Menu luk

Netværk for studerende i den finansielle sektor

Et netværk for dig der er studerende og arbejder eller gerne vil arbejde i den finansielle sektor. Du bliver en del af et netværk med ligesindede, der ligesom dig ønsker social og faglig sparring til at lykkes i arbejdslivet.

Formålet med netværket er, at forbinde studerende på tværs af den finansielle sektor i et fællesskab, der inspirerer til at lykkes i arbejdslivet. Det er et netværk, hvor du både vil blive inspireret fagligt og personligt – og samtidig får du muligheden for at udvide dit sociale og professionelle netværk.

Netværket er skabt af og for studerende i samarbejde med Finansforbundet. Det betyder, at en frivillig styregruppe, bestående af studerende på tværs af den finansielle sektor og uddannelsesinstitutioner, er med til at drive og udvikle netværket og dermed sikre, at initiativerne vil være relevante for dig.

Som netværksmedlem kan du selv være med til at pege på hvilke temaer, netværksmøder og event, vi skal planlægge. 

Vi vil rigtig gerne skabe en mulighed for at udvide sit netværk og give de studerende indflydelse inden for finanssektoren
- Julie Olin, initiativtager for netværket

Netværket er for dig, som 

  • Har lyst til at involvere dig aktivt i netværkets aktiviteter – enten som deltager eller planlægger
  • Ved, at du står stærkere ved at lære og udvikle dig i fællesskab med ligesindede
  • Er interesseret i at få ny viden og redskaber, der kan give din karriere et boost

Få en introduktion til netværket

Hør Julie og Thea, to studentermedhjælpere i den finansielle sektor, fortælle om deres motivation til at starte netværket, der skal give et trygt og motiverende rum for studerende.

Vil du være med?

Lyder netværksgruppen som noget for dig, send en mail til Netværksteamet på netvaerk@finansforbundet.dk med

  • Navn
  • Titel
  • Virksomhed
  • By
  • Studieretning
  • Hvorfor vil du gerne deltage i netværksgruppen?
  • Hvad forventer du at få ud af dit medlemskab?

 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Kontakt Netværksteamet på

32 66 13 68

Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.