Menu luk

Netværk om trivsel

Et gratis netværk for dig, der er vendt tilbage på job efter en stresssygemelding. Som deltager får du redskaber og indsigter, der hjælper dig tilbage til et arbejdsliv, hvor du kan trives.

Vi taler meget om, hvordan vi forebygger stress, og hvordan vi behandler medarbejdere, der får stress. Men det at vende tilbage til jobbet efter en stresssygemelding taler vi knap så meget om. Det vil vi gerne ændre med trivselsnetværk. I netværket tager vi udgangspunkt i dit arbejdsliv og skaber rammerne for, at du kan sparre og udveksle udfordringer, bekymringer og glæde med andre i samme situation – og i et fortroligt rum.

Trivselsnetværket faciliteres af erfarne psykologer med speciale i arbejds- og organisationspsykologi. De vil guide dig og de andre deltagere, så I får det optimale ud af fællesskabet i netværket. Og så introducerer de redskaber og metoder, der kan hjælpe dig til at håndtere din tilbagevenden til arbejdet bedst muligt. Målet er, at du skal komme styrket ud af forløbet og finde frem til mere arbejdsglæde og livskvalitet.

Er du interesseret?

Vil du deltage i et trivselsnetværk, eller vil du vide mere om det, skal du ringe til erhvervspsykolog Susanne Ulveman på 20 92 17 10. Du kan også skrive en mail til Susanne ssu@couragepro.com

Dit udbytte

Som deltager får du

  • Et værdifuldt fællesskab med andre i samme situation som dig
  • Redskaber til at sikre en god og stabil tilbagevenden til jobbet
  • Et fortroligt rum til at dele tanker, indsigter og erfaringer

Netværk for medarbejdere og netværk for ledere

Vi opretter hver sit netværk for medarbejdere og for ledere. Det betyder, at du som medarbejder får et fællesskab i et netværk med andre medarbejdere, og som leder får du et fællesskab i et netværk med andre ledere.

Tid og sted

Netværk for medarbejdere – et i København og et i Århus

Netværk for ledere – et i København og et i Århus

Første møde i netværkene er i begyndelsen af maj og forløbet strækker sig over cirka et halvt år med møder hver 14. dag. Alle deltagere begynder og afslutter forløbet samtidig, så vi etablerer et stærkt fællesskab.

Netværksmøderne er som udgangspunkt fysiske, men hvis Corona-restriktioner forhindrer det, forsøger vi at gennemføre forløbet som virtuelle møder.

Netværkene er udviklet i et samarbejde mellem Finansforbundet og Couragepro (Susanne Ulveman/Vivi Bach). Velliv Foreningen bidrager med projektmidler.

 

Hør Kent Petersen fortælle om sine udfordringer ved at vende tilbage på job efter en stresssygemelding.

Kontakt Netværksteamet på

32 66 13 68

Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.