Menu luk

Netværk om risikostyring

Netværksgruppen Risikostyring undersøger, hvordan risikostyring bedst kan bruges, når du skal digitalisere din forretning, risikostyre it-udvikling samt it-drift og -forvaltning. Netværket er virtuelt og udbydes af Dansk IT.

Digitaliseringen rummer store potentialer men også mange risici, som kan true, at virksomheders digitaliseringsstrategier kan realiseres. 

Som netværksmedlem af Risikostyring bliver du en del af en ambitiøs og debatterende netværksgruppe, hvis fælles målsætning er aktiv vidensdeling om risikostyring, som skaber værdi for dig og din organisation.

Sådan foregår netværksmøderne
Netværksmøderne er en blanding af interne oplæg fra netværksdeltagerne og eksterne oplæg fra risikostyringsprofessionelle, virksomhedsbesøg, sparringssessioner og risikofaglige diskussioner i gruppen. Det forventes derfor, at du som netværksmedlem bidrager aktivt med viden, erfaring og inspiration og til tider selv holder oplæg om risikostyring og udfordringer med samme i din organisation.

Du har som netværksmedlem stor indflydelse på temaerne for kommende møder. Det er dine og de andre medlemmers faglige interesser indenfor risikostyring, udfordringer med risikostyring og behov for faglig udvikling, der er i centrum for udvikling af netværksgruppen. Der afsættes således tid på hvert møde til at drøfte aktuelle risikostyringstemaer og hvordan disse kan indgå på kommende møder. 

Vil du vide mere?
Læs mere om netværket på Dansk IT’s hjemmeside

Om netværk hos Dansk IT

Netværkene er fagspecifikke og holdes i fortrolige virtuelle rum, og du er med til at sætte dit præg på både form og indhold.

Normalprisen for et netværk hos Dansk IT er 9.562 kroner. Som medlem af Finansforbundet får du gratis medlemskab af Dansk IT og betaler kun 1.000 kroner for at deltage i et netværk.

Du kan vælge virtuelle IT-netværk om:


Har du spørgsmål, kan du skrive til Dansk IT på netvaerk@dit.dk