Spar penge med Forbrugsforeningen
Forbrugsforeningen får pengene til at strække længere – du får rabat i knap 4.000 butikker og adgang til billige ferielejligheder i Danmark og udlandet. Det første års medlemskab er gratis.
Forbrugsforeningen er Danmarks største indkøbsforening, og som medlem kan du spare penge på alt det, du alligevel køber. Du optjener nemlig bonus – normalt 9 procent - hver gang du bruger Forbrugsforeningen. Og det kan faktisk godt betale sig: i 2024 overførte Forbrugsforeningen ca. 9 mio. kr. i bonus til Finansforbundets medlemmer.
Derudover kan du leje Forbrugsforeningens billige ferieboliger.
Det første års medlemskab af Forbrugsforeningen er gratis. Derefter koster det 132 kr. om året.
Hvor kan du få rabat?
Du kan få rabat på services og produkter fra mere end 150 brancher, dvs. på stort set alt, du køber.
Det gælder bl.a. inden for disse kategorier:
- Wellness, fx frisør, kosmetolog, diætist
- I byen, fx biografer, restauranter og cafeer, museer
- Ferie og rejser, fx campingpladser, kroer og hoteller, rejsebureauer
- Transport, fx biler, taxa, broer
- Hus og have, fx byggemarkeder, værktøj, møbler
- Sport og hobby, campingudstyr, cykler
- Familie og fritid, fx dyrlæger, babyudstyr, svømmehaller
- Dagligvarer, fx bagere, helsekost, dagligvarer
- Tøj og accessories, fx skræddere, stormagasiner
- Sundhed og behandling, fx psykologer, tandlæger, vaccinationer
Forbrugsforeningens butikker og rabatter
Sådan fungerer det
- Du får automatisk bonus, når du betaler med dit/dine eksisterende betalings- eller kreditkort Dankort, Visa eller Mastercard.
- Du kan betale både med dine fysiske kort eller digitale wallet.
- Du bestemmer selv, hvornår du vil have din bonus udbetalt – så snart du har optjent minimum 200 kr.
- Du har overblik over din optjente bonus i vores app – her kan du også få tips og inspiration til, hvor du kan bruge den.
- Flere i din husstand kan være med til at optjene bonus under dit medlemskab som husstandsprofiler.
Vil du leje billige ferieboliger?
Du kan leje Forbrugsforeningens ferieboliger til gode medlemspriser - og så får du 17 procent bonus oveni.
Forbrugsforeningen har ferieboliger i:
- Berlin (Prenzlauer Berg)
- København (Islands Brygge)
- Marielyst (Østervang Feriecenter)
- Grønnestrand (Grønnestrand Feriecenter)
Vil du have mere bonus i hverdagen?
Forbrugsforeningen er en fordelsklub for dig. Siden 1886 har Forbrugsforeningen arbejdet for, at din hverdag skal koste mindre.
Derfor får du som medlem bonus, hver gang du handler i flere tusinde danske butikker, webshops og restauranter. Det gør du, fordi hele fagbevægelsen har forenet købekraften ét sted, så vi sammen får de bedste fordele på alt det, vi køber i hverdagen – uanset om det er dagligvarer, oplevelser eller croissanter til kaffen.
Der er penge at spare hver eneste dag, året rundt i Forbrugsforeningen – også for dig. Det eneste, du skal gøre, er at blive medlem, så optjener du løbende bonus, når du handler. For hos os er det nemt at være medlem og nemt at få bonus.
Meld dig ind på Forbrugsforeningens hjemmeside.
kroner
handlede Finansforbundets medlemmer for i 2024.
kroner
optjente de i alt 11.207 aktive medlemmer i bonus.
kroner
optjente hvert medlem i snit i bonus.
Kontakt Forbrugsforeningen
33 18 86 00Du kan også skrive til fbf@fbf.dk