælp, hvis du får brug for det.

Vi støtter dig hele vejen

Vi støtter dig hele vejen, så du kan lykkes i dit arbejdsliv. Det gælder, når vi arbejder for din trivsel og det gode arbejdsmiljø på din arbejdsplads, men også når du gennem dit arbejdsliv får brug for faglig udvikling, så du kan styrke og bevare din markedsværdi. Her understøtter vi dig med seneste viden inden for det finansielle område via uddannelser, kurser samt digitale videns- og karriereværktøjer – og du kan supplere med bl.a. karrieresamtaler og netværk inden for de emner, der er mest relevante for dig.

Skulle det ske, at du mister jobbet, kan du bruge os som sikkerhedsnet. I størstedelen af vores overenskomster er du sikret rigtig gode vilkår ved opsigelse i form af ekstra fratrædelsesgodtgørelse og ret til outplacement. Vi kan sammen med Finansforbundets a-kasse – en del af FTFa hjælpe dig allerede i opsigelsesperioden, så du kan få styr på det praktiske og lettere komme videre til dit næste job.

Fordi vi kender sektoren og dine rettigheder, kan vi bl.a. hjælpe dig med at afklare juridiske spørgsmål i forhold til en opsigelse, ligesom vi tilbyder individuelle samtaler med en karriererådgiver, der kan hjælpe dig med at se fremad, få afklaret kompetencer samt støtter med råd og vejledning til jobsøgning og optimering af CV.

Vidste du, at...

  • Vi har forhandlingsretten i sektoren
  • Vi via overenskomsten sikrer din ret til bl.a. seks ugers ferie, fem omsorgsdage, betalt barsel, tandforsikring mm.
  • Vi forhandler dine løn- og ansættelsesvilkår med din arbejdsgiver.
  • Du som medlem kan bruge din tillidsrepræsentant, hvis der opstår en konflikt med din arbejdsgiver.
  • 8 ud af 10 finansansatte allerede er medlem.

Har du spørgsmål?

32 96 46 00

Du er velkommen til at ringe til os, hvis du vil vide mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Du kan også skrive til hverveservice@finansforbundet.dk