Menu luk

Fucking flink - tilbage på jobbet ..... VIRTUELT medlemsmøde med Lars AP og Finansforbundet NYKREDS

Tidspunkt
9. nov 2021, 16.30 - 18.00
Afholdelsessted
Holdes virtuelt
Ved egen device
tilmeldingsfrist
5. november 2021
Pris
Gratis
Kun for
Finansforbundet NYKREDS medlemmer
Åben
0 9

Efter Covid-19 skal vi finde tilbage i arbejdet med hinanden, så hvordan finder vi de bedste måder at arbejde sammen på?

Få facts på, hvor meget positiv kontakt med dine kolleger faktisk betyder og få konkrete fif til, hvordan du med flinkhed kan gøre din og dine kollegers arbejdsdag sjovere og bedre. Du bliver præsenteret for en perlerække af gode eksempler, som vil inspirere dig – og med Lars AP på scenen, er der garanti for, at det vil løfte dit humør.

Om Lars AP

Lars AP er manden bag bogen og bevægelsen Fucking Flink, der har som mål at animere os danskere – et af verdens lykkeligste flok – til også at blive verdens flinkeste. Udover at være ekspert i social interaktion og flinkhed har Lars mangeårig erfaring med kreativitet og innovation og har rådgivet offentlige og private organisationer både inden- og udenlands. Og nå ja: Før det hele blev alvor, var Lars forfatteren bag Polle fra Snave.

Program

Streames til din PC via Teams LiveEvents.

Husk at reservere tiden i din kalender. Vi sender linket dagen før til den mailadresse du har tilmeldt dig fra.

Mødet starter kl. 16.30, hvor Finansforbundet NYKREDS orienterer. Erik går på kl. 17.00 og vi forventer at slutte omkring kl. 18.00.

Vi glæder os til at møde dig.

Ikke medlem af Finansforbundet NYKREDS – Intet problem!

Er du ikke medlem af Finansforbundet kan du tilmelde dig mødet, ved at sende en mail til nykreds-mail@nykredit.dk - skriv ”Lars AP – VIRTUELT” i emnelinjen og oplys dit fulde navn, telefon, e-mail og arbejdsplads.

Efter mødet kontakter Finansforbundet dig for at fortælle om dine fordele og muligheder som medlem af Finansforbundet.

Anden info

Vi gør opmærksom på, at dit navn- og mailoplysninger kan blive videregivet til underviser og konferencested, alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Deltagere på dette virtuelle møde vil kunne se navnene på de andre deltagere.

Kontakt sekretær, Finansforbundet NYKREDS

Bente Plambeck Geertsen

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund