Fra egodyr til engagement
Fra egodyr til engagement: nye veje til samarbejde og fælles succes
Hvordan spotter og tæmmer du et egodyr – og hvorfor kan det nogle gange være en fordel at komme et minut for sent? Oplev et tankevækkende og humoristisk foredrag om samarbejde, trivsel og effektivitet.
Du kender dem godt: Egodyrene. De kommer for sent, afbryder samtaler og overtager møderne. De tager æren for andres arbejde og fylder LinkedIn med polerede selfies og overdrevne succesfortællinger. Sandheden er dog, at vi alle har egodyret i os. Og det koster på effektiviteten, samarbejdet og trivslen.
I dette foredrag viser adfærdspsykolog Henrik Tingleff, hvordan menneskets hierarkiske, territoriale og statussøgende natur spiller ind i vores hverdag. Med skarpe observationer, sociale eksperimenter og personlige fortællinger får du indblik i, hvordan egodyret påvirker os – og hvordan vi kan tæmme det for bedre samarbejde og trivsel.
Udbytte
- Lær at spotte egodyret – og tæmme det.
- Forstå, hvordan vores mødekultur modarbejder effektivitet og læring.
- Få indsigt i, hvorfor hierarki og status spiller en større rolle, end vi tror.
- Tag konkrete værktøjer med til at styrke samarbejde og trivsel.
- Få en tankevækkende oplevelse med masser af grin og selverkendelse.
Henrik Tingleff stiller et afslørende spejl frem og viser, hvordan vores sociale adfærd styres af urgamle mekanismer. Han trækker på socialpsykologi, videnskabelige eksperimenter og humoristiske eksempler fra hverdagen. Foredraget giver en ny forståelse af, hvorfor vi agerer, som vi gør, og hvordan vi kan bruge denne viden til at skabe bedre samarbejde, stærkere relationer og mere effektivitet.
Program
Kl. 16.00-17.00 Ankomst med kaffe, te, isvand, kage
Kl. 17.00-18.20 Første del af oplægget med Henrik Tingleff
Kl. 18.20-18.35 Q&A
Kl. 18.35 Tak for i aften. Der serveres Sandwich To-Go :
Om oplægsholder
Henrik Tingleff er adfærdspsykolog, foredragsholder og forfatter. Han har i mange år arbejdet med at formidle psykologisk forskning på en underholdende og anvendelig måde. Hans ekspertise ligger i at oversætte kompliceret viden til hverdagsnære indsigter, der skaber både aha-oplevelser og brugbare redskaber til forandring.
Registering ved ankomst
Ved arrangementer i Finansforbundet registrer vi vores medlemmers deltagelse.
Det gør vi for at sikre at vores tilbud bliver brugt af vores medlemmer, og for at sikre de bedste tilbud til vores medlemmer.
Du skal derfor hente Finansforbundets App, hvor der er et digitalt medlemskort (med QR-koden), der skal bruges ved registrering.
Download app’en i App Store eller GooglePlay og login med MitID.
Henrik Tingleff
Fotograf: Simone Lilmoes
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play
