Menu luk

Åndehullet - Lad op med virtuelt mindfulness

Tidspunkt
5. okt 2022, 8.00 - 8.40
Format
Kursusforløb, Online
Afholdelsessted
Online
Tilmeldingsfrist
27. september 2022
Pris
250,00 kr.
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben
0 5

Skab dine egne mentale pauser i hverdagen med Finansforbundets On-Demand Åndehul. En ladestation til din hjerne, som kan bruges, hvor og hvornår det passer dig.

Udbytte

  • Guidet mindfulness session af en erfaren underviser
  • Et virtuelt åndehul, hvor du kan tjekke ind og lade hjernen op efter behov
  • Du trænes i bevidst og ikke-vurderende iagttagelse af egne tanker og følelser
  • Du styrkes i evnen til at dirigere din opmærksomhed og fastholde fokus
  • Oplev på egen krop dokumenterede effekter som øget ro, kropsbevidsthed og mindre stress.

Indhold
Mindfulness har en bemærkelsesværdig evne til at afspænde din mentale tilstand og tillade et mere direkte indblik i dine tanker og følelser. I disse sessioner træner vi ro og nærvær.

Via 6 sessioner guides du igennem en rejse ind i metodens centrale principper - et større mentalt overskud - og et skridt nærmere dig selv.

Åndehullet henvender sig til alle - begyndere såvel som øvede. Hver session indeholder en kort introduktion, en guidet mindfulness-session og afrunding.

Program

  • Ved kursets opstart vil du få adgang til en video for hvert af forløbets 6 moduler. Din adgang er personlig og må ikke deles med andre.
  • Videosessionen indeholder ca. 10 minutters introduktion, 20 minutters guidet mindfulness og 10 minutters afrunding.
  • Vi anbefaler, at du bruger en uge på hvert modul:
    • Det vil sige, at du med fordel kan sætte tid af til din mindfulness-træning flere gange i løbet af ugen.
    • Du kan således benytte den samme video flere gange, hvor du enten ser hele videoen eller blot vælger at gense mindfulness-sessionen.
    • Når ugen er gået, kan du skifte til det næstkommende modul i rækken. Det kan være en fordel at skifte på den samme ugedag. F.eks. hver mandag.
    • Du vil modtage en påmindelse fra Finansforbundet, når det er tid til at skifte til et nyt modul.
    • Underviseren vil give dig instruktioner fra gang til gang igennem forløbet.

Underviser
Mads Autrup er konsulent i erhvervspsykologi, foredragsholder indenfor forandring og følelser i organisationer, og ekspert i erhvervspsykologisk mindfulness med 15 års daglig meditationspraksis

Han har mere end 15 års erfaring i rollen som organisationskonsulent, indenfor temaer som ledelsessparring, facilitering, coaching og undervisning - i internationale og danske virksomheder. Han har i flere år arbejdet tæt sammen med organisationer i det finansielle område. Mads er uddannet cand.mag. i psykologi samt HD fra CBS, og leder til daglig sin egen virksomhed madsautrup.com.

Linket til Mindfulness
Finansforbundet sender linket til videoerne den 5. oktober 2022 til den mail, som du valgt til din primære mail - og du har adgang til videoerne 12 uger fra denne dato. OBS! Hvis linket ikke modtages, bedes du kigge i hhv. spam og uønsket mapperne.


Mads Autrup

 

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund